SF: Stop shaming af voldtægtsofre

Af Lisbeth Bech Poulsen (SF)
Retsordfører

Voldtægt, ofre og en oldnordisk shaming-kultur har været diskuteret det sidste år. Og godt for det, for vi har brug for at bryde tabuet.

Derfor har jeg indkaldt justitsministeren i samråd i dag, tirsdag, for at høre, hvor langt vi er. For vi er langt bagud, når det kommer til at hjælpe voldtægtsofre.

Fokus på anmeldelsesraten
SF fremsatte i starten af folketingsåret 2015 en pakke med en lang række forslag for at hjælpe voldtægtsofre - og sikre, at flere anmelder.

Justitsministeren havde på det tidspunkt kun øje for straf – men, som vi var mange der pointerede, så er det altoverskyggende problem, at så få anmelder, og så få sager ender for retten.

4200 voldtægter om året, ifølge Justitsministeriets seneste offerundersøgelse fra december 2015, hvilket er en klar stigning fra 2013, hvor tallet var 3600. Men i 2014 under 400 anmeldelser, hvor 290 førte til sigtelse, med 60 domme – dermed ender kun én ud af 60 sager med en dom.

Når hver 7. dansker mener, at en kvinde, der følges med sin voldtægtsmand hjem, selv er ude om det, så har vi en stor udfordring. 

Lisbeth Bech Poulsen (SF)
Retsordfører

Hele vejen igennem er der en rådden kultur omkring voldtægter og voldtægtsofre.

Til kamp mod myterne
Det handler i allerhøjeste grad om, hvordan vores samfund ser på voldtægtsofre. Når hver syvende dansker mener, at en kvinde, der følges med sin voldtægtsmand hjem, selv er ude om det, så har vi en stor udfordring.

Ingen er på nogen måde selv ude om at blive voldtaget, uanset hvor de færdes, hvad tøj de har på, eller om de frivilligt går med nogen hjem, der ender med at voldtage dem.

Nogle politikere og medier er også med til at skabe myter. På intet andet kriminalitetsområde hører man så ofte myten om de mange falske anmeldelser. Men der er intet, der tyder på, at der er flere falske anmeldelser, når det kommer til voldtægt end andre kriminalitetsområder.

Der er ingen tvivl om det: en falsk anmeldelse er altid én for meget. Det er det, vi har et retssystem til at afgøre, ligesom med falske anmeldelser for andre voldsepisoder.

Det er bare interessant, at mistroen altid er der som det første, når det drejer sig om voldtægt, og ikke når vi diskuterer for eksempel vold i nattelivet.  

Ros til medier og modige debattører
Hvorfor har vi stadig i 2016 en kultur, hvor ofret bliver spurgt, om hvad hun dog lavede ude på det tidspunkt, eller hvad hun havde på?

Det sidste, et offer i den situation har brug for, er at blive påduttet en følelse af skyld og skam af samfund og omgivelser.

Heldigvis har der det sidste år været fokus på voldtægt og på følelsen af skyld og skam. En række medier, herunder specielt Metroxpress og Dagbladet Information, har gjort en stor indsats. Det samme har en række organisationer og Alt for Damerne.

Også de mange stemmer i den offentlige debat, fra Ditte Giese til Jacob Sheikh, har bidraget til at bryde tabuet. SoMe-kampagner, fra SF’s #NejBetyderNej til #SamtykkeErSexet og #AldrigDinSkyld, har mobiliseret som aldrig før.

Det er nødvendigt at bryde tabuet. Højere straf er én ting, men det er den ekstremt lave anmeldelsesprocent, der er den største hindring for at sikre, at vi i fremtiden ikke ser tusindvis af voldtægter hvert eneste år.

Ofre giver op på forhånd
Tallene taler deres tydelige sprog. Jeg er overbevist om, at mange kvinder (og mænd) undlader at anmelde en voldtægt, fordi de giver op på forhånd. De er bange for at blive skammet, fordømt og mistroet. De hører om sager, der henlægges, om såkaldte undersøgelsesnumre. 

Derfor foreslog SF, at voldtægtsofrene får en bistandsadvokat allerede i forbindelse med den første afhøring hos politiet. Erfaringerne viser, at flere sager kommer for retten, hvis der er en bistandsadvokat fra starten.

Vi skal også have hele området kulegravet og ordentlig statistik. Det viser sig nemlig, at voldtægtssager behandles meget forskelligt fra en politikreds til en anden.

Der skal være uddannede politifolk, der kender til området, og man skal have lov til at blive afhørt at en person af samme køn. Ofrene fortæller, hvor ubehageligt og følsomt det er at blive afhørt, og derfor er det første møde med politiet ved en anmeldelse, så vigtig.

Efter vi satte fokus på undersøgelsesnumrene, så har Rigsadvokaten indskærpet, at det kun må bruges helt undtagelsesvist.

Vi ønsker også at droppe 72-timers reglen, hvor man som offer kun kan få erstatning, hvis man anmelder inden for tre døgn. Mange ofre er i chok og har brug for betænkningstid, derfor skal vi afskaffe reglen helt. Noget tyder på, at der er et folketingsflertal på vej.

Samtykke er sexet
SF’s beslutningsforslag om bedre behandling af voldtægtsofre førte til en lovpakke fra Justitsministeren, der indeholdt stort set alle vores forslag.

Det er vi selvfølgelig glade for, men de pæne ord skal omsættes til handling.

Derfor bør vi også se mod udlandet, for eksempel til Sverige, hvor langt flere ofre anmelder, og hvor man har taget diskussionen om samtykke på en helt anden måde end i Danmark. Vi kan som samfund, endda et samfund der gerne vil være moderne og ligestillet, ikke acceptere, at tusindvis voldtages hvert eneste år – og hvor de fleste sager aldrig ender for retten.

I dag vil jeg spørge justitsministeren om, hvordan det går med de initiativer, vi har sat i søen. Men der er også brug for at se på lovgivningen. Er den god nok?

Nej. Vi har brug for at sætte fokus på samtykke. For samtykke er sexet.