Særlig rådgiver vender tilbage til Wammen

SPIN-COMEBACK: Forsvarsminister Nicolai Wammen (S) har oprustet med en ekstra særlig rådgiver, der vender tilbage til netop Wammen og dansk politik efter et relativt kort smut i PensionDanmark.

Forsvarsminister Nicolai Wammen opruster med endnu en særlig rådgiver.
Forsvarsminister Nicolai Wammen opruster med endnu en særlig rådgiver.Foto: Toke Kristiansen/Altinget
Kasper Frandsen

Anders Hjelholt vender tilbage til Forsvarsministeriet og bliver igen særlig rådgiver for Nicolai Wammen (S).

Dermed har Wammen to særlige rådgivere. Det giver Wammens nye plads i regeringens koordinationsudvalg mulighed for.

Det er ikke en ny opgave, der venter Anders Hjelholt, når han begynder i jobbet mandag 1. december igen. Han har således været barselsvikar for Wammens nuværende særlig rådgiver, Marie Foltmann.

Da vikariatet sluttede, fik han fra maj 2014 job i ledelsessekretariatet i PensionDanmark som konsulent for direktør Torben Möger Pedersen.

Inden da har Anders Hjelholt været pressemedarbejder hos Socialdemokraterne og politisk rådgiver for fødevareminister Dan Jørgensen (S), mens han stadig var medlem af Europa-Parlamentet.

29-årige Anders Hjelholt er uddannet i statskundskab ved Københavns Universitet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00