Slut med bagatel-sager i Ligebehandlings-nævnet

LIGEBEHANDLING: Et enigt Folketing vil nu begrænse antallet af principielle sager i Ligebehandlingsnævnet, så man kun kan klage, hvis man føler sig individuelt forskelsbehandlet.

Foto: colourbox.com
Lise-Lotte Skjoldan

Der skal mere fokus på reelle problemer med forskelsbehandling og mindre fokus på småsager som forskellige priser ved frisøren eller et biblioteksarrangement kun for mænd.

Det siger et enigt Folketing, der har indgået aftale om at begrænse muligheden for at indbringe principielle sager for Ligebehandlingsnævnet.

"Det er vigtigt, at nævnet bruger kræfterne rigtigt og ikke spilder tid på de mere bagatelagtige sager. Derfor er jeg glad for, at alle partier i Folketinget er blevet enige om at målrette nævnets opgaver, så vi får endnu mere fokus på reel diskrimination," siger beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (S) i en pressemeddelelse.

Aftalepartierne er enige om, at Ligebehandlingsnævnet fremover alene skal kunne behandle en klage, hvis den person, der klager, konkret og individuelt føler sig forskelsbehandlet. Man kan derfor ikke længere indbringe en klage, hvis man bare tilhører den gruppe, som muligvis er blevet forskelsbehandlet, for eksempel på baggrund af køn eller etnicitet.

Alle partierne mener dog stadig, at det skal være muligt for nævnet at behandle en principiel sag, også selvom ingen har indbragt sagen for nævnet. Det vil indebære, at Institut for Menneskerettigheder kan indbringe sagen, hvis den har almen offentlig interesse eller har principiel karakter.

Det kræver en lovændring at gennemføre forslaget, der forventes at træde i kraft 1. juli.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Henrik Dam Kristensen

Formand, Interforce og fhv. formand, Folketinget, fhv. MF (S)
postbud

0:000:00