Rettelse: Loft over husleje i plejeboliger

RETTELSE: Konsekvensen af regeringens finanslovforslag for pensionister er ikke så markante, som det fremgik af artikel på Altinget i sidste uge. Læs Ældre Sagens præciserede beregning.

Foto: Colourbox.dk
Mads Bang

I en artikel i sidste uge konstaterede Altinget på baggrund af en beregning fra Ældre Sagen, at regeringens finanslovforslag kunne koste en pensionist uden opsparing, der bor i plejebolig, omkring 2.600 kroner.

Den beregning var dog forkert, da finanslovforslaget vil sætte et loft over den støtteberettigede husleje – og ikke et loft over selve boligydelsen, som antaget i artiklen.

Altinget beklager misforståelsen.

Fald på 1216 kroner om måneden
Ældre Sagen har gennemregnet forslaget og skrevet en præcisering, der skønner, at loftet over den støtteberettigede husleje i sig selv vil koste en pensionist uden opsparing omkring 816 kroner om måneden.

Fakta
Ældre Sagen skønner – på baggrund af tal fra 2013 – at der er 6.000 – 8.000 pensionisthusstande, der ville blive berørt af et loft på 85.000 kr. over den støtteberettigede husleje i ældre- og plejeboliger, hvis det blev indført i dag. Da loftet over den støtteberettigede husleje kun gælder for nye beboere, vil antallet af husstande, der berøres, være lavere i 2020 og de nærmeste år. Ældre Sagen skønner, at ca. 20% af beboerne i ældre- og plejeboliger udskiftes hvert år.

Kilde: Ældre Sagen

Regeringens tre forslag i forhold til boligydelsen vil i alt betyde et skønsmæssigt fald i boligydelsen på 1.216 kroner for en pensionist uden opsparing, som bor i en plejebolig.

Herunder kan du se hele den præciserede beregning fra Ældresagen.

Præcisering af Ældre Sagens beregning af virkning af ændring af boligydelse til ældre- og plejeboliger

Jf. tidligere eksempel forudsættes en leje på 8.000 kr. pr. måned, dvs. 96.000 kr. pr. år. Det forudsættes, at lejeren hverken betaler for indvendig eller udvendig vedligeholdelse eller for vand, mens der betales særskilt for el og varme. Lejligheden forudsættes opvarmet med fjernvarme, og det forudsættes, at beboeren hverken er omfattet af § 14, stk. 2 (bevægelseshæmmet) eller § 14, stk. 3 (døgnpleje efter servicelovens § 96).

Beboerens indkomst består af folkepensionens grundbeløb og fuldt pensionstillæg samt ATP på 15.400 kr., dvs. en indkomst på 162.496 kr. (Herudover vil en person med de nævnte indkomstforhold ofte være berettiget til ældrecheck på 16.400 kr., men ældrechecken indgår ikke i indkomsten ved beregning af boligydelse og indgår derfor ikke i ovenstående indkomst).

For en almindelig lejlighed er boligydelsen på 44.844 kr. årligt. Det svarer til den maksimale boligydelse for almindelige lejere i 2015.

For en tilsvarende kommunalt anvist plejebolig er boligydelsen på 75.852 kr. efter gældende regler.

Efter Regeringens finanslovsforslag for 2016 indføres der samme loft for den støtteberettigede huslejen i plejeboliger som for almindelige udlejningsboliger. Loftet er i 2015 på 85.000 kr. i årlig husleje. Hvis dette loft anvendes for plejeboligen, falder boligydelsen med knap 9.800 kr. om året i forhold til gældende regler. Loftet foreslås at gælde pensionister, der anvises til en ældre- eller plejebolig fra 2020, ikke for eksisterende beboere.

Som led i finanslovsforslaget fjernes desuden det beregningstekniske tillæg til huslejen på 6.400 kr. årligt, der gælder for alle boligydelsesmodtagere. Tillægget aftrappes gradvist frem mod 2020. Når tillægget er udfaset i 2020, betyder det et fald i boligydelsen på 4.800 kr. for plejeboligen. Dette fald vil også gælde for en del af de øvrige boligydelsesmodtagere.

Det samlede fald i boligydelsen for plejeboligen udgør således skønsmæssigt knap 14.600 kr. om året sammenholdt med gældende regler.

For den almindelige udlejningsbolig får bortfaldet af det beregningstekniske tillæg til huslejen ingen betydning med de forudsætninger, der er anvendt i eksemplet, fordi lejen er så meget over den maksimale leje, at pensionisten får den maksimale boligydelse. Her betyder bortfaldet af det beregningstekniske tillæg således blot, at det beløb, boligydelsen nedsættes med, bliver mindre, men pensionisten får stadig den maksimale boligydelse for almindelige lejligheder. For pensionister med en lavere leje vil bortfaldet af det beregningstekniske tillæg imidlertid betyde et fald i boligydelsen.

Der er i ovenstående beregning ikke taget hensyn til, at reguleringen af beløbsgrænserne for boligydelse fremover skal ske med inflationen frem for efter gældende regler med satsreguleringsprocenten. Besparelsen ved den nedsatte regulering er for 2016 opgjort til 37,5 mill. kr. for alle boligydelsesmodtagere under ét. Besparelsen fortsætter med at stige i de kommende år.

Det er endvidere muligt, at en del plejeboliger vil blive omfattet af reglerne for bevægelseshæmmede (§ 14, stk. 2). Efter denne regel forhøjes maksimum for huslejen med 50%, hvis en beboer er bevægelseshæmmet, og lejligheden er indrettet med henblik herpå. Denne regel gælder ikke for ældreboliger i dag, da der slet ikke er noget loft for huslejen i kommunalt anviste ældre- og plejeboliger. Hvis denne regel fremover også skal gælde for kommunalt anviste ældre- og plejeboliger, kan faldet i boligydelsen blive mindre end vist i ovenstående eksempel. Det fremgår imidlertid ikke af forslaget til finanslov, hvordan loftet for huslejen i ældreboliger mere præcist bliver udformet.

Ældre Sagen skønner – på baggrund af tal fra 2013 – at der er 6.000 – 8.000 pensionisthusstande, der ville blive berørt af et loft på 85.000 kr. over den støtteberettigede husleje i ældre- og plejeboliger, hvis det blev indført i dag. Da loftet over den støtteberettigede husleje kun gælder for nye beboere, vil antallet af husstande, der berøres, være lavere i 2020 og de nærmeste år. Ældre Sagen skønner, at ca. 20% af beboerne i ældre- og plejeboliger udskiftes hvert år.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00