Skoler: Sparekniv rammer reform af erhvervsuddannelser

Regeringens planer om at gennemføre besparelser på hele uddannelsesområdet medfører, at erhvervsuddannelserne alene næste år mister 130 mio. kr. - netop som landets erhvervsskoler er i fuld gang med at implementere den store reform af uddannelserne, EUD-reformen.

Dermed spænder regeringen ben for sine egne politiske målsætninger om at forbedre erhvervsuddannelserne og dække det voldsomt stigende behov for faglært arbejdskraft, lyder det fra Danske Erhvervsskoler.

Skolerne stiller sig uforstående over for det nye politiske initiativ og frygter, at det nu bliver sværere at tiltrække flere af de fagligt dygtigere og motiverede elever, som reformen ellers skulle være med til at sikre.

Nye initiativer rammes
”Besparelserne vil betyde, at skolerne tvinges til at spare på en række af de initiativer, der skal tiltrække flere af de fagligt dygtige og motiverede elever. Det drejer sig bl.a. om højniveaufag, talentspor og elevernes trivsel. Derfor undrer det os meget, at politikerne samtidig trækker penge væk fra skolerne til den slags aktiviteter,” siger formanden for Danske Erhvervsskoler-Lederne, Peter Amstrup.

Besparelserne vil betyde, at skolerne tvinges til at spare på en række af de initiativer, der skal tiltrække flere af de fagligt dygtige og motiverede elever.

Peter Amstrup
Formand for Danske Erhvervsskoler-Lederne

I sit regeringsgrundlag gentager Venstre-regeringen den brede politiske ambition om, at 25 pct. af de unge om fem år skal tage en erhvervsuddannelse – og at tallet i 2025 skal være på 30 pct.

Stigende behov for faglærte
I grundlaget efterlyses også flere dygtige faglærte, som arbejdsmarkedet har et stærkt stigende behov for – og regeringen slår fast, at reformen af ”erhvervsuddannelserne skal føres ud i livet på den bedst mulige måde.”

Men lørdag meddelte uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen og undervisningsminister Ellen Trane Nørby i et indlæg i Politiken, at regeringen nu vil indføre et såkaldt omprioriteringsbidrag på to procent på kultur- og uddannelsesområderne, som hidtil er gået fri. Det skal få de to områder til at "effektivisere og tænke opgaveløsningen smartere".

De to ministre understregede, at skiftende regeringer har tilført uddannelsesområdet ”flere og flere ressourcer”, uden der har været stillet krav til omprioritering. Det har betydet, at udgifterne til ungdomsuddannelsesområdet er steget med 27 pct., mens tallet er 37 pct. for de videregående uddannelser.

Formanden for Danske Erhvervsskoler-Bestyrelserne, Per Påskesen, forstår heller ikke logikken i regeringens spareplaner.

”Besparelser og forringelser af vores uddannelse er et meget forkert signal at sende til de unge og deres forældre lige nu. Der er allerede nu virksomheder, der ikke kan få de elever, de efterspørger. Manglen på faglært arbejdskraft vil kun øges, hvis vi ikke meget snart får flere unge til at starte på en erhvervsuddannelse,” siger han.

Læs hele artiklen på Altinget: uddannelse (kræver abonnement). Tegn gratis prøveabonnement her.