Samuelsen: Vi har 3-5 år til at redde EU

INTERVIEW: EU risikerer at kollapse, hvis man ikke finder ind til en kerne af frihed, frihandel og fred. Men hvis man gør det, går EU en strålende fremtid i møde, mener udenrigsminister Anders Samuelsen (LA). 

Anders Samuelsen ser de kommende år som afgørende for EU's fremtid.
Anders Samuelsen ser de kommende år som afgørende for EU's fremtid.
Kasper Frandsen

EU kan være på vej mod et kollaps.

Derfor skal de europæiske ledere, ifølge udenrigsminister Anders Samuelsen (LA), meget snart levere en ny retning for EU, hvis projektet skal overleve på sigt.

”Det, der kommer til at ske indenfor de næste 3-4-5 år, bliver fuldstændigt afgørende. Især i forhold til, hvordan vi håndterer de populistiske strømme og Brexit,” siger han til Altinget.

Altså, vi har 3-5 år til at redde skuden?

Presset er enormt i øjeblikket i forhold til, at man skal kunne levere.

Anders Samuelsen (LA)
Udenrigsminister

"Ja. Det kollapser ikke fra den ene dag til den anden. Men presset er enormt for, at man skal kunne levere," siger han

Der skyller ifølge udenrigsministeren en ”bekymringsbølge” indover Europas befolkninger i disse år:

”Folk er utrygge ved, om politikerne har de rigtige svar på de store udfordringer,” siger Anders Samuelsen, der haft posten siden 27. november 2016, da Konservative og Liberal Alliance gik i regering med Venstre.

Det handler om den seneste tids helt store dagsordener omkring store migrationsstrømme, globaliseringen og et EU, der blander sig i for meget.

Og de bekymringer skal ifølge ham tages meget alvorligt, ellers sender man befolkningen i armene på populisterne.

”Hvis ikke vi gør noget meget snart, kommer der bare nogle og griber bolden med meget enkle svar – og så ender vi med at komme for sent.” 

Holdningen har ifølge ministeren ofte været ”arrogant” i forhold til at tage de bekymringer alvorligt. Men stemningen er vendt til fordel for regeringen, er Anders Samuelsens analyse.

Især de historiske flygtninge- og migrationsstrømme, der toppede i 2015 med 1,3 millioner nye asylansøgere i EU, har ifølge ham flyttet europæiske ledere som den tyske kansler Angela Merkel mod en strammere asyl- og udlændingepolitik. Også i EU.

”Både danske og europæiske tiltag har hjulpet. Og EU's flygtninge-aftale med Tyrkiet er et eksempel på, at der er begyndt at komme europæiske svar, som forhåbentlig er bedre svar end de meget enkle som at rulle et pigtrådshegn ud."

Aftalen forpligter Tyrkiet til blandt andet at modtage flygtninge eller migranter, der har rejst igennem Tyrkiet på deres rute mod Europa, mod blandt andet økonomisk støtte og bedre visum-muligheder i EU.

Bedre arbejdsforhold

Trækket i det europæiske samarbejde mod større og større politisk integration i dybden er forsvundet, vurderer han.

"Det spor ved man godt, man ikke skal ud af. Min mission er at bygge større bro mellem det europæiske samarbejde og national identitet. Det var det allerede, da jeg sad i Europa-Parlamentet. Men dengang var der jubelscener og en drøm om et endnu større EU. Nu er stemningen vendt, og det gør mine arbejdsforhold for at bygge bro bedre” siger han og fortsætter:

”Skal vi have en social union? Fælles skattepolitik? Fælles velfærdspolitik? Nej, det er ikke svaret. Hvert land skal kunne designe sit velfærdssamfund, som det selv ønsker det. Det har Kommissionen heldigvis også indset, når den nu siger, at EU skal være stor på de store ting og ikke så stor på de mindre ting.”

Men det er ikke nok bare at slå bremsen i, mener Anders Samuelsen. Der skal også sættes i bakgear på andre områder. Det er i det lys, at VLAK-regeringens ønske om at reformere EU indefra skal ses.

”Et godt eksempel er diskussionen om velfærdsydelser, der går på tværs af landegrænser. Det er et eksempel på et område, hvor vi skal komme med konkrete løsninger – ellers kan selv en lille sag blive kimen til en kæmpe modstand mod det europæiske samarbejde,” siger ministeren.

I forhold til debatten om velfærdsydelser til EU-borgere i Danmark kom det for nyligt frem, at 18 ikke-danske statsborgere havde optjent retten til dagpenge i Danmark.

Ser du debatten om sociale ydelser som et reelt stort problem, eller er det mest en følelse, der er?

”Det er svært at være overdommer på. Det kan være nemmere for os med mere papiragtigt arbejde med en høj indkomst at sige: nå ja, det går nok. Men for den, der går på arbejde otte timer om dagen i et hårdt fysisk arbejde, er den en meget konkret provokation lige meget, om det er én eller 2.000 personer, der løber med nogle nemme penge. Og det skal vi som politikere forholde os til,” lyder det.

Hvad vil du så gøre?

”Jeg har ikke den præcise vej lagt endnu. Men det er et billede på en af de ting, der skal løses.”

Fred, frihed og frihandel

Hvad bør så stå tilbage, når EU er reformeret, som I ifølge regeringsgrundlaget vil gøre "indefra"?

”Kernen skal være fred, frihed og frihandel.”

Hvad betyder det?

”Det er de grundlæggende velstandsdrivere, og det er her, at EU kan noget særligt på tværs af grænser. Og i forhold til frihandel har Danmark virkelig en fordel, fordi vi altid har været gode til at handle. Det er måske derfor, det ligger i vores DNA, at vi generelt er positive overfor globalisering,” siger han.

”Freden skaber velstand i sig selv. Og friheden handler om, at vi kan rejse og styre vores liv, uden at vi overformyndes og bureaukratiseres ned i et eller andet hul. Det er rigtigt, rigtigt væsentligt.”

Skal EU i højere grad være, som det var dengang, da det hed EF?

”Det er lidt det, jeg taler om. Men man skal aldrig rulle noget tilbage, som det var engang. Man skal finde det moderne svar på det, der var engang – og det er den bevægelse og opgave, der fylder mit hoved,” siger ministeren uden at være konkret på, hvordan man kommer derhen.

”Men hvis vi kan komme tilbage til en kerne i EU, der lægger vægten på frihed, fred og frihandel, går det europæiske samarbejde en lys fremtid i møde.”

EU har ofte været en dynamo for globalisering og frihandel, som du er tilhænger af. Men lige på det her punkt ser de internationale tendenser ud til at gå i den modsatte retning af dine ønsker?

”Og det er derfor, jeg vil tale globaliseringen op. I Danmark afgøres valg bare også af folk, der er meget bekymrede for globaliseringen – og da de har nemmere ved at flytte sig til den ene eller anden side af den politiske midte, giver det en udfordring, hvis man går efter regeringsmagten. Men det skal dog holdes op imod, at man har en fremvoksende og yngre generation, der ser mere positivt på globaliseringen,” siger han og tilføjer:

”Udfordringen er at svare på en lødig, seriøs og lidt mere kompliceret måde, end de lette løsninger man ofte hører. Vi skal derfor huske at fortælle de positive historier om globaliseringen. Sandheden er, at vi alle sammen er blevet rigere af globaliseringen – ingen er blevet fattigere.”

Kun rigere

Også på globalt plan har globaliseringen vist sit værd, mener han. De sidste ca. 15 år er andelen af mennesker på verdensplan, der lever i absolut fattigdom, faldet fra ca. 35 til under 10 procent.

”Det er jo en fantastisk historie. Og der kan jo ikke være nogen, der mener, at man skal rulle udviklingen tilbage eller stoppe den. Men det er min frygt, at man kommer til at gøre det, hvis man vælger de populistiske og meget sort-hvide løsninger.”

Men der er jo masser af folk, der har mistet deres job, når eksempelvis en fabrik lukker og flytter til Østeuropa?

”Ja, men det er derfor, vi skal huske de mange positive historier ved globaliseringen. I Herning blev man rigere af at designe, tegne og distribuere tøjet i stedet for at sy det selv. Og da slagteriet i Esbjerg flyttede ud, kunne man senere konstatere, at folk enten var kommet i uddannelse eller job, typisk bedre betalt.”

”Men vi skal også sikre bedre rammevilkår, så virksomhederne gerne vil blive i Danmark. Det er klart.”

Hvordan ser fremtiden for globaliseringen og frihandel ud med en kommende amerikansk præsident Trump, der ser ud til at have en mere skeptisk holdning til den internationale frihandel?

”Jeg har tidligere oplevet, at man frygtede en ny amerikansk præsident, da George Bush vandt over Al Gore. Men så kom nine-eleven, og så fik man en helt anden præsident, end man havde regnet med. Man må vente og se, hvad virkeligheden bringer.

Tror du, der kommer en anden Trump ind som præsident, end den man ellers har oplevet?

”Jeg tror på, at der i det her tilfælde vil være forskel på det, man har set og hørt i en valgkamp - og på hvorledes den konkrete virkelighed bliver.”

Skal EU have en fælles udenrigspolitik?

"Vi har mulighed for som ét europa at agere og være en stærk kraft i verden. Ikke i selve konfliktsituationen, for der har vi NATO og andre. Men når krigen er slut, og freden skal vindes ved at opbygge institutioner og demokratiet, tror jeg godt, at Europa samlet har en rolle at spille, fordi vi har en fælles historie, hvor vi ikke er en del af konflikterne på samme måde," siger han.

Men også i forhold til at reagere overfor eksempelvis Ruslands annektering af Krim-halvøen og ageren i Ukraine, kan EU ifølge udenrigsministeren spille en vigtig rolle. 

"Her er det stærkere for Danmark at være en del af et samlet sanktionsregime. Er det udenrigspolitik, ja, det er det."

---

Interviewet er foretaget, før den britiske premierminister Theresa May i denne uge fortalte, at planen for hendes regering er at forlade EU og dets indre marked. 

Dokumentation

Anders Samuelsen er født 1. august 1967 i Horsens, søn af cand.mag. og fhv. MF Ole Samuelsen og husholdningslærer Anna Holm. Har to sønner.

Politisk karriere

  • Udenrigsminister siden november 2016
  • Folketingsmedlem for Liberal Alliance fra 28. august 2008 til i dag.
  • Folketingsmedlem for Ny Alliance fra 13. november 2007 til 27. august 2008.
  • Medlem af Europa-Parlamentet 20. jul. 2004 - 28. nov. 2007.
  • Folketingsmedlem for Radikale Venstre 20. november 2001 til 15. juli 2004
  • Midlertidigt folketingsmedlem for Radikale Venstre fra 31. marts 1998 til 19. november 2001.
  • Kandidat for Radikale Venstre fra 1994 til 2004.

Uddannelse og erhverv

  • Cand.scient.pol., Aarhus Universitet, fra 1987 til 1993.
  • Konsulent, Castberggård Døves Højskole, fra 1994 til 1998.

Tillidshverv

  • Medlem af repræsentantskabet for Statens Kunstråd 2009-2011.
  • Medlem af CARE Danmarks repræsentantskab fra 2010.

Publikationer
Har skrevet »Vejen til et bedre Europa – en bro mellem ja og nej«, People’s Press, 2004, »Europas stemmer«, Gyldendal, 2005, »Breve fra Europa – de første år i Bruxelles«, "Hovedland", 2006 og »Det Danmark jeg drømmer om – Danmark i et større perspektiv«, 2015.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anders Samuelsen

Adm. direktør, UV Medico, fhv. udenrigsminister, politisk leder og MF (LA)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1993)

0:000:00