Sådan forlader briterne EU

SPØRGSMÅL/SVAR: Den britiske premierminister har nu trykket på artikel 50-knappen og dermed startet skilsmisseprocessen med EU. Altinget giver her et overblik over, hvad det betyder.

Den britiske premierminister, Theresa May, har nu officielt startets briternes exit fra EU.
Den britiske premierminister, Theresa May, har nu officielt startets briternes exit fra EU.Foto: Scanpix / Reuters
Rikke Albrechtsen

Hvad er artikel 50 overhovedet?
Artikel 50 er EU’s udmeldelsesblanket. På 219 ord forklarer den, hvordan et land forlader unionen. Den kom med i EU-reglementet, da Lissabon-traktaten trådte i kraft i 2009.

Nu er den aktiveret. Hvad så nu?
Så har EU og briterne præcis to år til at blive enige om betingelserne for deres skilsmisse. Nu kan forhandlingerne gå i gang om bodelingen efter 44 års samliv. 

Er alt så forandret?
Ikke endnu. Briterne er stadig fuldgyldige medlemmer af EU-klubben. Deres ministre og parlamentarikere vil stadig have stemmeret. De skal stadig leve op til alle EU's love og regler. Den eneste forskel er, at de 27 øvrige lande nu officielt kan mødes uden briterne til rådslagning om deres forhandlingstaktik. 

Hvad hvis de ikke når det på to år?
Så er der to muligheder. Enten misser de deadlinen, og så holder EU-traktaterne automatisk op med at gælde for briterne. Det vil indebære et juridisk mareridt for begge sider. Ellers er det muligt at forlænge aftalen, hvis der er enstemmighed blandt de 27 og briterne om det. Det giver dog sine egne problemer. Blandt andet fordi der er valg til Europa-Parlamentet i maj 2019, som man ikke uden videre kan holde uden briterne, så længe de er med i klubben.

Hvad skal der stå i sådan en skilsmisseaftale?
Aftalen skal indeholde en klassisk bodeling med fordeling af midler og gæld efter 44 års samliv og en afklaring af, hvad der skal ske med de cirka fire millioner delebørn, altså EU-borgere i Storbritannien og briter i EU. Den vil også skulle pege på, hvad der skal ske med grænsen mellem Irland og Nordirland, som nu bliver EU’s ydre grænse. Og så skal den sætte rammerne for de to parters fremtidige forhold.

Hvorfor hænger de to ting sammen?
Artikel 50 dikterer, at skilsmisseaftalen om et lands udtræden skal skabes ”under hensyn til rammen for dens fremtidige forbindelser med unionen”. Det er fordi det er afgørende, hvor tæt briterne ønsker at være på EU i fremtiden, når det skal besluttes hvordan man skal filtre dem ud af samarbejdet.

Ved vi, hvilken slags forhold briterne vil have til EU?
Det korte svar er nej. På den ene side turer den britiske regering frem med en retorik, der tyder på det man kalder et ”hårdt” Brexit. Men når man kratter i overfladen, er der tegn på at de godt ved, at de ikke nødvendigvis er bedst tjent med at kappe alle bånd til kontinentet. For eksempel når det gælder EU’s agenturer, der tager sig af flytrafik, godkendelse af medicin og kemikalier og andre voldsomt ressourcekrævende ting.

Hvor ligger de store knaster?
Det er blandt andet spørgsmålet om fri bevægelighed, der bliver betændt. Briterne vil stadig gerne have adgang til at sælge varer til EU, men vil have lov til selv at bestemme, hvilke EU-borgere de vil have ind på deres territorium. For EU er det en non-starter. Samtidig har briterne gjort klart, at de ikke længere vil være underlagt EU-Domstolen. Men så er der brug for en anden overdommer mellem de to parter.

Hvad hvis briterne vil ind igen?
Hvis briterne først er ude, er reglerne klare. Så må de om bag i køen og bede om medlemskab igen. Det er mere kompliceret, hvis de fortryder undervejs i forhandlingerne. Det er der stadig ikke enighed om blandt juridiske eksperter, men man er villig til at lade det komme an på en prøve.

Dokumentation

Artikel 50

1. Enhver medlemsstat kan i overensstemmelse med sine forfatningsmæssige bestemmelser beslutte at udtræde af unionen.

2. Hvis en medlemsstat beslutter at udtræde, meddeler den det til Det Europæiske Råd. På baggrund af Det Europæiske Råds retningslinjer forhandler og indgår unionen en aftale med den pågældende stat om de nærmere bestemmelser for statens udtræden under hensyn til rammen for dens fremtidige forbindelser med unionen. Denne aftale forhandles i overensstemmelse med artikel 218, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Den indgås på unionens vegne af Ministerrådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal efter Europa-Parlamentets godkendelse.

3. Traktaterne ophører med at finde anvendelse på den pågældende medlemsstat på datoen for udtrædelsesaftalens ikrafttrædelse, eller hvis en sådan aftale ikke foreligger, to år efter meddelelsen i stk. 2, medmindre Det Europæiske Råd efter aftale med den pågældende medlemsstat med enstemmighed beslutter at forlænge denne frist.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion










0:000:00