Sådan bruger Storbritannien og Irland deres tilvalgsordning

BRUXELLES: Mens danskerne går og grubler over, om de skal erstatte retsforbeholdet med en tilvalgsordning, når de går til urnerne 3. december, har to andre lande allerede i mere end et årti prøvekørt den nye danske model. Men de to lande har temmelig forskellige tilgange til, hvordan de skal deltage i EU-lovgivning på retsområdet.

I Storbritannien er tilvalgsordningen et politisk værktøj, som bruges af politikerne til at understrege, at briterne vil have selvbestemmelse over retspolitikken. Mens Irland i en erklæring til EU har givet tilsagn om at deltage i så meget EU-retspolitik som muligt, har Storbritannien en mere tilbageholdende tilgang til EU-samarbejdet.

Den nuværende konservative regering i landet har i et notat redegjort for sin tilgang til tilvalgsordningen. Her slås det fast, at regeringen vil overveje tilvalg nøje fra sag til sag, og at britiske nationale interesser er i hjertet af beslutningsprocessen.

En talsmand fra den britiske regering understreger den britiske tilgang til EU-retspolitikken:

”Tilvalgsordningen på retsområdet er et afgørende værktøj, der sikrer, at Storbritannien kan vælge kun at deltage i EU-lovgivning på meget sensitive områder, herunder indvandring, asyl og politi, når lovgivningen er i Storbritanniens nationale interesse,” siger talsmanden og tilføjer:

”Storbritannien vil forsvare sin ret til at tilvælge eller fravælge EU-direktiver på rets- og indenrigsområdet.”

Politisk retorik og positionering
Men selvom retorikken udadtil er skarp, når det gælder Storbritanniens deltagelse i EU’s retspolitik, så vil regeringen i sidste ende gerne være med i det meste af EU-samarbejdet. Det fortæller Simon Usherwood, som er seniorlektor på Surrey Universitet, hvor han blandt andet forsker i euroskepsis og det britiske forhold til EU.

”En stor del af det er politisk retorik og positionering. I praksis har Storbritannien implementeret størstedelen af tingene,” siger Simon Usherwood.

Statistikken viser, at Storbritannien vælger at tilslutte sig EU’s fælles lovgivning på retsområdet i to ud af tre tilfælde.

Siden januar 2011 har David Camerons regering hvert år offentliggjort en opgørelse over hvilke bestemmelser på retsområdet, som Storbritannien har enten fravalgt eller tilvalgt i årets gang.

En simpel optælling viser, at landet fra 1. december 2009 til 30. november 2014 har taget 121 beslutninger om at tilvælge eller stå uden for EU-lovgivning. 42 gange har Storbritannien valgt at stå udenfor, mens landet har valgt at gå med 79 af gangene.

Simon Usherwood understreger, at forskellen på regeringens retorik og faktiske adfærd er symptomatisk for den generelle britiske debat om EU.

”På den ene side er der meget offentlig debat om bekymringen for at blive styret fra Bruxelles. På samme tid er der på bureaukratisk niveau en anerkendelse af, at det er nyttigt at arbejde sammen med de andre europæiske lande og EU,” siger Simon Underwood.

Det generelle forhold til EU fylder meget i den offentlige debat i Storbritannien, særligt i lyset af den kommende folkeafstemning, hvor briterne skal tage stilling til, om de fortsat vil være medlem af EU.

Men de konkrete britiske beslutninger om tilvalg af EU-retspolitik er der ikke meget fokus på. Tilvalgsordningen er ikke et hot samtaleemne i den britiske debat, forklarer Simon Usherwood.

”De fleste bestemmelser er ret tekniske, og de har ikke særligt stærk eller klar indflydelse på folks hverdagsliv, så det er ikke noget, som er et stort diskussionsemne.”

Irland mere EU-venlige
Også de irske politikere deltager i langt størstedelen af det europæiske samarbejde på retsområdet. Men i Irland er det også helt åbent regeringens linje at være med så meget som muligt. Det fortæller en irsk embedsmand, der til dagligt arbejder med tilvalgsordningen.

"Der er en ret stor forskel på, hvordan Irland går til EU, og hvordan Storbritannien går til EU. Vores position er mere på linje med, at vi gerne vil deltage aktivt i så meget som muligt og i alle aspekter af Unionen," siger han.

Faktisk har Irland lavet en erklæring til EU, hvor landet gør opmærksom på, at det i videst muligt omfang vil deltage i det fælles retssamarbejde, særligt på politiområdet. Erklæringen er en del af Lissabon-traktaten, og den signalerer, at Irland generelt er venligt stemt over for EU, siger den irske embedsmand.

"Vi er generelt mere EU-venlige end EU-skeptiske i Irland, og det afspejler den erklæring simpelthen."

Mangel på debat i parlamentet
Den tilvalgsordning, som Danmark får, hvis det bliver et ja til folkeafstemningen 3. december, er en direkte kopi af de ordninger, som Irland og Storbritannien har. Den eneste forskel kan blive debatten om de enkelte tilvalg.

I Irland og Storbritannien har man tradition for flertalsregeringer. Og når det skal besluttes, om landet skal vælge et stykke EU-lovgivning til eller fra, bliver beslutningen taget i regeringen, mens de nationale parlamenter ikke har så stor indflydelse.

I Irland bliver der stemt om tilvalg i parlamentet, men regeringens indstilling bliver altid fulgt, og der er sjældent meget debat om det. I Storbritannien har Parlamentet mulighed for at rejse en debat og sågar afholde en afstemning, men regeringen er ikke bundet til at følge den afstemning.

Det fortæller Steve Peers, professor i EU-ret på University of Essex.

“Det er en ren regeringsbeslutning i Storbritannien. Der er en parlamentarisk diskussion, men den binder ikke regeringen. Jeg er sikker på, at de er opmærksomme på Parlamentets holdning, eller hvad der vil være uacceptabelt for en stor del af regeringspartiet, men regeringen behøver ikke få Parlamentets godkendelse.”

Dansk Europaudvalg kan give mere diskussion
Hvis Danmark får en tilvalgsordning i stedet for det nuværende retsforbehold, bliver den parlamentariske debat om EU-tilvalg formentligt anderledes end i Storbritannien og Irland.

Det skyldes især det danske Europaudvalg, som sikrer, at Folketinget har langt mere at sige, når det gælder europæisk politik, end parlamenter i andre EU-lande har. Det påpeger Rebecca Adler-Nissen, der forsker i EU-forbehold ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.

“Vi er meget mere omhyggelige i Danmark. Hverken Irland eller Storbritannien har et Europaudvalg, der er så stærkt som vores. Derfor forventer jeg, at der bliver mere diskussion om tilvalg. Der er jo diskussion om alt i Danmark, når det gælder EU,” siger Rebecca Adler-Nissen.

Steve Peers fremhæver inddragelse af Folketinget, når han skal give råd til Danmark om, hvordan en eventuel tilvalgsordning skal håndteres.

“Jeg mener, det er vigtigt at lytte til det nationale parlaments holdning. Men der har I i Danmark allerede et system bygget ind, hvor en stor grupper partier bliver konsulteret, hvilket gør det mere legitimt.”

Særligt britisk og irsk retssystem
Storbritannien og Irland fik deres tilvalgsordninger i forbindelse med Amsterdam-traktaten i 1997, særligt af hensyn til deres særlige retssystem, common law, som adskiller sig fra retssystemerne i resten af EU.

Det særlige retssystem, som har historiske rødder helt tilbage til 1100-tallet, adskiller sig fra de traditionelle europæiske retssystemer ved, at der ikke er nogen grundlov, og at domstolene har en større betydning for at skabe ret. Det betyder meget for den britiske selvfølelse at opretholde common law-systemet, fortæller Simon Usherwood.

”Jeg tror, at retssystemet i Storbritannien bliver set som en vigtig del af den nationale identitet. Common law-systemet er et, som politikerne kan gøre et stort nummer ud af."

Ud over tilvalgsordningen på det retslige område har de to lande også et ordning vedrørende Schengen-samarbejdet, hvor de to lande står uden for det fælles grænsesamarbejde.

Tilvalgsordning vækker glæde
Og der bliver sat pris på tilvalgsordningerne i Irland og Storbritannien. En embedsmandskilde fra Irland kalder ordningen ”generøs”.

”Jeg tror, den britiske regering er temmelig glad for muligheden,” siger Steve Peers.

Selvom de britiske politikere er tilfredse med den tilvalgsordning, der blandt andet gør, at landet kan stå uden for EU’s fælles asyl- og indvandringspolitik, så kan der til tider opstå forvirring i debatten om, hvordan ordningen egentligt fungerer.

”Nogle gange bliver tilvalgsordningen misforstået, eller nogen glemmer, at den eksisterer. Det er ikke regeringen, der gør det, men medierne. Sidst blev det sagt, at vi ville blive tvunget ind i EU’s asylpolitik. Men vi kan selvfølgelig ikke tvinges, for vi kan fravælge det,” siger Steve Peers.

Artiklen blev første gang bragt på Altinget 28. oktober.