Selvfølgelig overvejer Thorning valg efter terror

Der er nationale tragedier, som er så store, at de kan blive en såkaldt ’game-changer’ - altså en, der vender op og ned på den politiske logik.

Weekendens terror i København kan vise sig at være sådan en – og derfor er det åbenlyst, at de øverste politiske ledere i disse timer nøje overvejer, hvordan de kan drage politisk fordel af situationen. Det er ikke særligt sympatisk, men tro mig: Sådan er det!

Vi ved det jo fra den umiddelbare historie.

Først fra Danmark:

I 2001 halsede rød blok også langt bagefter blå blok. Da 11. september-terroren ramte Amerika, frygtede de fleste, at den kunne sprede sig. Statsminister Poul Nyrup Rasmussen trådte i karakter som den samlende statsmand, oplevede et hop i målingerne og udskrev hurtigt det valg, der skulle komme inden for et halvt år. Begrundelsen?

”Vi skal styrke sammenholdet. Det kræver en langvarig og vedvarende indsats. En linje skal fastholdes. En tryghed, vi skal passe på. Et sammenhold i Danmark, der skal sikres og styrkes, for vi vil ikke have konflikter i Danmarks gader."

Satsningen virkede som bekendt ikke, men pointen er, at han prøvede.

Så fra USA:

I 2012 førte Barack Obama pænt, men ikke sikkert, over Mitt Romney, da der var en uge tilbage af valgkampen. Områder tæt ved New York City blev ramt af en voldsom orkan. Mange døde, ødelæggelserne massive. Obama, som var siddende præsident, suspenderede sin valgkamp for at organisere hjælpearbejdet. Romney blev sat ud af spil.

”Jeg er så glad for stormen i sidste uge,” fastslog Chris Matthews, en kendt demokratisk-sindet kommentator, temmelig usympatisk, men ærligt efter valget, ”for stormen gav gode politiske muligheder.”

Satsningen virkede, konkurrentens momentum faldt sammen.

Lige efter bogen
Disse to historier befinder sig et eller andet sted i tankerne hos statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og hendes folk i disse timer. Førsteprioriteten er selvsagt at lede det politiske arbejde i kølvandet på terroren, men lige derefter følger overvejelser om, hvorvidt situationen kan udnyttes politisk til at fortsætte den positive trend for rød blok i meningsmålingerne.

Weekenden igennem dominerede statsministeren naturligvis medierne:

Hun holdt en stærk tale i Statsministeriet. Hun mødte personligt op ved Krudttønden og synagogen. Hun gav direkte interviews på tv, heriblandt til internationale stationer. Hun understregede, at hun er i spidsen for nationen: Forklarede, at hun er i kontakt med førende regeringschefer i udlandet, og lovede, at myndighederne ville få alle de nødvendige resurser.

Alt sammen lige efter bogen – også hvis terroren var sket få uger efter et valg. Men vi befinder os jo i en situation, hvor valget skal udskrives snart – og senest til afholdelse i september i år – og derfor sidder der socialdemokratiske strateger i disse timer med taktiske overvejelser. Hvad taler for at udskrive valg i kølvandet på terroren? Hvad taler imod? Hvad er udfordringerne?

Politiske fordele og ulemper
Først plusserne:

1. Statsministerens håndtering af tragedien bidrager til den fortælling, som de seneste ugers socialdemokratiske reklamekampagne har kørt på – nemlig, at Thorning-Schmidt er en stærk leder, som mere end nogen anden kan samle nationen.
   
   
2. Oppositionen har umådeligt svært ved at navigere. Da Simon Emil Ammitzbøl (LA) forsøgte at slå politisk mønt – med hurtigt krav om udvisninger – blev han udsat for så stor kritik på de sociale medier, at han måtte undskylde. Søren Pinds (V) angreb på regeringen bragte også ham i defensiven. Lars Løkke Rasmussen (V) holder igen.

Så minusserne:

1. Det overordnede budskab i den offensiv, som Socialdemokratiet indledte med statsministerens nytårstale – #detdanmarkdukender – harmonerer dårligt med tragedien. Som Politiken skriver mandag, så er terroren et billede på ’Det Danmark, vi ikke kendte.’
   
   
2. Statsministeren har været meget kategorisk. Hun taler om ’terror’ – og fuld opbakning til politiet. Her gemmer sig politiske risici. Har politiet begået fejl – for eksempel med for lidt bevogtning af den jødiske synagoge? Er gerningsmanden måske bare en forstyrret kriminel?

Alt dette – og meget mere – bliver med sikkerhed overvejet i regeringen. Det behøver ikke at blive sagt højt, men det indgår i alles tanker. Også i oppositionens. Sådan er det – uagtet, at det ikke er særligt sympatisk at tænke på.

---

David Trads skriver hver mandag klummen 'Hos Trads' i Altinget. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.