Om  
Birgitte Lorenzen

Rigshospitalet ansætter finans- og budgetchef

48-årige Birgitte Lorenzen tiltræder 1. juni som ny leder af Rigshospitalets nye stabsafdeling Finans og Regnskab. 

Minna Møbjerg Stevnhoved

Rigshospitalet danner en ny stabsafdeling, der skal sikre en mere effektiv bogføring i fremtiden. Som leder af denne tiltræder Birgitte Lorenzen som finans- og budgetchef 1. juni, og hun bringer brede erfaringer med sig.

Siden hun blev uddannet i regnskab far CBS i 1996, har hun arbejdet hos blandt andet Det Danske Filministitut, it-virksomheden Netcompany A/S og senest som bogholderichef i DSB.

I sit nye job får hun direkte reference til hospitalsdirektør Per Christiansen. Han uddyber ansættelsen i en pressemeddelelse:

”Vi vil sætte ekstra fokus på området efter nogle ærgerlige sager. Vi skal være bedre til at sikre, at vores bilagshåndtering lever op til de gældende regler. Derfor har vi ansat flere medarbejdere til opgaven, oprettet et centralt rejsekontor og indført central bilagshåndtering. Birgitte Lorenzen har solid erfaring med denne type opgaver fra DSB, og jeg er glad for, at hun nu skal stå i spidsen for arbejdet med at gøre Rigshospitalet blandt de fremmeste på området.”

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Birgitte Lorenzen

Enhedschef, Koncernregnskab, Rigshospitalet, fhv. sektionsleder, DSB
hd i regnskab (Handelshøjskolen i København 1996)

0:000:00