"Social dumping" og "skandale": Arbejdsvilkår for statens coronavikarer udløser massiv kritik

VIKARER: Siden april har hundredevis af vikarer hver dag løst opgaver for Erhvervsstyrelsen på ringere vilkår, end det er lovligt at tilbyde offentligt ansatte. Det ”skurrer i ørerne” på arbejdsretsforsker, og støttepartier kalder det en skandale.

SF og Enhedslisten kalder arbejdsvilkårene for ca. 250 coronavikarer i Erhvervsstyrelsen for en "skandale" og "social dumping". Partierne kræver en redegørelse fra erhvervsminister Simon Kollerup (S)
SF og Enhedslisten kalder arbejdsvilkårene for ca. 250 coronavikarer i Erhvervsstyrelsen for en "skandale" og "social dumping". Partierne kræver en redegørelse fra erhvervsminister Simon Kollerup (S)Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Andreas Wind

Røde partier kalder det ”social dumping” og ”en skandale”, mens eksperter sår tvivl om lovligheden.

Og nej, det er ikke endnu en sag om østeuropæiske lastvognschauffører.

Den skarpe kritik er rettet mod arbejdsvilkårene for ca. 250 såkaldte coronavikarer, der hjælper med en af statens centrale coronaindsatser.

Siden maj har de siddet i en kontorbygning på Islands Brygge i København, hvor de har hjulpet Erhvervsstyrelsen med at vejlede tusindvis af virksomheder i de hjælpepakker, Folketinget vedtog første gang i marts.

Det er ikke Erhvervsstyrelsens opfattelse, at der er udbredt utilfredshed blandt vikarerne.

Vicedirektør i Erhvervsstyrelsen
Lars Øllgaard

Præmissen om fysisk fremmøde på arbejdspladsen har været fuldstændig klar for jer fra dag 1.

Kontorchef i Erhvervsstyrelsen i en mail til vikarerne
Kontorbygningen på Islands Brygge, der siden maj har huset Erhvervsstyrelsens mange vikarer.
Kontorbygningen på Islands Brygge, der siden maj har huset Erhvervsstyrelsens mange vikarer. Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget

Imens de sørger for at erhvervslivet bliver kompenseret for deres bidrag til at standse smitten, må vikarerne selv betale en stor del af regningen, hvis de bliver ramt af virussen.

De får nemlig ikke løn under sygdom, har ingen tillidsrepræsentant i Erhvervsstyrelsen, og der er ingen daglig arbejdsmiljørepræsentant i den kontorbygning, styrelsen siden maj har lejet til at huse de mange vikarer.

Erhvervsstyrelsen og deres politiske bagland må gøre op med sig selv, om det er sådan, man ønsker at beskæftige mennesker i staten i en situation, hvor vi faktisk har brug for deres arbejdskraft.

Advokat i Koch/Christensen.
Henrik Karl Nielsen.

Det er en omgåelse af, hvad der ligger i begrebet ”vikar”, og det var ikke sådan, vi havde set, overenskomsten blive brugt.

Simon Thøgern
Sektorformand for HK/Privat
Lige inden jul blev mindst 30 vikarer i Erhvervsstyrelsen testet positiv for covid-19
Lige inden jul blev mindst 30 vikarer i Erhvervsstyrelsen testet positiv for covid-19 Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget

Og så bliver de bedt om at møde fysisk på arbejde hver dag for at udføre sagsbehandling, der alt sammen foregår digitalt.

Få dage inden jul blev 30 vikarer smittet med covid-19, trods deres advarsler til ledelsen om deres bekymring for arbejdsmiljøet midt i decembers høje smittetryk. 

Altinget har været i kontakt med en række af vikarerne, der kalder stemningen blandt dem for trykket og ophidset – en vikar kalder det blandt andet en ”discountarbejdsplads”. 

De arbejdsvilkår møder stor kritik hos to af den socialdemokratiske regerings støttepartier, Enhedslisten og SF.

”Det er en decideret skandale,” siger SF’s arbejdsmarkedsordfører, Karsten Hønge, der kræver en redegørelse fra erhvervsminister Simon Kollerup (S).

”Det hører ingen steder hjemme, og vi skal til bunds i det her,” lyder det fra Hønge.

Det bliver bakket op af Enhedslistens Victoria Velásquez, der kalder sagen for ”statslig social dumping og en skandale”:

”Det er grotesk, at man under en coronaepidemi ikke sikrer disse folk adgang til løn under sygdom. Og at der så rent faktisk sker et smitteudbrud, er jo brutalt,” siger hun.

Erhvervsstyrelsen er placeret under Erhvervsministeriet, men det har ikke været muligt at få en kommentar fra erhvervsminister Simon Kollerup (S) inden deadline.

En omgåelse af loven?
Vikarerne er ikke ansat af Erhvervsstyrelsen, men kommer fra vikarbureauet Moment, der ikke ønsker at udtale sig i sagen.

Men det er alligevel en omgåelse af vikarlovens beskyttelseshensyn, mener Christian Højer Schjøler, der er forsker i arbejdsret fra Syddansk Universitet.

”Man må ikke stille vikarer dårligere end fastansatte, og det er de netop, hvis de eksempelvis ikke har ret til sygeløn,” siger han.

Læs også

Erhvervsstyrelsen selv afviser kritikken:

”Kontrakten med Moment overholder selvfølgelig gældende lovgivning, herunder vikarloven og funktionærloven,” skriver vicedirektør Lars Øllgaard i et skriftligt svar til Altinget og fortsætter:

”Der er efter styrelsens vurdering ikke tale om kritisable forhold. Der anvendes gældende statslige indkøbsaftaler for vikarbistand, som overholder gældende overenskomster, og der er tale om en stor og midlertidig opgave, som gør det relevant at anvende vikarbemanding.”

Lars Øllgaard kan ikke afvise, at udsigten til ikke at få løn ved sygdom eller coronasymptomer kan øge smitterisikoen på arbejdspladsen. Men det er medarbejderens eget ansvar at tage de nødvendige forholdsregler, hvis man får symptomer, påpeger han:

”Enhver medarbejder og vikar har pligt til at melde sig syg, og blive hjemme, hvis vedkommende har symptomer."

Han påpeger også, at vikarerne har adgang til sygedagpenge, hvis de melder sig syge. Det betyder reelt ca. 50 kroner mindre i timen for vikarerne.

Bred kritik
Styrelsen får også kritik fra fagbevægelsen, eksperter i arbejdsret og vikarerne selv.

Det er nemlig højst usædvanligt at bruge vikarer i så stort et omfang og i så lang tid. Det mener flere eksperter i ansættelsesret, som Altinget har talt med.  

”Det er en opsigtsvækkende måde at beskæftige mennesker på i staten, når det ikke er en midlertidig situation, men sker over en længerevarende periode,” siger advokat Henrik Karl Nielsen, der arbejder med ansættelses- og arbejdsret i advokatfirmaet Koch/Christensen. 

HK Stat, der organiserer kontorpersonale på offentlige arbejdspladser, kalder det ”problematisk” og ”unfair”, at staten betjener sig af et ”massivt og langvarigt” forbrug af vikarer: 

”Det er mere rimeligt, at medarbejdere, der over længere tid arbejder side om side med samme type af opgaver, er ansat på samme overenskomstvilkår,” siger formand for HK Stat, Rita Bundgaard, i et skriftligt citat til Altinget.

 


Her arbejder cirka 250 coronavikarer for Erhvervsstyrelsen. Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget

 

Erhvervsstyrelsens Lars Øllgaard bemærker i sit svar til Altinget, at der tilbage i marts ikke var kapacitet i styrelsen til at rekruttere og ansætte så mange mennesker med så kort en frist, og at man derfor valgte en løsning, der altså nu tæller hundredevis af vikarer på en midlertidig adresse.

Han nævner også, at det stadigvæk er nødvendigt at kunne tilpasse staben hurtigt. Derfor vil styrelsen benytte sig af vikarløsningen, indtil der ikke længere er brug for sagsbehandling og efterkontrol af hjælpepakkerne.

”Disse forhold har været gældende i hele perioden, og det har derfor ikke været hensigtsmæssigt at ændre strategi,” skriver Øllgaard.

Ringere vilkår
Særligt den manglende løn under sygdom vækker opsigt hos eksperterne.

”Løn under sygdom er en af de centrale rettigheder, man har som ansat i det offentlige. Man kan diskutere, om det her overhovedet er et lovligt vilkår i forhold til funktionærloven,” siger Peter Breum, der er partner i advokatfirmaet Sirius, hvor han har speciale i arbejds- og ansættelsesret.

Der findes lovgivning for hvilke vilkår, man kan tilbyde vikarer. I vikarlovens § 3 fremgår det, at man ikke må ansætte vikarer på ringere vilkår end de gældende overenskomster for fastansatte med lignende opgaver, medmindre vikarerne er dækket af en anden overenskomst.

Men den overenskomst, som Moments vikarer er dækket under, indbefatter ikke løn under sygdom.

Det er ifølge de to advokater, Peter Breum og Henrik Karl Nielsen, imod ånden i vikarloven.

”Man bruger en privat overenskomst til at underløbe en offentlige overenskomst. Og det var ikke meningen med vikarloven,” siger Henrik Karl Nielsen.

Han vurderer, at det formentlig ikke er direkte ulovligt, men at det er stik imod intentionen bag lovgivningen:

”Erhvervsstyrelsen og deres politiske bagland må gøre op med sig selv, om det er sådan, man ønsker at beskæftige mennesker i staten i en situation, hvor vi faktisk har brug for deres arbejdskraft – det de laver, er jo meget vigtigt,” siger Henrik Karl Nielsen.

Christian Højer Schjøler er forsker i arbejdsret for Syddansk Universitet. Og han mener, at det er i strid med vikarlovens beskyttelseshensyn: 

”Det, der skurrer mest i ørerne, er, at det er en offentlig styrelse. Og det strider imod vikarlovens beskyttelseshensyn, der blandt andet kommer til udtryk i ligebehandlingsprincippet. De skal stilles som styrelsens egne ansatte med ret til sygeløn efter funktionærloven, medmindre der gælder en overenskomst for vikararbejdet, der opvejer ulemperne ved den manglende sygeløn. Overenskomsten må ikke stille dem ringere,” siger Schjøler.

Han mener, at vikarerne i Erhvervsstyrelsen har gode chancer, hvis de prøver en sag mod vikarbureauet Moment ved domstolene.

Vikarbuaruet Moment er en fast leverandør af vikarer til statslige arbejdspladser.

”Erhvervsstyrelsen er forpligtet til at anvende de leverandører, der er indgået aftaler med via SKI og de aftaler, der ligger her. På dette område er Erhvervsstyrelsen således forpligtet til at anvende Moment,” oplyser Lars Øllgaard

To forskellige HK-overenskomster
Men i HK Stat mener man, at Erhvervsstyrelsen burde ændre praksis og droppe vikaransættelserne.

”En del - hvis ikke alle vikaransatte - burde tilbydes en tidsbegrænset ansættelse på samme vilkår som de øvrige medarbejdere i Erhvervsstyrelsen. F.eks. burde de have en tillidsrepræsentant og samme vilkår som andre ansatte f.eks. ved sygdom,” udtaler formand Rita Bundgaard.

Det er i øvrigt også HK, der står bag den overenskomst, som Moments vikarer er dækket under. Den er dog indgået af HK/Privat og HK Handel, og indbefatter altså ikke de fastansatte i Erhvervsstyrelsen, som blandt andet får løn under sygdom via deres overenskomst hos HK Stat.

”På den måde kommer Erhvervsstyrelsen uden om den overenskomstbinding, man har i dag hos HK Stat,” påpeger advokat Peter Breum.

Sektorformand for HK/Privat Simon Thøgern mener ikke, at overenskomsten bliver benyttet efter hensigten.

”Det er en omgåelse af, hvad der ligger i begrebet 'vikar', og det var ikke sådan, vi havde set, overenskomsten blive brugt,” siger Simon Thøgern.

Vikarerene har selv sagt ja
Altinget har talt med en række vikarer i Erhvervsstyrelsen under anonymitet.  

De beskriver samstemmende en dårlig stemning blandt en stor del af vikarerne i kontorbygningen på Islands Brygge i København. En stemning, hvor der efterhånden tales fuldt åbent på gangene om, at mange ønsker at søge væk.

Det billede kan Lars Øllgaard dog ikke genkende:

”Det er ikke Erhvervsstyrelsens opfattelse, at der er udbredt utilfredshed blandt vikarerne. Det baserer vi blandt andet på, at langt hovedparten af vikarerne har arbejdet for Erhvervsstyrelsen siden foråret, og dermed flere gange har takket ja til forlængelser af deres ansættelseskontrakt (hos Moment) på de gældende vilkår,” siger han og nævner, at mange vikarer har givet udtryk for stor tilfredshed med at udføre et vigtigt stykke arbejde.

Vikarerne selv giver dog udtryk for stor frustration over, at de bliver bedt om at møde på arbejde hver dag – også selvom de føler, at de sagtens kan løse deres arbejdsopgaver hjemmefra, da der er tale om digital sagsbehandling.

I en mail den 17. december 2020 til alle vikarerne afviser en kontorchef i styrelsen deres ønske om at kunne arbejde fra hjemmekontoret. Vurderingen er, at jobbet kræver fysisk fremmøde, og at vikarerne løser samfundskritiske opgaver, som ikke er omfattet af udmeldingerne med opfordring til hjemmearbejde.

”Præmissen om fysisk fremmøde på arbejdspladsen har været fuldstændig klar for jer fra dag 1,” skriver kontorchefen i en mail, som Altinget er i besiddelse af.

Erhvervsstyrelsen har oplyst, at medarbejderne kan arbejde hjemmefra, hvis de er forældre uden andre pasningsmuligheder, eller hvis andre konkrete forhold gør sig gældende for medarbejderen.

Smitteudbrud
Vikarerne er også utilfredse med de fysiske rammer, der ifølge dem ikke er sikre nok midt en i coronakrise. Eksempelvis nævnes det af flere kilder, at de i en afdeling er 90 ansatte om én kaffemaskine.

I løbet af decembers smittestigning steg bekymringen for at gå på arbejde, og det kom til udtryk i en fællesmail til hele afdelingen d. 17. december 2020 fra en vikar, der henvendte sig til ledelsen.

I et svar samme dag afviser en kontorchef dog, at sikkerheden på arbejdspladsen er for dårlig:

”Vores vurdering er, at den generelle utryghed omkring det høje smittetal ikke er grund til at tilbyde hjemmearbejde på nuværende tidspunkt, og det er samtidig vores vurdering, at det er sikkert at komme på arbejde, såfremt I følger retningslinjerne, hvilket er muligt, men åbenbart ikke altid let for alle, kan vi konstatere,” skriver kontorchefen.   

 


Indgangspartiet til Erhvervsstyrelsen på Amagerfælledvej. Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget

 

Men få dage efter brød smitten ud i styrelsen. Cirka 30 vikarer – de fleste i samme afdeling - fik konstateret Covid-19 og måtte tilbringe julen i isolation.

Efter udbruddet fik vikarerne grønt lys til at arbejde hjemmefra indtil onsdag d. 6. januar 2021, hvor de igen er mødt fysisk ind.

Ifølge vikarerne, som Altinget har talt med, var smitteudbruddet en direkte konsekvens af den måde, ledelsen har håndteret situationen på og af de vilkår, de er ansat under.

Men styrelsen oplyser til Altinget, at de har indrettet lokalerne efter retningslinjerne og løbende opfordret medarbejderne til at følge dem. Sikkerheden er et fælles ansvar, påpeger Lars Øllgaard.

”Som vi alle ved, er der ingen garantier for at smitte kan undgås, men vi har stort fokus på at gøre mest muligt for at hindre smitte, samtidig med at vi har et ansvar for at tilrettelægge arbejdet, så der hurtigt og sikkert kan udbetales kompensation til danske virksomheder,” skriver han.

Arbejdsmiljørepræsentant
Beskrivelsen som en ”discountarbejdsplads” og den store utilfredshed blandt vikarerne overrasker ikke advokat Peter Breum:  

”Det er en midlertidig arbejdsplads, man holder i gang – tilsyneladende mere end et år. Det er usædvanligt lang tid,” siger han.

Ifølge Henrik Karl Nielsen er vikarernes frustration et eksempel på, hvorfor det er vigtigt at være ordentligt organiseret med eksempelvis en arbejdsmiljørepræsentant på arbejdspladsen.

Erhvervsstyrelsen oplyser Altinget, at der ikke er nogen arbejdsmiljørepræsentant for lokationen på Islands Brygge, hvor der sidder i alt 320 medarbejdere. De er i stedet omfattet af en såkaldt arbejdsmiljøorganisation, der er et samarbejde mellem arbejdsgiveren og de ansattes arbejdsmiljørepræsentanter, på styrelsens faste lokation på Langelinje i København. 

”Det illustrerer det væsentlige ved, at man har god adgang til en arbejdsmiljørepræsentant på stedet, så man kan få en dialog med ledelsen om, hvordan man sikrer sig, at de ikke bliver udsat for smitte med så mange mennesker på en arbejdsplads,” siger Henrik Karl Nielsen.

”Jeg har aldrig set folk gå på så stor en offentlig arbejdsplads, uden de er dækket af en arbejdsmiljørepræsentant på lokationen. Det er usædvanligt. Og her får det jo en betydning,” fortsætter han.

Erhvervsstyrelsen oplyser til Altinget, at ”vedrørende tillidsrepræsentation, så er det i den relation entydigt Moment, som er vikarernes arbejdsgiver. Det vil altså være over for Moment, vikarerne skal anmelde en eventuel tillidsrepræsentant til at varetage deres interesser som medarbejdergruppe.”

Efter Altingets henvendelse oplyser styrelsen, at man vil sørge for arbejdsmiljørepræsentanter for kontorbygningen på Islands Brygge.

Dokumentation

Sagen kort:

Siden april har hundredvis af vikarer hjulpet Erhvervsstyrelsen med at udbetale hjælpepakker til danske virksomheder.

De kommer fra vikarbureauet Moment, der er fast leverandør af arbejdskraft til staten. Fra maj rykkede vikarerne ind i en midlertidig kontorbygning på Islands Brygge.

Vikarerne er normalt ansat for en kort periode, men coronakrisens langdrag har betydet, at 250 vikarer har arbejdet for Erhvervsstyrelsen siden april 2020 på en overenskomst, der er ringere end de fastansatte kontormedarbejdere i styrelsen

Vikarerne fra Moment får ikke løn under sygdom, og har ingen arbejdsmiljørepræsentant på det kontor, som de siden maj, har været placeret i.

Både partier og eksperter i arbejdsret kritiserer denne brug af vikarer. Regeringens støttepartier kalder det for ”social dumping”

Ydermere anses vikarerne for at løse samfundskritiske opgaver, og skal møde fysisk på arbejde, på trods af at deres sagsbehandling foregår digitalt.

Det fysisk fremmøde førte den 17. december 2020 til, at en vikar henvendte sig til ledelsen pga. smitterisikoen og bekymring for at gå på arbejde. Ledelsen afviste, at der var dårlig sikkerhed, men få dage efter blev ca. 30 vikarer smittet og måtte holde jul alene og isoleret.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Karsten Hønge

MF (SF), medlem, SF’s landsledelse og daglige ledelse, 3. næstformand, Folketingets Præsidium
tømrer (Aarhus. 1983), journalist (DMJX 2013)

Simon Kollerup

MF (S), formand, Folketingets Finansudvalg, forsvarsordfører
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2011)

Victoria Velásquez

MF (EL)
cand.soc. i arbejdslivsstudier og socialvidenskab

0:000:00