SDU har fået nyt politisk center

FORSKNING: Et nyt forskningscenter på Syddansk Universitet blander politik og psykologi og skal blandt andet forske i politisk adfærd.

Foto: Simon Læssøe/ Scanpix
Emma Qvirin Holst

I sidste uge så Center for Politisk Psykologi dagens lys på Syddansk Universitet.

Centeret er en del af Institut for Statskundskab, men det bliver et tværfagligt samarbejde mellem forskere fra både Statskundskab og Institut for Psykologi.

Dannelsen af centeret bygger på den antagelse, at ikke alle mennesker er ens, og derfor er det afgørende, at man tager både psykologi og politisk skabte situationer alvorligt, når man ser på eksempelvis politisk adfærd. Sådan lyder det fra professor Asbjørn Sonne Nørgaard, som står i spidsen for det nye center. 

"Psykologien har fokus på, at mennesker reagerer forskelligt og har forskellige psykologiske behov, men politisk skabte situationer og eliternes kommunikation betyder også noget for, hvordan vi forholder os til en sag. Flygtningestrømme og indsættelsen af grænsevagter er eksempler på situationer, der får mennesker til at reagere meget forskelligt," siger Asbjørn Sonne Nørgaard i en pressemeddelelse.

Forskningen tager ikke kun udgangspunkt i vælgernes adfærd. Der skal blandt andet også ses på politikernes forskellige personlighedstræk.

Centeret åbnede officielt den 17. maj, og forskningen fokuserer primært på fire områder.

  • Betydningen af arv og miljø for politisk adfærd
  • Personlighed og politiske holdninger
  • Samspillet mellem individer og situationer – politiske konsekvenser
  • Personlighed og politiske eliter
Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Asbjørn Sonne Nørgaard

Direktør, Cevea
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1993), ph.d. (Aarhus Uni. 1997)









0:000:00