Snit af målinger: Valgkampen har taget toppen af Støjbergs popularitet

Danmarksdemokraterne går for første gang tilbage i Altingets kvalitetsvægtede snit af målingerne. Støjberg har mistet sin nyhedsværdi i løbet af valgkampen, hvor andre løber med opmærksomheden, siger Altingets politiske kommentator.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Emma Qvirin Holst

To uger med valgkamp har tæret på vælgernes opbakning til Inger Støjberg og hendes parti Danmarksdemokraterne

Det viser et nyt kvalitetsvægtet snit af målingerne i valgkampens anden uge, som professor Kasper Møller Hansen har lavet for Altinget.

For få måneder siden bragede Danmarksdemokraterne ind i dansk politik, og lige før valgudskrivelsen stod partiet til 10,1 procent i Altingets snit af målinger.

Men efter to ugers valgkamp har partiet mistet sit momentum. Nu vil partiet ifølge snittet få 8,9 procent af stemmerne. Det giver også partiet to færre mandater. Danmarksdemokraterne står nu til at få 16 pladser i Folketinget.

Tilbagegangen kan tilskrives, at Støjberg har mistet sin nyhedsværdi i takt med valgkampen er skredet frem. Sådan lyder vurderingen fra Altingets politiske kommentator, Erik Holstein.

”Opmærksomheden er drejet mere over på statsministerkandidaterne og Løkkes overraskende fremgang,” siger han.

Valgkampen har også åbnet ballet for yderligere angreb mod Danmarksdemokraterne og partiformand Inger Støjberg, vurderer Erik Holstein, der knytter flere årsager til tilbagegangen.

”Desuden bliver der nu gået mere til hende: DF anklager Støjberg for ikke at være konsekvent i udlændingepolitikken, mens socialdemokraterne beskylder hende for at splitte danskerne og selv have medskyld i centraliseringen. Støjberg er bestemt ikke en fredet dyreart mere.”

På trods af tilbagegangen har Inger Støjberg stadig grund til at lade champagnepropperne poppe – eller lade kapslerne flyve af Cola Zero’en – hvis den nuværende tilslutning holder stik på valgdagen. Danmarksdemokraterne står stadig til at blive et af de største partier i den borgerlige lejr.

Altinget logoChristiansborg
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget christiansborg kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00