Efter Super Tuesday er der stadig uro på den republikanske bagsmæk og et frygteligt rod i geledderne. Og netop derfor er der kun én vinder af Super Tuesday, og han hedder Obama til efternavn.

Morten Bay
Blogger, USAnu.dk

Der var ingen samlet, republikansk vinder af de ti primærvalg, der fandt sted onsdag morgen dansk tid.

Som den politiske kommentator Lawrence O'Donnell udlagde det på tv-stationen MSNBC: Den eneste vinder i aftenens republikanske primærvalg var præsident Obama. Netop fordi der ikke efter Super Tuesday tegnede sig en klar vinder.

Super Tuesday har mistet magien
Det plejer ellers at være efter Super Tuesday, at der begynder at tegne sig et
billede af, hvem der skal repræsentere sit parti ved et kommende præsidentvalg.

Men i de sidste to valg har Super Tuesday ikke været meget af en indikator.

Tværtimod var Super Tuesday i 2008 et miskmask, der på demokraternes side mere eller mindre delte landet mellem Hillary Clinton og Barack Obama, og på republikanernes side skete der en tredeling mellem Mitt Romney, Mike Huckabee og John McCain, der som bekendt endte med at blive den endelige kandidat.

Vi er lidt i samme situation efter denne Super Tuesday. Mitt Romney er fortsat foran - men på ingen måde særlig overbevisende.

Det så ellers lige før aftenens ti primærvalg og caucuses ud som om, Mitt Romney ville komme ud af Super Tuesday som en klar vinder, hvilket forventedes at give ham det momentum, som ville bære ham frem til republikanernes konvent i Tampa, Florida i august.

Men sådan gik det ikke.

En gyser i Ohio 
I stedet måtte Romney være vidne til en sand gyser i en af de vigtigste svingstater i USA, nemlig Ohio. Med undtagelse af Alaska, der grundet statens vestlige beliggenhed, var den sidste til at indrapportere resultaterne, holdt Ohio ud til det sidste.

I lang tid så det ud som om, Santorum kunne snuppe en mulehårs-tæt sejr for næsen af Romney i Ohio. Det ville have været en katastrofe for Romney.

Ohio er en af de stater, som man SKAL vinde i et præsidentvalg, og hvis Romney end ikke ville kunne tale til de velhavende, moderate republikanere i statens
folkerige byer som Columbus, Cleveland, Cincinatti, og Dayton, så ville hans
chancer for at slå Obama til efteråret nærmest være forsvindende små.

Men netop da de store byers stemmetal tikkede ind, blev det klart, at Romney ville vinde i Ohio. Men meget, meget snævert. Før fintællingen var det kun lige over 10.000 stemmer, der skilte de to hovedkandidater ud af mere end en million vælgere.

På ingen måde nogen overbevisende sejr. Og Romney har behov for at overbevise. Den tidligere guvernør fra Massachusetts har tydeligvis svært ved at samle partiet bag sig, og mens han stadig uden tvivl har den republikanske partitops opbakning, har han ikke den opbakning ude i landet blandt fodtusserne, som han skal bruge for at vinde over Obama.

USA splittet i nord og syd 
Det sidstnævnte bliver helt tydeligt, når man tager et overblik over de andre stater, der var på spil på Super Tuesday 2012. Ud af de ti stater, der afholdt primærvalg, vandt Rick Santorum tre, Mitt Romney seks og Newt Gingrich en enkelt, nemlig hjemstaten Georgia. Den vender jeg lige tilbage til.

Der var et par enkelte stater, som Mitt Romney nærmest allerede havde vundet, inden aftenen gik i gang. Typisk for USA er det de nordlige stater, som den moderate Romney klarer sig bedst i.

I nordstaterne er man mere liberalist end socialkonservativ, når man er republikaner, hvor man i syden er meget mere fokuseret på religion og værdipolitik.

Det var derfor ikke spor underligt, at Romney vandt i nordlige stater som Idaho, Vermont og naturligvis Massachusetts, hvor Romney har været guvernør og selv bor den dag i dag. I Massachusetts vandt Romney med over 70 procent af stemmerne, hvilket ikke overrasker nogen.

Mere overraskende var resultaterne i Vermont og Idaho, der virkelig viser splittelsen mellem nord- og sydstaterne. I Idaho vandt Romney også med over 70 procent - men pudsigt nok var nummer to ikke Santorum. Det var i stedet Ron Paul, der som libertarianer har langt mere fat i de liberale vælgere i de nordlige og vestlige stater, end Santorum har med sit værdikonservative image.

Samme billede tegnede sig i Vermont, hvor Romney dog kun vandt med lige over 40 procent af stemmerne. Her fik Paul hele 25 procent af stemmerne.

Santorum ikke på stemmeseddelen i Virginia
Kigger man på syden, var det helt klart Santorum-land. Tennessee gik til Santorum med over 37 procent mod Romneys 28 procent. I Oklahoma vandt Santorum over Romney med 33 procent mod 28 procent.

Der var dog en stor og to små undtagelser til reglen. Den ene undtagelse var North Dakota, hvor Santorum tværede Romney ud. Santorum fik over 39 procent af stemmerne mod Romneys 23 procent. Her blev Ron Paul også en overraskende toer med 28 procent af stemmerne.

De to andre undtagelser fra reglen om, at Romney og Santorum deler nord og syd mellem sig, var de to sydstater, Virginia og Georgia.

I Virginia kunne man nemlig slet ikke stemme på Rick Santorum eller Newt Gingrich. De to kandidaters kampagneorganisationer lavede nemlig nogle administrative fodfejl tidligere i processen, der gjorde, at de ikke kom med på stemmeseddelen, og altså slet ikke blev opstillet i Virginia.

Når en sejr er et nederlag
Så skulle man jo tro, at Romney som partiets hovedkandidat og klart den kandidat med flest penge til at føre kampagne for ville tage en stor sejr hjem, ikke? Men nej, også her viser det sig, at Romney har svært ved at mønstre tropperne.

Den 60/40-sejr, han fik over Ron Paul i Virginia, ville have været en jordskredssejr, hvis det ikke lige var fordi, Ron Paul er en fuldkommen ekstrem kandidat, der ligger sidst i kapløbet, og hvis ikke det var, fordi Santorum og Gingrich var forhindret i at stille op.

At Romney kun kunne mønstre 60 procent af stemmerne i Virginia - hvor der bor rigtig mange rige, intellektuelle republikanere i den østlige del af staten grundet den geografiske nærhed til Washington D.C - er nærmest et nederlag i sig selv.

Georgia - knald eller fald for Gingrich
Og så var der Georgia og Newt Gingrich. Her gik det, som man kunne forvente. Gingrich har brugt de sidste mange måneder på at føre kampagne i sin hjemstat, som han ville bruge som et springbræt til at få et comeback på - eller måske bruge som en undskyldning for at trække sig med æren nogenlunde i behold.

Han tog næsten halvdelen af stemmerne - over 47 procent, Romney tog over 25 procent, Santorum over 19 procent og Paul måtte nøjes med omkring 6 procent. Er det så det springbræt, Gingrich havde håbet på?

Newt Gingrichs chancer for at blive præsidentkandidat efter Super Tuesday er meget, meget små. Men han kan stadig nå at lave en masse ballade for Mitt Romney.

CNN lavede en kalkule, efter det blev klart, at Romney ville vinde i Ohio, der viste, at hvis Gingrich vinder i sydstater som Alabama (der allerede har primærvalg om en uge), Mississippi, North Carolina eller Louisiana og i landlige stater som Kansas eller Nebraska, så har han faktisk delegerede nok til at spænde ben for Romney sammen med Paul og Santorum.

Og så bliver der kamp til det sidste.

Men for at Gingrich skal kunne gøre det, skal han bruge flere penge. Det store spørgsmål er, hvornår kassen er tom, og den stenrige Nevada-milliardør Sheldon Adelson, der har været Gingrichs pengemand indtil nu, spærrer kampagne-kreditkortet.

Der er teorier, der går på, at han kun har holdt Gingrich i live for at forhindre Santorum i at få stemmer nok til at slå Romney, så hvis Gingrich ligefrem bliver en hindring for Romney, kan stikket blive trukket, førend man tror det.

Romney vandt stemmerne - Santorum den psykologiske krig
På papiret var det altså Romney, der vandt de fleste stater og dermed Super Tuesday 2012. Men det var ingen stor sejr. I Ohio, hvor Romney næsten tabte, selvom han burde have vundet stort, kunne Santorum slet ikke have fået nogle delegerede rent teknisk. En procedurefejl i registreringsprocessen a la den, der skete i Virginia, forhindrede ham i det.

Men han kom dog på stemmeseddelen og var tæt på at snuppe sejren. Intet under, at Romneys sejrstale var lige så blodfattig, som de plejer at være, hvilket fik den konservative blogger Andrew Sullivan til at tweete, at han "græmmes", hver gang Romney åbner munden.

Og det psykologiske aspekt i det er ikke til at tage fejl af.

Konklusionen er, at Romney stadig ikke er en klar kandidat med opbakning i partiet. Og at Santorum har så meget opbakning, at hans manglende valgbarhed til november bliver ignoreret af rigtig mange republikanere.

Efter Super Tuesday er der stadig uro på den republikanske bagsmæk og et frygteligt rod i geledderne. Og netop derfor er der kun én vinder af Super Tuesday, og han hedder Obama til efternavn.

Som man siger i USA - det er langt fra overstået endnu. Den fede dame synger formodentlig først til august.

Morten Bay blogger om amerikansk politik på www.usanu.dk