Shhh! Vælgerne bliver mere forvirrede, når politikerne åbner munden

RETSFORBEHOLD: Under en uge før folkeafstemningen er mange vælgere fortsat i tvivl. Men indtil videre er flertallet blevet mere forvirrede af den politiske debat, viser ny meningsmåling. 

To politiske modstandere, som for tiden står sammen i dansk politik. S-formand Mette Frederiksen og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) kæmper for at hive et ja hjem på torsdag. Men noget tyder på, at det kniber med kommunikationen. 
To politiske modstandere, som for tiden står sammen i dansk politik. S-formand Mette Frederiksen og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) kæmper for at hive et ja hjem på torsdag. Men noget tyder på, at det kniber med kommunikationen. Foto: Linda Kastrup/Scanpix
Søren Elkrog Friis

Et forbehold, som skal erstattes af en tilvalgsordning. Sole, der brænder ud. 22 retsakter. Mulige eller umulige parallelaftaler. Fordelagtig suverænitetsafgivelse eller glidebane.

Der er nu få dage til folkeafstemningen, og luften er tyk af argumenter for eller imod en tilvalgsordning, som skal erstatte det danske retsforbehold.

Men jo mere politikerne diskuterer, jo mere forvirrede bliver vælgerne.

Det viser en ny meningsmåling, som Norstat har foretaget for Altinget.

Fakta
Danske EU-afstemninger i tal

Afstemning om medlemskab 1972: 

Ja: 63,4 pct.
Nej: 36,6 pct.
Fællesakten 1986: 
Ja: 56,2 pct. 
Nej: 43,8 pct. 
Maastricht 1992: 
Ja: 49,3 pct.
Nej: 50,7 pct.
Edinburgh 1993: 
Ja: 56,7 pct.
Nej: 43,3 pct.
Amsterdam 1998: 
Ja: 55,1 pct.
Nej: 44,9 pct.
Euro 2000: 
Ja: 46,8 pct.
Nej: 53,2 pct.
Patentdomstolen 2014: 
Ja: 62,5 pct. 
Nej: 37,5 pct.

Her er vælgerne blevet bedt om at vurdere den politiske debat. 36 procent svarer, at de er blevet mere forvirrede. 28 procent er blevet klogere, mens 18 procent aldrig har hørt om retsforbeholdet.

Men selv om emnet for afstemningen på torsdag er indviklet, er det ikke mere forvirrende end tidligere danske EU-afstemninger.

Det vurderer Derek Beach, der forsker i EU og folkeafstemninger om EU på Aarhus Universitet.

"Euroen og Maastricht var langt mere komplicerede. Problemet denne her gang er, at mange danskere er meget i tvivl om EU, som også har ændret meget karakter. Og så er det alt andet lige en knap så vigtig afstemning, så folk bruger ikke særligt lang tid på selv at sætte sig ind i sagen," siger han.

Ifølge meningsmålingerne har mellem en fjerdedel og en tredjedel af danskerne endnu ikke gjort deres stilling op før afstemningen.

Læs også: Ny måling på retsforbehold: Større føring til nej-siden

Det er ikke blevet lettere af, at den politiske debat har været ekstremt polariseret, mener Derek Beach.

"Der har været meget propaganda og underskud af fakta og nuancer, som vi kender det fra især amerikanske valgkampe. Og det passer ikke til danskerne, som generelt har svært ved at forholde sig til EU," siger han.

Hos Venstre forstår EU-ordfører Morten Løkkegaard godt, at den politiske debat efterlader mange vælgere som et stort spørgsmålstegn.

"Det her er selvfølgelig mere komplekst, end hvis man skulle svare ja eller nej til EU, som nej-siden ellers forsøger at gøre det til. Men verden er mere kompleks, og hvis man seriøst vil tage danskerne med på råd, bliver man også nødt til at sætte sig ind i det her og tage debatten med alt, hvad det indebærer," siger han.

Venstre: Nej-partier skaber bevidst forvirring
Morten Løkkegaard er dog ikke sen til at give nej-partierne æren for den omfattende forvirring.

"En del af taktikken fra nej-siden er at lave støj. Dansk Folkeparti og Enhedslisten er ellers ikke enige om noget som helst, men her er de enige om at skabe mest mulig forvirring, og det er selvfølgelig det, der afspejler sig i debatten," siger han.

De seneste måneders opvarmning til folkeafstemningen har dog tilsyneladende ikke været helt spildte kræfter fra politikernes side.

En samtidig meningsmåling foretaget af Norstat for Altinget viser nemlig, at flere vælgere i løbet af den seneste måned føler sig i stand til at forklare, hvad folkeafstemningen går ud på. I slutningen af oktober var kun 37 procent klar over, hvad der var på spil i stemmeboksen. Men i den seneste måling er tiøren faldet for 42 procent. 58 procent vil dog fortsat helst have sig frabedt at skulle forklare, hvad der stemmes om på torsdag. 

Morten Løkkegaard tager måske ikke helt fejl, når han antager, at forvirring i sidste ende gavner nej-siden mest.

Ifølge Derek Beach er det i sidste ende den grundlæggende opfattelse af EU mere end afstemningens indhold, som bliver afgørende for tvivlernes stemme.

"Mange tvivlere er fulstændig forvirrede, og hvis ikke de er det, er de grundlæggende skeptiske over for EU," siger han.

Stribe af taktiske brølere
Derek Beach mener, at ja-partierne har begået en lang række af taktiske brølere.

Først var der statsministerens improviserede garanti for, at den fælles europæiske asylpolitik ikke blive del af tilvalgsordningen, "før solen brænder ud".

"Det kom til at virke lidt for improviseret. Især de mere skeptiske vælgere vil opfatte det som en hovsa-løsning, som man ikke helt tør stole på," siger Derek Beach.

Så er der timingen, som han vurderer som kolosalt dårlig.

"Hvorfor sender man den ud lige efter en finanslovsforhandling, således at der først kommer gang i debatten to uger før selve afstemningen. Det virker ikke seriøst," siger han.

Sidst, men ikke mindst, forstår EU-eksperten ikke, at regeringen ikke valgte at udsætte afstemningen, da flygtningekrisen eskalerede i september.

"Det virker virkelig uigennemtænkt, som om man har været sikker på et ja. Men som det ser ud nu, er der flere ting, som peger på et nej," siger han.

Om ikke andet, så stol på dit parti
Morten Løkkegaard glæder sig dog over, at mange af vælgerne trods alt også er blevet klogere på afstemningen. Han sætter samtidig sin lid til, at tvivlerne orienterer sig efter de partier, de normalt ville stemme på.

"I sidste ende kommer det her til at handle om, at folk lytter til dem, de normalt har tillid til og stoler på," siger EU-ordføreren.

Alternativet har ifølge meningsmålingen de mest rådvilde vælgere. Her er 54 procent blevet mere forvirrede af at følge debatten. Konservative vælgere har omvendt haft godt gavn af licenskronerne, eftersom 54 procent er blevet klogere af debatten. Blandt nej-partiet Liberal Alliances vælgere er der til gengæld 27 procent, som aldrig har hørt om retsforbeholdet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Derek Beach

Professor, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet
ph.d. (SDU 2003), cand.scient. (London School of Economics 1998)

Morten Løkkegaard

Næstformand, Renew Europe, MEP (V), kommunalbestyrelsesmedlem, Gentofte Kommune, fhv. MF (V)
journalist (DJH 1988)

0:000:00