Debat

S: Kønsopdelte svømmehaller er et angreb på ligestillingen

DEBAT: Kønsopdelt svømmeundervisning er et fundamentalt angreb på ligestillingen og de værdier, vores samfund bygger på. Vi skal stå fast og sige fra over for de reaktionære kræfter, som ingen integration ønsker overhovedet, mener Lars Aslan (S).

Foto: privat
Emma Qvirin Holst
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Lars Aslan Rasmussen (S)
Folketingsmedlem og tidligere medlem af Københavns Borgerrepræsentation. 

Kønsopdelt svømmeundervisning med nedrullede gardiner, som det sker i flere københavnske svømmehaller, er for mig at se et fundamentalt angreb på ligestillingen og de værdier, vores samfund bygger på.

Argumentet om, at det er den eneste måde, man kan få piger med anden etnisk baggrund til at deltage i fritidsaktiviteter på, holder simpelthen ikke. For det første deltager piger med anden etnisk baggrund allerede i svømmeundervisning og færdes i vores kommunale svømmehaller, selv om der er drenge og mænd til stede.

Men når man giver efter for særkrav om kønsopdelt undervisning, styrker man udelukkende en eneste gruppe i samfundet: De allermest reaktionære kræfter, som ingen integration ønsker overhovedet.

Fakta
Deltag i debatten. Send dit indlæg til [email protected]

Og man stiller ligeledes en masse piger med anden etnisk baggrund, der allerede svømmer steder, der ikke er et kønsopdelt, i et svært dilemma. For disse piger vil nu konstant blive spurgt til, hvorfor de svømmer steder, hvor der også er drenge, når nu er kønsopdelte ”tilbud” til dem.

Stå fast på ligestilling
Dernæst er det også skruen uden ende, når man på den måde indfører særkrav i det offentlige rum. Det er ikke længe siden, der var et kæmpe ramaskrig over, at danske imamer frarådede muslimske kvinder at tage et job, hvis der var mænd til stede på arbejdspladsen. Jeg hørte ikke dengang nogle argumentere for, at vi nu skulle til at have et kønsopdelt arbejdsmarked, sådan så disse kvinder kunne komme i job.

Jeg kommer ikke til at give mig så meget som bare én centimeter i forhold til de reaktionære islamister, som udelukkende er interesseret i at modarbejde det danske samfund og kvinders rettigheder.

Lars Aslan Rasmussen
Folketingsmedlem og tidligere medlem af Københavns Borgerrepræsentation.

Og derfor er kønsopdelte svømmehaller selvfølgelig heller ikke løsningen på at få muslimske kvinder til at svømme. Løsningen er, at vi som samfund står fast på ligestilling og de resultater, vi har opnået på det område, takket være en masse modige kvinders utrættelige kamp for lige rettigheder.

Disse rettigheder skal holdes i hævd og er for mig at se ikke til forhandling. Og jeg kommer ikke til at give mig så meget som bare én centimeter i forhold til de reaktionære islamister, som udelukkende er interesseret i at modarbejde det danske samfund og kvinders rettigheder.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00