Sådan bliver fremtidens folkeskole

Så fik Emil, Jasmin og alle de andre børn og unge rundt om i landet endelig deres nye folkeskole.

Efter et halvt år med langstrakte politiske forhandlinger, en omstridt lærerlockout og ideologiske brydekampe om ungernes fritid kunne børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) fredag formiddag præsentere regeringens folkeskolereform.

"Aftalen indeholder en række elementer, der giver skolen et markant fagligt løft, og skoledagen bliver mere udfordrende for alle elever. Jeg er super stolt af, at det har kunnet lade sig gøre, så alle kan se, at det her er fremtidens skolen," siger hun.

Reformen er blevet indgået mellem de tre regeringspartier og forligspartierne Venstre og Dansk Folkeparti. De Konservative valgte dog at stå uden for, da partiet ikke ville acceptere lektiecafeer og en lang skoleuge for eleverne. Christine Antorini understreger dog, at døren fortsat står åben for det borgerlige oppositionsparti, og derfor kan de tilslutte sig aftalen, hvis de vil.

Vi mener, det er en aftale, som vil give folkeskolen det bedste faglige løft, og derfor opfordrer vi også De Konservative til at kigge på den.

Christine Antorini (S)
Børne- og Undervisningsminister

Ellers kan den først træde i kraft efter næste folketingsvalg og ikke i august 2014, hvilket ellers var planen.

"Vi mener, det er en aftale, som vil give folkeskolen det bedste faglige løft, og derfor opfordrer vi også De Konservative til at kigge på den," understreger ministeren.

Borgerlig glæde
Både Venstre og Dansk Folkeparti er dog positive over for aftalen, som de mener, vil løfte folkeskoleeleverne fagligt.

"Jeg er meget glad. Jeg synes, det er en enormt vigtig aftale for den danske folkeskole, som vil forbedre det faglige niveau," siger Venstres folkeskoleordfører, Karen Ellemann.

Hun møder opbakning fra sin kollega fra Dansk Folkeparti, Alex Ahrendtsen.

"Vi har fået en god aftale, som løfter eleverne fagligt. Reformpædagogikken kan vi endegyldigt tage afsked med, og i stedet er der kommet krav til skolerne, lærerne, eleverne og forældrene, som vi vil følge op på," siger han.

Færre timer end forventet
Samlet set bliver den nye folkeskole dog ikke så vidtrækkende, som regeringen havde lagt op til i sit udspil.

Regeringen havde i sit udspil spillet ud med, at skoleugen som minimum skulle være på 30 timer for børnene i indskolingen, 35 timer for eleverne i mellemtrinnet og 37 timer for de ældste elever i udskolingen. Det afviste de borgerlige, og kompromisset blev, at man fastholder 30 timer for de yngste, mens eleverne på mellemtrinnet skal have 33 timer om ugen, og eleverne i udskolingen skal have 35 ugentlige timer.

Det kræver en lovændring, som først kan finde sted efter næste valg, hvis ikke De Konservative vælger at tilslutte sig forliget inden.

Pædagoger i undervisningen
Regeringens omstridte aktivitetstimer blev også droppet efter borgerlige protester.

I stedet er der lagt op til "understøttende undervisning", hvor børnene skal have "nye og mere varierede undervisningsformer", som godt kan indeholde aktiviteter. Derudover skal de have en lektion med idræt, motion og bevægelse om dagen.

Der bliver dog ikke fastsat et minimumstimetal for denne "understøttende undervisning", og det bliver samtidig op til de enkelte kommuner at bestemme, om det skal være en faguddannet lærer, en pædagog eller en anden fagperson, der skal stå for det.

"Tiden til understøttende undervisning tilrettelægges fleksibelt i kommunerne, og det er kommunernes opgave at tilrettelægge personalesammensætningen," står der i aftaleteksten.

Det glæder Dansk Folkepartis Alex Ahrendtsen, som har været kritisk over for, at flere pædagoger skulle ind på skolerne.

"Lærerne har ansvaret og undervisningskompetencen, men pædagoger og andre faggrupper kan i samarbejde med læreren give eleverne nogle understøttende undervisningsopgaver. Men det er kommunernes eget valg, og hvis de har råd til kun at bruge faguddannede lærere, er der op til dem," siger han.

Ja til "den åbne skole"
Udover pædagoger og andre faggrupper skal Foreningsdanmark også inviteres inden for på skolerne. Kommunerne skal forpligtes til at sikre et samarbejde mellem de lokale folkeskoler og det lokale idræts-, kultur- og foreningsliv, og skolelederne kan give tilladelse til, at elever kan opfylde sin undervisningspligt ved at spille musik på den lokale musikskole eller dyrke eliteidræt i en sportsforening.

Derudover fastholder regeringen, at alle skoler skal udbyde obligatorisk lektiehjælp til eleverne. Det bliver dog ikke noget krav, at de skal deltage, men de skal fortsat være på skolen i de timer.

Dertil har partierne besluttet, at alle børn fra 4. - 9. klasse skal have en ekstra lektion dansk og matematik om ugen, engelsk skal indføres fra 1. klasse og et andet fremmedsprog fra 5. klasse, og derudover skal de have en ekstra times musikundervisning i 1. og 5. klasse.

Timetallet i natur/teknik bliver forhøjet i 2. og 4. klasse med én lektion om ugen, og der bliver indført valgfag fra 7. klasse med to lektioner om ugen. Derudover bliver håndværk og design samt geografi styrket.

Intet krav om bestået afgangsprøve
Folkeskolens afgangsprøve bliver i forbindelse med reformen omdøbt til "9. klasseprøver", og afgangsbevist udvides med gennemførte fag og kurser fra ungdomsskolen. Derudover kan idræt blive et af de fag, som eleverne fremover skal til prøve i.

Derudover vil der blive arbejdet videre med nye, mere tværfaglige prøveformer, som især De Radikale har talt varmt for.

Til gengæld bliver det ikke noget krav, at de unge skal bestå folkeskolens afgangsprøve i dansk og matematik for at fortsætte på en ungdomsuddannelse. Det var ellers et krav fra især Venstre, men ifølge aftaleteksten er det "en klar målsætning med reformen, at alle elever forlader skolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik."

Ifølge Venstres folkeskoleordfører Karen Ellemann er den diskussion dog ikke afsluttet endnu, og derfor vil spørgsmålet efter alt at dømme blive en del af forhandlingerne om Ungepakke 2 og reformen af erhvervsskolerne til efteråret.

"Vi er kommet så langt, som vi kunne komme i en folkeskoleforligskreds. Diskussionen om optagelse på ungdomsuddannelserne er jo også noget, der foregår i regi af ungdomsuddannelserne, og derfor er det også noget, der diskuteres i regi af Ungepakke 2 og hele vejledningsdelen," siger Karen Ellemann, som også måtte acceptere, at der ikke bliver indført karakterer fra 4. klasse.

Styrke forældresamarbejdet
Partierne vil derudover "præcisere og forenkle" Fælles Mål samt skabe nogle klare mål for, hvad eleverne skal kunne.

Blandt andet at mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test.

Dertil skal samarbejdet med forældrene skal styrkes.

"Forældrene er en ressource og skal bidrage til skolens virke. Derfor præciseres det i folkeskoleloven, at skolebestyrelsens principper for samarbejdet mellem skole og hjem også skal omfatte principper for forældrenes ansvar i samarbejdet," står der i teksten.

Derudover skal undervisningsmiljøet i skolerne forbedres, og derfor vil man i samarbejde med Dansk Center for Undervisningsmiljø udvikle et såkaldt termometer med "klare og obligatoriske indikatorer for elevernes undervisningsmiljø, trivsel, ro og orden som grundlag for, at kommuner og skoler kan arbejde systematisk og målrettet med at styrke elevernes trivsel i sammenhæng med den faglige udvikling."

Ro i klassen og fri holddannelse
Samtidig vil der blive sat mere fokus på ro og klasseledelse, og der vil blandt andet blive nedsat en ekspertgruppe, som skal granske, hvordan man kan styrke klasserumsledelsen.

"Viden, redskaber og metoder om klasseledelse skal indgå som et element i læringskonsulentkorpsets rådgivning af kommuner og skoler," skriver parterne med henvisning til de læringskonsulenter, som fremover skal rejse rundt fra skole til skole og hjælpe lærerne.

Forligspartierne vil derudover afsætte en milliard kroner til efteruddannelse af lærere og pædagoger, og alle lærere skal fremover have linjefagskomptencer i de fag, som de underviser i.

Skoleledernes kompetencer skal styrkes, og det vil partierne bruge 60 millioner kroner til fra 2013-2015.

Derudover vil reglerne om holddannelse blive ophævet for 4. - 10. klassetrin, som de borgerlige har kæmpet for.

"Der tilføjes en bestemmelse om, at eleverne på 4. - 10. klassetrin i væsentligt omfang skal undervises med udgangspunkt i deres stamklasse, og at kravet om undervisning med udgangspunkt i klassen omfatter alle fag bortset fra, hvis brugen af holddannelse er praktisk begrundet," står der i teksten.

Opdateres