Sidste bredside fra virkelighedens ambassadør

En enlig mor på Vestegnen modtager en mødeindkaldelse fra kommunens børne- og familieafdeling. Hun møder op med panik i øjnene og paraderne hævet, fordi hun frygter, at kommunen vil tvangsfjerne hendes børn. I stedet går hun hjem med lovning på en økonomisk støtteforanstaltning, som skal gøre hverdagen lidt mindre presset for familien.

Hvorfor er det blevet sådan, at kommunerne per refleks tillægges de værst tænkelige motiver?

Spørgsmålet kommer fra Ole Pass. Danmarks formentlig mest kendte socialchef, og muligvis mest åbenmundede embedsmand, som fredag stempler ud af rådhuset i Rødovre efter 25 år på posten.

Han har naturligvis selv et bud på svaret.

"Det kniber med det politiske håndværk på Christiansborg, og man er lidt for hurtig til at pege på kommunerne, når det går galt. Det underminerer det vigtigste socialpolitiske redskab, nemlig tillid fra borgerne. Og det gør vores arbejde meget sværere," siger han.

Kejserens nye klæder
Det vil være forkert at sige, at Ole Pass tager bladet fra munden. Eller smækker med døren på vej ud. For han har aldrig tidligere lagt fingre imellem. Så hvorfor gøre det nu, på tærkslen til pension?

Det kniber med det politiske håndværk på Christiansborg, og man er lidt for hurtig til at pege på kommunerne, når det går galt

Ole Pass
Afgående Social- og Sundhedsdirektør i Rødovre Kommune

Som formand for Foreningen af Socialchefer i Danmark (nu Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark) var han gennem 14 år kendt som en bramfri stemme i den velfærdspolitiske debat.

Selv mener han, at han har været en slags ambassadør for virkeligheden.

"Hvis jeg nu skal sætte en glorie på hovedet, så opfatter jeg lidt mig selv som den lille dreng i Kejserens nye klæder, som siger det åbenlyse, som ingen andre tør sige. Når man vedtager en reform, som helt åbenlyst vil være en klemme for nogle borgere, og som måske ikke vil leve op til intentionerne, så har jeg set det som min opgave at forsøge at bringe det på ret kurs," siger Ole Pass.

Embedsmænd skal turde stikke hovedet frem
Det er vigtigt at turde stikke hovedet frem, også selv om man 'kun' er forvaltningsdirektør. Men ikke alle nyder samme frihed, erkender Ole Pass.

"Det er ikke alle mine kolleger, som har lige så meget luft til store armbevægelser. Andre borgmestre havde nok fået aftenkaffen galt i halsen, hvis deres forvaltningschef havde udtalt de samme ting som mig. Men jeg har heldigvis været begunstiget med en høj grad af politisk tillid," siger han.

At han har fået lov at udfordre grænserne for embedsmandens rolle som kritisk vagthund, hænger ifølge ham selv nøje sammen med det løfte, han afgav til sig selv som ung jurist i Socialministeriet.

"Gennem hele min aktive karriere har jeg holdt mig ude af partipolitik. Selv om jeg politiserer, er jeg embedsmand og har stor respekt for de beslutninger, der træffes politisk," siger han.

Det er dog næppe helt tilfældigt, at han i sin tid havnede i Rødovre Kommune – prototypen på den socialdemokratiske højborg og den oprindelige velfærdsstat.

"Her ville jeg jo ikke trives, hvis jeg var fuldstændig uenig i den tankegang, som hersker i kommunen," siger Ole Pass.

Partier har mistet sammenhængskraften
Uanset politisk overbevisning får man et andet blik på tingene herude i den kommunale virkelighed. Når man studerer detaljen, har Ole Pass svært ved at kende forskel på socialpolitikken under en rød og en blå regering, og han undrer sig over, at der ikke hersker større enighed mellem top og bund i de politiske partier.

"Der mangler sammenhængskraft. For mange år siden var partierne mere homogene og havde samme holdning til problemerne, hvad end de sad i Folketinget, amtsrådet eller byrådet. Nu er det nærmest blevet lagdelt. Hvis man skal karikere lidt, kan man sige, at man nærmest har kommunepartier, som går på tværs af partiorganisationer," siger han.

KL's skiftende formænd har i mange år været partifæller med finansministrene, påpeger han.

"Og man kan jo ikke påstå, at de har været enige om særlig meget."

Socialpolitiske kvantespring
Det er nu ikke, fordi alting bare var bedre i de gode gamle dage. Bag de kritiske briller gemmer sig også en mand, som efter næsten et halvt århundrede i velfærdsstatens tjeneste er pavestolt af de socialpolitiske forandringer, som det samfundet har gennemgået i mellemtiden.

"Uden at skulle lyde som en jubeloptimist har der over det lange træk været tale om en positiv udvikling. Selv om der er meget brokkeri, er der jo sket kvantespring i forhold til, hvordan tingene var i gamle dage," siger han.

Ole Pass peger på børnehjemmet Godhavn, som han selv sidder i bestyrelsen for.

"Det moderne Godhavn er et tydeligt udtryk for, hvor langt vi har rykket os i forhold til sårbare børn. Vi skal jo ikke længere tilbage end til det, vi andre betragter som de glade 60'ere, da det stadig var et helvede at være barn anbragt på Godhavn," siger han.

Lovgivning hastes igennem
Men hvorfor så al den kritik, når alt trods alt nu er lykkedes nogenlunde efter hensigten?

"Grundlæggende er der rigtig mange ting, som er blevet bedre. Heldigvis. Men samtidig er der nogle tendenser, som er blevet værre," siger Ole Pass.

For det første har politikerne på Christiansborg og centraladministrationen alt for travlt med at presse ny lovgivning igennem.

"I gamle dage havde man et lovkontor i Justitsministeriet, som sikrede sig, at tingene var i orden, før de blev sendt på gaden. Jeg ved helt ærligt ikke, om det kontor stadig eksisterer, men kan bare konstatere, at rigtig meget lovgivning bliver sjasket hurtigt igennem," siger han.

Seneste eksempel er kontanthjælpsloftet, som ifølge Ole Pass har alt for mange uafklarede elementer.

"Det går simpelt hen for stærkt, og der er for mange ting, som vi i kommunerne burde kunne svare på, men som vi ikke kan, fordi det skal hastes igennem," siger han.

"Vi kan jo ikke bare sætte børnefamilier på gaden"
Så vent dog et par måneder, så kommunerne for eksempel har tid til at gennemføre en ordentlig dialog med boligselskaberne, lyder opfordringen.

"Vi kan jo ikke bare sætte børnefamilier på gaden, men der er heller ikke hjemmel i loven til at betale husleje for dem. Så alle de der krumspring burde man have tænkt igennem, og den enkelte kommune burde have et materiale, som gør dem i stand til at overskue de her sammenhænge," siger Ole Pass.

Fra centralt hold må man være bedre til at sætte klare standarder for, hvordan nye tiltag skal implementeres, lyder kritikken fra den socialpolitiske veteran.

"Jeg skal ikke være den, der bedre om arbejdsro, snarere grundigere forberedelse. Mange af de situationer, som har givet ballade, er fordi man har sat ting i værk, uden at de var tilstrækkeligt gennemtænkt og testet i virkeligheden," siger han.

Politikere skal turde stå ved beslutninger
Den socialdemokratisk ledede regering var ikke bedre, formaner han, og peger på ressourceforløb som eksempel.

Egentlig en god ide, men lovteknisk med alt for mange løse ender, som har ført til en alt for vilkårlig implementering i kommunerne.

Men intentionen om at begrænse antallet af danskere på førtidspension er fornuftig. Derfor ærgrer det det Ole Pass, at folketingspolitikerne – heriblandt socialdemokrater – nu har travlt med at kritisere kommunerne for håndteringen af ressourceforløb.

"Det er for slapt, at systemet som helhed står for skud. Man skylder at give det en chance, for det er rigtigt tænkt. Generelt savner jeg lidt mere is i maven hos politikerne, især når de træffer rigtige beslutninger," siger han.

Ministerier taler ikke sammen
Er der én ting, som kan få de ellers rolige forvaltningsdirektør op i det røde felt, er det kritik af kassetænkning i kommunerne. Ole Pass efterlyser politikere, som tør tage ansvar for konsekvenserne af den lovgivning, de selv har vedtaget.

"Når borgere ændrer adfærd, skyldes det incitamentstænkning – og politikerne klapper sig selv på skulderen, men når kommunerne gør det, er det kassetænkning. Når man presser borgere økonomisk, gavner det jo også kommunekassen. Det er jo sund logik," siger han.

Meget ville glide lettere, hvis man blev bedre til at tænke på tværs af ressortområder og fagområdet på Slotsholmen, mener Ole Pass.

"Det største problem er, at systemet oppefra ikke taler sammen. Der ligger et kæmpe potentiale i at styrke helhedstanken," siger han.

Revision af Serviceloven kan ende med selvmål
Ifølge Ole Pass er kommunerne det eneste sted, hvor man reelt arbejder på tværs. 

"Så min stærkeste appel skal lyde, at man begynder at rive siloerne ned oppefra. Nedefra er vi allerede godt igang," lyder opfordringen.

For eksempel den den igangsværende revision af Serviceloven, hvor han selv har siddet i den af ministeriet nedsatte følgegruppe. Her blev ønsket om mere tværgående tænkning skudt ned med henvisning til, at det lå uden for kommissoriet.

"Man burde gå videre end regeringens udspil. Det er småjusteringer, der kommer ud af det. Og hvis det bliver opfattet som et sparekatalog, så lad os for Guds skyld være fri. Det vigtigste er at genopbygge tilliden fra de borgere, som vi gerne vil give en god betjening, så hvis det her medvirker til det modsatte, har det været noget af et selvmål," siger han.

Man kan ikke komme tæt nok på virkeligheden
Spørger man den 69-årige socialchef selv, slutter han på toppen af karrieren. DJØF'ernes karriereræs har aldrig sagt ham noget.

Godt nok startede han i 1972 i centraladministrationen, men havde derfra held til via amtet at arbejde sig 'op' i kommunen.

"Når man arbejder på socialområdet, kan man ikke komme tæt nok på virkeligheden. Det bliver meget bureaukratisk og teknisk, hvis man sidder i et ministerium eller en stor organisation," siger han.

Kommunaldirektør har han heller aldrig drømt om at blive. Det er fagligheden - og ikke karrieren, som er drivkraften.

Og fagligheden har han ikke tænkt sig at slukke for, bare fordi det er blevet tid til at stoppe karrieren.

"Jeg er i forvejen engageret i en række frivillige organisationer, og det har jeg tænkt mig at fortsætte med. Jeg annoncerer ikke efter tilbud, men vil lade mulighederne komme til mig," siger han.

Regner man med at se ham springe ud i politik, bliver man skuffet.

"Man skal vælge et spor. Og jeg har valgt at holde mig fra partipolitik. Det løfte har jeg også tænkt mig at holde fremover," slutter Ole Pass.