Samuelsen er blevet et offer for sin egen geniale plan

ANDERS SAMUELSEN har altid været manden med planen.

Det eneste, der skifter lidt, er succeskriteriet.

Efter valget i 2015 var det fem procents reduktion af topskatten. Mindst. 

I 2016 trådte LA ind i regeringen, og succeskriteriet blev justeret til, at antallet af danskere, der betaler topskat, skulle reduceres.

Anders Samuelsen er paradoksalt nok blevet fanget i præcis den fælde, han selv drømte om at stille op for Anders Fogh Rasmussen i 2005: Han har fået regeringsmagten, men har tabt kampen om indflydelse.

Jakob Nielsen
Chefredaktør

I går blev succeskriteriet så justeret på ny. Nu er det “historisk store skattelettelser” uden lettelser i topskatten.

Og i det, der vil stå tilbage i historiebøgerne som ny dansk rekord i rygcrawl, tilføjede Anders Samuelsen søndag aften endnu et succeskriterium, der ellers ikke altid har stået højt på hans liste: at holde sig til realiteternes verden.

Eller, som han selv formulerede det:

“Vi har ikke 90 mandater. Derfor kan vi lige så godt lade være med at spilde danskernes tid.”

SØNDAGENS RETRÆTE er kulminationen på en plan, der blev lagt helt tilbage i 2005, mens Anders Samuelsen var medlem af Det Radikale Venstre.

Det var dengang, han sad i Europa-Parlamentet som Danmarks formentlig mest integrationsivrige politiker.

Han mødte op til partiets 100 års jubilæumslandsmøde med en snedig plan: De radikale skulle sikre sig maksimal indflydelse ved at frede VK-regeringen.

Anders Samuelsen præsenterer sin plan om at frede Fogh-regeringen på det radikale landsmøde i 2005. Foto: /ritzau/Rikke Madsen

Eller, som han selv forklarede det: “Vi skal overveje at sætte Fogh skakmat ved at gå til valg på et løfte om ikke at ændre vores politik, men samtidig på et løfte om ikke at vælte Anders Fogh”.

Allerede dengang drømte Samuelsen om skattelettelser og reformer af velfærdsydelserne, men problemet var, at Anders Fogh var låst fast i Dansk Folkepartis jerngreb. Derfor skulle de radikale overtage rollen som støtteparti mod at få gennemført en mere reformorienteret politik.

MAN KAN UDEN overdrivelse sige, at de øvrige radikale ikke var imponerede over planen. En del af dem var nærmere rasende.

Halvandet år senere forlod Anders Samuelsen Det Radikale Venstre for at stifte Ny Alliance, som siden er blevet til Liberal Alliance.

Partiet bygger på planen fra 2005: på idéen om, at Venstre og Konservative skal presses til at føre en mere liberal politik. Med topskatten som det ultimative trofæ.

HAR PLANEN SÅ været en succes?

Hvis man spørger Anders Samuelsen, er svaret selvsagt ja. Han unge parti er allerede i regering, og regeringsgrundlaget er fyldt med liberale mærkesager.

Men udfordringen er fortsat det besværlige faktum, at der ikke er flertal for ret meget af den politik, som Liberal Alliance står for.

Tværtimod har Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet nok en gang demonstreret, at de er i stand til at diktere hovedlinjen i den økonomiske politik.

Derfor vil de kommende skattelettelser formentlig komme på DF’s betingelser.

Det betyder, at de næppe bliver historisk store, og at de langt hen ad vejen vil falde på de områder, som DF har udpeget som acceptable: nemlig ved en afskaffelse af licensen og en omlægning af registreringsafgiften på biler.

På den måde er Anders Samuelsen paradoksalt nok blevet fanget i præcis den fælde, han selv drømte om at stille op for Anders Fogh Rasmussen i 2005: Han har fået regeringsmagten, men har tabt kampen om indflydelse.

VLAK-regeringen kan regne med, at DF peger på den. Så længe den fører Thulesen Dahls politik.

Resten er – med Samuelsens egne ord – spild af tid.

Jakob Nielsen er chefredaktør på Altinget.

Følg Jakob Nielsen på Twitter her