Sportsfiskere: Hvor er fagligheden, Lars Hvidtfeldt?

Af Verner W. Hansen
Forbundsformand i Danmarks Sportsfiskerforbund

Viceformand i Landbrug & Fødevarer Lars Hvidtfeldt efterlyser i et debatindlæg på Altinget 4. december faglighed i stedet for holdninger i debatten om, hvilke vandløb der skal omfattes af vandområdeplanerne. 

Nu kunne det måske umiddelbart være udtryk for, at man var nået til en selverkendelse i toppen af Landbrug & Fødevarer. For landbrugsorganisationernes ideologiske korstog for at få udelukket alle de små danske vandløb fra vandområdeplanernes naturbeskyttelse og naturindsatser har netop været kendetegnet ved en total mangel på faglighed. 

Desværre fortsætter Lars Hvidtfeldt i det samme spor.

L&F er galt på den
Det er på ingen måde effektivt at lave dyre indsatser i forhold til tusindvis af kilometer små og miljømæssigt lidet interessante vandløb, som for eksempel afvandingskanaler, hævder Lars Hvidtfeldt. 

Men der er der altså heller ikke nogen, der vil. Heller ikke Michael Damm og Hanne Stensen Christensen fra KTC, hvis indlæg på Altinget Lars Hvidtfeldt refererer til. 

Når Lars Hvidtfeldt mener, det er for dyrt at investere i naturindsatser i små vandløb med stor naturværdi, så skylder han at fortælle, hvor meget landbruget egentlig bidrager med i den sammenhæng.

Verner W. Hansen
Forbundsformand i Dansk Sportsfiskerforbund

Små og miljømæssigt lidet interessante vandløb, som for eksempel afvandingskanaler, indgår nemlig slet ikke i udkastet til vandområdeplaner for perioden 2015-2021.

I de 19.000 kilometer vandløb, der er omfattet af udkastet til vandområdeplaner, indgår derimod 10.000 kilometer små vandløb med høj naturmæssig værdi. 

De har intet med afvandingskanaler at gøre. De er udpeget med baggrund i objektive naturfaglige kriterier, som DCE Institut for Bioscience har udarbejdet, og som har været grundigt behandlet i en arbejdsgruppe under Vandløbsforum. 

Vender tingene på hovedet
Landbrugets organisationer har ikke villet anerkende disse faglige kriterier og deres betydning for, at Danmark kan leve op til Vandrammedirektivets formål og miljømål. Men det ændrer altså ikke ved, at kriterierne hviler på et naturfagligt grundlag. 

Faktisk har den tidligere regering på trods af disse faglige kriterier allerede politisk valgt at udelukke yderligere mindst 8.000 kilometer små vandløb med høj naturværdi eller stort naturmæssigt potentiale fra udkastet til vandområdeplaner. 

At kalde det overimplementering af Vandrammedirektivet er jo at vende tingene fuldstændig på hovedet. Men der er i den nuværende politiske situation åbenbart mere medvind for den slags fordrejninger af virkeligheden end for faglighed og saglighed.

Historien holder ikke
Når Lars Hvidtfeldt endvidere påstår, at små vandløb med høj naturværdi eller stort naturmæssigt potentiale aldrig vil kunne leve op til Vandrammedirektivets mål om god økologisk tilstand, fordi det angiveligt er fagligt umuligt, så ville det være interessant, hvis han kunne henvise til et fagligt grundlag for denne påstand. Men det kan han ikke, for det findes ikke. Tværtimod. 

Der er gennem de seneste årtier gennemført hundredevis af restaureringer af små vandløb over hele landet med fjernelse af spærringer, genslyngninger, udlægning af gydegrus og lignende. Vandløbsrestaureringer, der er gennemført i et godt samarbejde mellem kommuner, lokale lystfiskerforeninger og lokale landmænd. 

Og naturen kvitterer meget hurtigt på indsatserne med et rigt liv af ørreder, smådyr og vandplanter. Det er der meget omfattende faglig dokumentation for. En del af denne dokumentation kan man finde på www.fiskepleje.dk.

Hvidtfeldt skylder en forklaring
Det er blandt andet også derfor, at danske lystfiskere hvert år bruger tusindvis af frivillige arbejdstimer på fiskepleje og vandløbsrestaureringer, ikke mindst i netop de små vandløb. 

Det er her, ørrederne har deres fødestuer og børnehaver, og som er selve livsgrundlaget for, at der også er vilde ørredbestande i de større vandløb og langs de danske kyster. Ud over værdien af det store frivillige arbejde bidrager de danske lystfiskere helt kontant via Lystfiskertegnet med 31 mio. kr. om året til ophjælpning af vores ørred- og laksebestande samt til vandløbsrestaureringer. 

Der er således på finansloven årligt afsat 70 millioner kroner til vandløbsrestaureringer som led i vandområdeplanerne. Heraf finansieres halvdelen af EU’s fiskeriudviklingsmidler. 

Af det danske eget bidrag på 35 millioner kroner betaler de danske lystfiskere 10 millioner kroner – altså knap en tredjedel. 

Så når Lars Hvidtfeldt mener, det er for dyrt at investere i naturindsatser i små vandløb med stor naturværdi, så skylder han at fortælle, hvor meget landbruget egentlig bidrager med i den sammenhæng.