Riskær dropper Kristendemokraterne

NEJ TAK: Klaus Riskær har brugt det seneste døgn på at overveje, hvorvidt han skulle blive folketingskandidat for Kristendemokraterne. Det endte med et nej.

Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix
Cecilie Gormsen

Efter både at være blevet afvist af Konservative og Alternativet fik erhvervsmanden Klaus Riskær Pedersen fredag en ny mulighed for at få gang i sin folketingskarriere, da Kristendemokraterne tilbød ham et kandidatur

Men Klaus Riskær Pedersen har valgt at takke nej til invitationen om at blive opstillet som Kristendemokraternes folketingskandidat i Københavns storkreds på grund af manglende opbakning fra partiets ledelse. Det oplyser Henrik Howardsen, folketingskandidat og bestyrelsesmedlem for Kristendemokraterne i Københavns storkreds, til Ritzau.

"Sådan som jeg tolker den mail, jeg har fået fra ham i eftermiddag, så stiller han ikke op andre steder i partiet, fordi det simpelthen er fra partiets øverste ledelse, at han ikke har fået opbakning," siger Henrik Howardsen til Ritzau.

Fredag skrev Riskær i en statusopdatering på Facebook, at Kristendemokraterne i København havde taget kontakt og inviteret ham til at blive deres folketingskandidat i København.

Invitationen fra den københavnske afdeling af Kristendemokraterne til Klaus Riskær Pedersen faldt dog ikke i god jord i hele partiet. Blandt andet Stig Grenov, formand for Kristendemokraterne, kunne ikke støtte Københavns Storkreds' tilbud om at opstille den kendte erhvervsmand.

"Vi har ikke behov for en kendt person til at føre politik for Kristendemokraterne, og jeg er sikker på, at en opstilling af Klaus Riskær ville blive tolket sådan", sagde Stig Grenov fredag til tv2.dk.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Klaus Riskær Pedersen

Iværksætter, partistifter, Borgerlisten (tidl. Klaus Riskær Pedersen), fhv. MEP (V), forfatter
cand.merc. (CBS 1980)

0:000:00