Rosted: Det opdelte Danmark

Af Jørgen Rosted
Rådgiver og har en lang karriere bag sig som topembedsmand. Blandt andet som departementschef i Erhvervsministeriet

I de sidste to årtier har udflytningen af danske industriarbejdspladser taget til, og de industriarbejdspladser, der er tilbage, er både så avancerede og specialiserede, at det kræver højt uddannet arbejdskraft at udfylde jobbet. En maskinarbejder har i dag kompetencer og færdigheder, der kan sammenlignes med industrisamfundets teknikumingeniører. Det er en uomgængelig udvikling, som både har positive og negative sider.

Det positive er, at mere avancerede arbejdspladser også giver højere løn, mens den negative side er, at nedgangen i arbejdspladser især rammer yderområder, hvor der ikke opstår ret mange nye arbejdspladser. De nye vidensarbejdspladser opstår i de største byer, og det er med til at skabe yderligere vækst i de største byer, at en ny vidensarbejdsplads trækker to nye arbejdspladser med sig.

En af konsekvenserne af forandringen til noget nyt og delvist ukendt kom tydeligt frem ved valget, hvor Dansk Folkeparti gik stærkt frem uden for de største byer, og især i landdistrikterne i Sydjylland, Vestsjælland og Lolland Falster. En medvirkende årsag til vælgervandringen er, at i de områder, hvor der er ringe udsigter til nye arbejdspladser, føler vælgerne sig svigtet, og Dansk Folkeparti har været i stand til at samle den utilfredshed op.

Især Aalborg Universitet har været gode til samspillet med det regionale erhvervsliv, og det er sikkert en vigtig årsag til, at Nordjylland har klaret sig bedre i forhold til andre landsdele, end tilfældet var i 1980’erne, hvor Nordjylland blev ramt af mange virksomhedslukninger.

Jørgen Rosted
Rådgiver og tidligere topembedsmand gennem mange år

Udflytning er ikke løsningen
I valgkampen blev det foreslået at flytte statslige styrelser ud i landet for at øge beskæftigelsen i yderområder, men det er et rigtigt dårligt forslag. Det vil naturligvis give mere beskæftigelse i et område, hvor der virkelig er brug for det, men det vil kun have en midlertidig effekt; bagefter vil den triste udvikling fortsætte. Offentlige styrelser bør ligge, hvor de har de bedste muligheder for at løse den opgave, de er sat til, og hvis det er i et yderområde, er det fint, ellers er det ikke.

Den holdbare løsning på det opdelte Danmark er at give alle dele af landet gode vilkår for at udnytte de mange nye jobmuligheder, der ligger i fremtidens videnssamfund. Det vil kræve en kraftig opprioritering af den regionale erhvervspolitik. Mange vil sikkert blive overrasket over, at Danmark har en regional erhvervspolitik, men det har vi, og den er både visionær og konkret.

Offentlige styrelser bør ligge, hvor de har de bedste muligheder for at løse den opgave, de er sat til, og hvis det er i et yderområde, er det fint, ellers er det ikke.

Jørgen Rosted
Rådgiver og tidligere topembedsmand gennem mange år

Problemet er, at den har for få ressourcer og for lidt opbakning fra regeringen. Den afgående regering viste ikke synderlig interesse for den regionale erhvervspolitik, og det er endnu mere problematisk, at de partier, der er ved at danne regering, næppe ønsker en regional erhvervspolitik. I hvert fald har de planer om at nedlægge de regioner, der har ansvaret, uden at fortælle, hvad der skal sættes i stedet.

Vidensjob er nøglen
Kernen i en erhvervsudvikling, der genskaber et helt Danmark, må være, at alle dele af landet får del i de nye vidensjob. Det forudsætter, at der skabes nye vidensarbejdspladser i alle dele af landet. At vidensarbejdspladser er afgørende, er ikke, fordi de i sig selv er bedre end andre arbejdspladser; alle arbejdspladser har en vigtig funktion, men vidensarbejdspladser skaber produkter, der kan sælges uden for landsdelen, og derfor trækker de indkomster til landsdelen, og når de indkomster bruges lokalt, opstår der nye arbejdspladser i landsdelen.

Vidensarbejdspladser skal forstås meget bredt. At skabe et bæredygtigt landbrug, der leverer råvarer til højkvalitets fødevarer, der kan sælges til en fornuftig pris, kræver meget viden. At skabe et bæredygtigt fiskeri, der udnytter de særlige muligheder i kolde danske farvevande for skaldyr og holde dem friske, når de skal sælges i fjerne lande, kræver meget viden. Og at skabe spændende attraktioner til oplevelsesturister kræver meget viden. Så i alle erhvervssektorer er der eksempler på arbejdspladser, hvor viden og vidensarbejdere er helt afgørende.

Uddan flere lokalt
At skabe nye vidensarbejdspladser i en landsdel forudsætter, at der er vidensvirksomheder, der vokser, eller at der opstår nye vidensvirksomheder, men det kræver også, at der uddannes vidensarbejdere i landsdelen. Selvfølgelig er det også muligt at tiltrække vidensarbejdere udefra, men det er ikke altid lige let, og i hvert fald er det svært at skabe grundlag for nye vidensvirksomheder, hvis der ikke uddannes vidensarbejdere i landsdelen.

En regional erhvervspolitik må derfor bygge på, at danske universiteter opretter uddannelser, der retter sig mod landsdelenes behov, og at uddannelsen ikke foregår langt væk fra, hvor folk bor. Gør den det, bliver det sværere at tiltrække tilstrækkeligt med unge, især fra landdistrikterne, og det bliver endnu vanskeligere at få dem tilbage, når de er færdiguddannet.

Især Aalborg Universitet har været gode til samspillet med det regionale erhvervsliv, og det er sikkert en vigtig årsag til, at Nordjylland har klaret sig bedre i forhold til andre landsdele, end tilfældet var i 1980’erne, hvor Nordjylland blev ramt af mange virksomhedslukninger.

Regioner skal prioritere
Men uddannelse er ikke nok, en regional erhvervspolitik må bygge videre på de styrkepositioner, der allerede er i landsdelen, ved at styrke mulighederne for innovation og iværksætteri. Og det er netop kernen i de regionale erhvervsstrategier, som regionerne allerede har udformet. Udfordringen er at få tilført flere ressourcer til området og opnå et tættere samspil med regeringen.

Et godt eksempel på en regional prioritering på et område med enormt potentiale er Region Sjællands prioritering af bioøkonomi. Et område, som også region Midtjylland er optaget af. Region Sjælland har planer om at udnytte biomasse til at fremstille højværdiprodukter, for eksempel at trække proteiner ud af biomassen, inden den omdannes til biogas eller at fremstille plastik af biomasse. Et felt, hvor et tæt samarbejde med Lego, der lige har afsat en milliard kroner til samme formål, kunne være interessant.

Dyrk styrkepositioner
Skal det lykkes en region at skabe en bæredygtig bioøkonomi, som er en uomgængelig nødvendighed, hvis klima- og ressourceudfordringen skal løses, vil det kræve mange forskning- og innovationsressourcer. Herudover er det helt afgørende, at den biogas eller bioethanol, som i starten skal gøre udviklingen rentabel, får vilkår, så den bliver konkurrencedygtig med andre energiformer.

Først når produktionen når op på et betydeligt niveau, vil omkostningerne kunne komme ned og prisen blive konkurrencedygtig, som vi ser, det er ved at ske med vindkraft.

Sådanne vilkår blev der ikke skabt dengang Novozymes, Statoil og DONG byggede Inbicon i Kalundborg, der producerede andengenerations bioethanol på basis af halm. Anlægget står i dag tomt, mens Brasilien har taget førertrøjen i fremstillingen af andengenerations bioethanol. Lykkes det - på trods af tilbageslaget - Region Sjælland at etablere en stærk bioøkonomi, vil det skabe mange tusinde job, og det er job i alle dele af regionen, også på Lolland og Falster.

Naturligvis kan en region ikke blot satse på et enkelt område, og det er der heller ingen regioner, der gør, men Region Sjælland har særligt gode forudsætninger for netop at kunne udvikle bioøkonomien. Andre regioner har særlige styrkepositioner, der giver dem særlige muligheder.