Romneys lynreaktion på Libyen kan give bagslag

ANALYSE: Romney benyttede begivenhederne i Libyen som en mulighed for at gå til angreb på præsident Obama. Men flere republikanske strateger mener, dette var en stor fejl.
Mitt Romneys kritik af Obamas håndtering af angrebene i Libyen og Egypten får kun støtte fra den yderste højrefløj i Det Republikanske Parti.
Mitt Romneys kritik af Obamas håndtering af angrebene i Libyen og Egypten får kun støtte fra den yderste højrefløj i Det Republikanske Parti.Foto: Austen Hufford / Wikimedia Commons)

LOS ANGELES - Netop som alle troede, at Libyen var et overstået problem, og at valgkampen udelukkende skulle handle om økonomi, kom der et lyn fra en klar himmel. Med ca. halvanden måned til valget kan økonomien sagtens nå at komme tilbage i fokus, men lige nu handler hele debatten om et område, som stort set ingen havde regnet med, ville blive et valgkamps-tema: Udenrigspolitikken.

Det er et af de områder, republikanerne havde håbet at undgå, fordi det akkurat som i spørgsmålene om abort og religion er et emne, hvor Mitt Romney står svagt i meningsmålingerne. Men siden i tirsdags har medierne været fulde af den udenrigspolitiske boksekamp, som Mitt Romney og præsident Obama pludselig befinder sig i. Og debatten handler pludselig ikke om andet.

Angrebene var værre end først antaget
Til at starte med var det ikke så alvorlig en sag, som det siden blev. Mens USA mindedes ofrene fra 11. september, gik aktivister til angreb på USA's ambassader i Egypten og Libyen. Det skete angiveligt på grund af en islam-kritisk film, der er blevet produceret under dække af at skulle være en lavbudgets-eventyrfilm. Altså ren fiktion.

Men skuespillerne og produktionsholdet blev godt snydt, da de fandt ud af, at den i virkeligheden var lavet som en islam-kritisk film, der portrætterer profeten Muhammed på langt mere grænseoverskridende måder, end vi så det under den danske Muhammed-krise.

Demokraternes kritik var forventelig i en tid, hvor mudderkast er yndlingssporten i valgkampen. Men den kritik, der kom fra Romneys eget bagland, var også massiv. Især fra folk med strategisk indsigt i valgkampen.

Morten Bay
Journalist og blogger

USA's ambassade i Egypten udsendte en melding til pressen, hvor de bekendtgjorde, at de tog afstand fra enhver, der forsøgte at "såre muslimers religiøse følelser" og udnyttede "den universelle ret til ytringsfrihed til at nedgøre andres religiøse overbevisninger." Det skete angiveligt i et forsøg på at dæmpe gemytterne udenfor ambassadens mure, men blev af republikanere og konservative meningsdannere opfattet som en undskyldning, der ikke burde være givet.

Det fik mange af dem til at gå til angreb i et forsøg på at binde pressemeddelelsen fra ambassaden sammen med Obamas udenrigspolitiske strategier, som de mener, er for forsonlige med den arabiske og muslimske verden. Og den mest prominente angriber var Mitt Romney.

"Beskæmmende"
"Det er beskæmmende, at Obama-administrationens første reaktion på angrebene ikke var at fordømme dem, men at vise sympati for angriberne," meldte Romney ud i en pressemeddelelse, lige efter nyheden om angrebene kom frem tirsdag aften amerikansk tid.

Men, som det ofte sker i kritiske valgkampsperioder, så vendte det hele på en tallerken. Det viste sig nemlig, at angrebet på den amerikanske ambassade i Libyen, der oprindeligt ikke fik helt så meget opmærksomhed som angrebet i Egypten, var meget værre. Fire amerikanere var døde, herunder ambassadøren, Chris Stevens, som havde været en af Obamas og udenrigsminister Clintons vigtigste rådgivere, da USA sammen med en vestlig koalition gik ind med militærmagt i Libyen.

Romney hasteindkaldte til en pressekonference onsdag morgen, hvor det stod klart, at angrebene havde antaget alvorligere karakter. Men i stedet for - som mange havde forventet - at forsøge at give en mere nuanceret udmelding i lyset af de seneste begivenheder, valgte han i stedet at stå ved sine udtalelser.

Kritik fra sine egne
Dette fik en hel del demokrater og republikanere til offentligt at kritisere Romney. Demokraternes kritik var forventelig i en tid, hvor mudderkast er yndlingssporten i valgkampen. Men den kritik, der kom fra Romneys eget bagland, var også massiv. Især fra folk med strategisk indsigt i valgkampen.

Richard Armitage, der var viceudenrigsminister under George W. Bush, udtalte ifølge ABC News, at Romney "skulle lære, at de første meldinger fra slagmarken altid er ukorrekte... dette bør være hans mantra, så han kan udtale sig velovervejet i stedet for at skulle gøre bod for det senere."

Mark Salter, en af hovedrådgiverne fra John McCains kampagne i 2008, kaldte Romney og de andre republikaneres reaktion for "dårligt ræsonneret og meget dårlig timing." Han bliver bakket op af kampagnechefen fra samme kampagne, Steve Schmidt, der til CBS News har udtalt: "Hans kommentarer var en stor fejl, og at han stod ved dem senere, var en endnu større fejl."

Bill Kristol, en af USA's mest indflydelsesrige, republikanske meningsdannere, spørger på The Weekly Standards hjemmeside, om "Romney nu vil gribe muligheden for at bruge mere tid sammen med sine udenrigspolitiske rådgivere - selv hvis det betyder, at han skal droppe et besøg i en svingstat, eller (gisp!) et fundraising-arrangement?"

Den tidligere republikanske senator for New Hampshire, John E. Sununu, sagde, at Romney-kampagnen "...burde have ventet" med at kommentere på situationen.

Stilhed fra toppen
Fra det republikanske lederskab har der ingen opbakning været til Romney. Såvel formanden for senatsrepublikanerne, Mitch McConnell, som lederen af det republikanske flertal i Repræsentanternes Hus, John Boehner, har nægtet at udtale sig om sagen. De har begge blot opfordret nationen til at "stå sammen".

Romney fik dog støtte fra den yderste højrefløj og de mere ekstreme stemmer i Det Republikanske Parti, samt fra nære allierede. Ohio-senatoren Rob Portman - en af Romneys tidligere, potentielle vicepræsident-favoritter - har udtalt til CBS, at han mente at Romneys kritik var "passende".

Kontroversielle stemmer som Sarah Palin og radioværten Rush Limbaugh har sammen med et mindre kor af kongresmedlemmer fra den yderste højrefløj givet deres uforbeholdne støtte til Romneys kritik af Obama i løbet af torsdag, til trods for at partiets ledere har valgt at tie.

"Obama er ikke Carter, Romney er John McCain"
Flere medier, herunder CNN, har peget på ligheden mellem denne situation og gidseltagningen på den amerikanske ambassade i Teheran i 1979, som, mange mener, kostede daværende præsident Jimmy Carter et genvalg. Republikanerne har generelt forsøgt at sammenligne Obama med Carter, og med begivenhederne i Libyen åbnede der sig endnu en mulighed for at trække en parallel mellem de to præsidenter. Men selv konservative stemmer mener ikke, at det er blevet håndteret korrekt af Romney.

En af redaktørerne fra det højreorienterede webmedie The American Conservative, Daniel Larison, skriver på hjemmesiden, at en mere afmålt reaktion fra Romney "måske ikke ville have passet ind i hans sammenligning af Obama og Carter, men det ville have sparet ham for den hån, han nu udsættes for. I stedet for at portrættere Obama som Carter, har han nu portrætteret sig selv som en klodset John McCain i en 2012-udgave."

Obama reagerede køligt på Romneys angreb med ordene: "Det virker, som om Romney-kampagnen helst vil skyde først og sigte bagefter," og forklarede til programmet 60 Minutes, at han ikke kunne tillade sig den slags hurtige reaktioner som præsident. I et TV-interview med den spansktalende TV-kanal Telemundo sagde han senere på dagen, at han og hans administration ikke ville standse, før "de ansvarlige havde fået deres retfærdige straf."

Ved deadline for denne artikel har de libyske myndigheder netop meldt ud, at de har foretaget arrestationer i jagten på de personer, der stod bag angrebet på den amerikanske ambassade.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00