Should I stay or should I go?

Af Kenneth Thue Nielsen
Ekspert i statistik

Der er nu under fire måneder til, at Storbritanniens fortsatte medlemskab af EU skal afgøres. Briterne skal til folkeafstemning 23. juni 2016. Det blev konsekvensen af den aftale, som faldt på plads under EU-topmødet i februar. Men hvad ender det med? Her får du et indblik i de 181 britiske meningsmålinger om EU-medlemskabet, der er offentliggjort siden januar 2013.

Briternes holdninger til EU har haft store udsving, siden daværende premierminister Edward Heath førte Storbritannien ind i det europæiske fællesskab, og befolkningen stemte ja ved den efterfølgende folkeafstemning i 1975.

Fra midten af 70’erne var briterne meget EU-skeptiske. I 80’erne var de reelt EU-begejstrede. Fra midten af 1990’erne og frem til udgangen af 2012 var briterne i det store hele delte, dog med en svag overvægt til de EU-positive. I 2013 og 2014 var de præget af en vis EU-skepsis, mens tilhængerne dominerede i 2015.

Briterne er i dag to folk i spørgsmålet om EU-medlemskab. Ud af de 31 meningsmålinger, der er offentliggjort i år, peger 18 på et stay, mens 13 resulterer i et leave. Men alle målingerne ligger inden for de almindelige statistiske usikkerheder. De såkaldte poll of polls (et gennemsnit af flere meningsmålinger, som vi kender det fra Altinget) illustrerer, hvor skarpt briterne deler sig. Set over hele 2016 er den gennemsnitlige stay-procent på 51,7 mod 48,3 procent for at forlade EU. For marts alene er det indsnævret til 51 procent for at blive i EU mod 49 procent for at forlade EU. Tallene er opgjort uden tvivlerne. 

(artiklen fortsætter under grafen)

Hvad siger tvivlerne?

Over de kommende måneder vil politikere og medier i stigende grad kaste sig over den altid interessante gruppe af tvivlere. Og det med god grund. Målingerne viser, at den gennemsnitlige andel af tvivlere udgjorde 16 procent i januar, 18 procent i februar og 16 procent i marts. Kvinderne er overrepræsenterede blandt tvivlerne. Mange af dem er klassiske konservative vælgere. Blandt tvivlerne er mange bekymrede over omfanget af immigration. Desuden lurer frygten for det ukendte: Hvordan bliver livet uden for EU? Bliver Storbritannien rigere eller fattigere? Og hvad med mig?

Hvordan tvivlerne ender med at stemme, viser sig først 23. juni. Stemmer tvivlerne for at blive i EU, fordi de ikke kan gennemskue alternativet? En 35-årig konservativ kvinde fra det nordlige England gjorde sin holdning op med ordene: ”Better the devil you know, than the devil you don't”. Det forhold vil de kommende måneders analyser af tvivlerne utvivlsomt kaste mere lys over.

Hvor skal pengene satses?
Skulle nogen få lyst til sætte £10 på et stay eller leave, er det bedste gæt, at briterne bliver i EU. Der er i dag en overvægt af stemmer for at blive. Og der er en overvægt af målinger, som indikerer, at briterne bliver. Men det klogeste er at beholde de £10 i lommen. Det er for usikkert at bruge de aktuelle målinger til at forudsige, hvad briterne stemmer om fire måneder. Historien viser, at de britiske vælgere næsten altid har været delte i spørgsmålet.

Gennem hovedparten af 2015 indikerede et komfortabelt flertal af meningsmålingerne et dansk ja ved folkeafstemningen om retsforbeholdet 3. december 2015. Først omkring 10 dage før afstemningen var danskerne så afklarede, at målingerne kunne indfange det, der viste sig at være tæt på det endelige resultat.

Så alt imens David Cameron venter på folkets dom, kan han gå rundt i Downing Street no. 10 til tonerne fra det gamle britiske punk-bank The Clash. I hovedet på mange britiske vælgere, herunder især tvivlerne, rumsterer omkvædet til gruppens sang fra 1982:
”Should I stay or should I go now? If I go there will be trouble; And if I stay it will be double; So come on and let me know”.

Læs mere:
Her er datakilder, hvor du kan følge med i meningsmålingerne frem mod briternes folkeafstemning 23. juni 2016:
Financial Times 
What UK Thinks 
The Telegraph

Kenneth Thue Nielsen er ejer af analysevirksomheden methods.dk. Han er cand.scient.pol., ekspert i statistik og tidligere valgforsker. Kenneth har arbejdet som kommunikationschef i LO, udviklingschef i DR, analyseredaktør i DR Nyheder og politisk konsulent hos Socialdemokraterne. Han er medforfatter til en række bøger om valgforskning og vælgeradfærdsteori. Han skriver klummen ”Politik & statistik” på Altinget.  Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.