Skatterabat på rengøring og hækkeklip: Flertal klar til at forlænge håndværkerfradrag

SKATTERABAT: Liberal Alliance har hidtil været imod at videreføre boligjobordningen, men åbner nu for at bevare fradraget.

I dag kan man få fradrag for lønudgifter til rengøring og andre serviceydelser i hjemmet på op til 6.000 kroner om året, mens der gives op til 12.000 kroner i skatterabat på grønne håndværksydelser.
I dag kan man få fradrag for lønudgifter til rengøring og andre serviceydelser i hjemmet på op til 6.000 kroner om året, mens der gives op til 12.000 kroner i skatterabat på grønne håndværksydelser.Foto: /ritzau/Ditte Valente
Søren Elkrog Friis

Meget tyder på, at regeringen vil give et kraftigere økonomisk rygstød til danskere, der betaler andre for at tæmme haven, få bugt med nullermændene eller passe ungerne. Til gengæld er der udsigt til mindre skatterabat på nye vinduer, varmepumper og hulmursisolering.

Boligjobordningen - det såkaldte håndværkerfradrag - har levet en turbulent tilværelse siden fødslen i 2011, og står i den seneste genopstandelse til at udløbe til nytår.

Men som efterårets finanslovsforhandlinger rykker tættere på, åbner Liberal Alliance nu for at fortsætte ordningen. Regeringspartiet har ellers længe stået fast på, at boligjobordningen skulle aflives.

"Vi mener stadig, at man burde nedlægge ordningen og bruge pengene på lavere skat på arbejde i stedet. Men som så meget andet er det jo et kompromis mellem regeringspartierne, så jeg tror ikke, at den forsvinder," siger skatteordfører Joachim B. Olsen.

Som så meget andet er det jo et kompromis mellem regeringspartierne, så jeg tror ikke, at den forsvinder.

Joachim B. Olsen
Skatteordfører, Liberal Alliance

Løkkes valgløfte
Boligjobordningen betyder, at man kan trække udgifter til arbejdsløn for arbejde i hjemmet fra i skat - og blev oprindeligt indført for at sætte gang i hjulene og minimere brugen af sort arbejde.

Selvom analyser har vist, at effekten var begrænset, gik Lars Løkke Rasmussen (V) i 2015 til valg på at genindføre boligjobordningen - oven i købet som permanent ordning.

Det lykkedes dog kun at lande endnu en midlertidig aftale med støtte fra Konservative, Dansk Folkeparti, Alternativet og SF. SF og Alternativet har dog siden tabt interessen og afviser nu at støtte en fornyelse. Den videre skæbne for boligjobordningen skal derfor afklares omkring finanslovsbordet.

I juli satte Skatteministeriet punktum for en evaluering, som sammenligner effekterne af den danske ordning med den svenske pendant.

Begrænset effekt på håndværk
En af konklusionerne i evalueringen er, at en målrettet boligjobordning, der kun giver tilskud til serviceydelser, har væsentlig større positive effekter på arbejdsudbud og nedbringelse af sort arbejde end den nuværende danske ordning.

Derfor er det Venstres ambition, at fradraget for serviceydelser fremover skal veje tungere.

"Vi ser gerne, at man i højere grad prioriterer serviceydelser i en fremtidig boligjobordning," siger Louise Schack Elholm.

Og det støtter man hos Dansk Folkeparti, der gerne vil fortsætte ordningen.

”Vi har ikke lagt os fast på præcis, hvor snittet skal ligge, men hvis det bliver uden SF og Alternativet, kunne man nok forestille sig en model med større vægt på servicedelen," siger skatteordfører Dennis Flydtkjær.

Læs hele artiklen på Altinget: arbejdsmarked (kræver abonnement). Tegn gratis prøveabonnement her.

Dokumentation

Håndværkerfradragets historik

Boligjobordningen opstod under VK-regeringen i 2011 som en slags afløser for Hjemmeserviceordningen, som efter mange gradvise nedjusteringer var sat til at udløbe ved udgangen af 2012. Kun Radikale Venstre og Enhedslisten stemte imod.

Den nye ordning blev hurtigt døbt håndværkerfradraget, og bestod af et ligningsmæssigt fradrag på 15.000 kroner for lønudgifter til hjælp og istandsættelse i hjemmet. Formålet var fra politisk hold at stimulere jobskabelse og minimere sort arbejde.

Under finanslovsforhandlingerne i 2011 besluttede S-R-SF-regeringen at nedlægge ordningen i 2012 - et år tidligere end planlagt.

I forbindelse med Vækstplan DK-aftalen i 2013 blev ordningen genindført med tilbagevirkende kraft. Igen som en midlertidig ordning med udløb i slutningen af 2014.

I slutningen af 2014 viste en analyse udført af konsulentfirmaet Damvad, at ordningen havde medført større beskæftigelse i byggebranchen, men at effekten på sort arbejde var begrænset, at der ikke var nogen signifikant effekt på arbejdsudbuddet, og at der ikke længere fandtes konjunkturpolitiske argumenter for ordningen.

En opgørelse fra Finansministeriet viste i 2014, at ordningen kun havde skabt 2.500 job - eller halvdelen af det forventede antal.

I 2015 gik Lars Løkke Rasmussen til valg på at genindføre fradraget i en permanent form - denne gang præsenteret som en håndsrækning til pressede børnefamilier. Valgløftet blev delvist indfriet i form af en genindførelse af ordningen fra 2015-2017 - støttet af Dansk Folkeparti, Konservative, Alternativet og SF.

I sin seneste form har ordningen fået en mere grøn profil. Det er sket ved at splitte fradraget i to, så loftet for fradrag for lønudgifter til serviceydelser er på 6.000 kr., mens der gives fradrag for håndværksydelser med et grønt sigte på op til 12.000 kr.

I sommeren 2017 har en evaluering fra Skatteministeriet vist, at en boligjobordning målrettet serviceydelser i hjemmet øger arbejdsudbuddet og minimerer sort arbejde væsentligt mere end den nuværende ordning. Evalueringen er sket på baggrund af en analyse af det svenske system foretaget af konsulentfirmaet Højbjerre Brauer Schultz.

Siden 2011 er der ifølge Finans givet fradrag til en skatteværdi af 8,8 mia. kr.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Dennis Flydtkjær

MF (DD)
datamatiker (Erhvervsakademi Midtjylland 2002)

Joachim B. Olsen

Politisk kommentator, B.T.
studier i historie (Uni. of Idaho 2002)

Louise Schack Elholm

MF (V), fhv. kirkeminister, minister for landdistrikter og for nordisk samarbejde
cand.polit. (Københavns Uni. 2006)

0:000:00