Stå på lobbyistens kommunale valgbus

Den lille pårørende-ngo Bedre Psykiatri lærte kampagnemæssigt meget af kommunalvalget for snart fire år siden. Organisationens topfolk i København stod for stort set samtlige detaljer. Ikke fordi topstyring var et mål i sig selv, men fordi de lokale medlemmer ikke på det tidspunkt var skolede i at føre kommunal valgkamp.

Hovedkontoret havde fået sponsorer til at bekoste en valgbus, der gennem flere uger besøgte torve og stræder rundt om i landet for at sætte spot på psykisk syge; næsten som at se en kampagnebus fra et af de store folketingspartier. De lokale politikere mødte op i stort tal, hvad der var en positiv øjenåbner for Bedre Psykiatris frivillige, der fik færten af, at man sagtens kan komme i direkte dialog med beslutningstagerne.

Dermed er det eksemplet på, hvordan et topstyret valgkoncept kan bruges til at skabe organisatorisk læring og selvtillid i en ngo, for hvem lobbyisme ikke er en kernekompetence. De positive erfaringer skabte klangbund for, at lokalmedlemmerne fik mod på selv at gå i gang med påvirkningsindsatsen året rundt – uden at skulle have alt fjern-koreograferet. Derfor bliver Bedre Psykiatris valgkampagne ved efterårets kommunalvalg ikke nær så topstyret.

I den anden ende af organisationsdanmark – hos de små virksomheders organisation Håndværksrådet – er man også varsom med at stoppe alt for mange "one size fits it all" valgkampskoncepter ned i maven på lokale medlemmer: københavner-forberedt materiale, der bare skal varmes op to minutter i mikrobølgeovnen i Løgstør. Nogle erhvervsforeninger under Håndværksrådets paraply er mest af alt sociale netværksklubber; andre er politisk aktive og vil gerne forsynes med et valgkamps-kit.

For den lille virksomhed er det ganske jordnære serviceydelser, der gør en forskel: lige fra parkeringsforhold over byggesags-behandlingstid til kommunal udbudspolitik. Temaer, der – ligesom psykisk syge – nemt kan blive overset.

Håndværksrådet sendte op til valget i 2013 til inspiration et batteri af valgkampsspørgsmål ud i medlemskredsen. Så kunne små virksomhedsfolk konfrontere byrådskandidaterne på borgermøder, for eksempel om kommunens udbudspolitik.

Ville kommunen stykke opgaverne op i små fagentrepriser, som mindre lokalfirmaer havde chance for at vinde? Håndværksrådet udstyrede medlemmerne med læserbrevsudkast, fakta og gode argumenter: En lokal håndværksvirksomhed opretter gerne lærepladser for kommunens unge; det gør en udenbys storentreprenør næppe.

En interesseorganisation bør gå i gang med at planlægge indsatsen allersenest et halvt år før valget. Første hurdle er at minde hinanden om, at kommunerne – i 10 års jubilæumsåret for kommunalreformen – har ganske stor indflydelse på vigtige samfundsområder (blandt andet natur, miljø, socialpolitik, fysisk planlægning, teknik og beskæftigelse). Næste hurdle er at nå ind til, hvad organisationens interesser og kommunale dagsorden er de kommende år. Og så er det ellers med at tilrettelægge en kampagne, der i tone og stil passer til det image, organisationen ønsker at have.

Dansk Industri går med vanlig grundighed top-koreograferet til værks – og i god tid. Allerede sidste efterår – et år før valget – skibede DI en kaskade af budskabsmæssigt enslydende, men lokalt skræddersyede debatindlæg afsted om fordelene ved at udlicitere. ”Midtjyderne kan få bedre velfærd for skattekronerne,” lød det i Midtjyllands Avis 6. oktober. ”Mere og bedre velfærd til Fyn,” skrev fyens.dk fire dage efter. Debatindlæggene var underskrevet af DI’s branchedirektør for netop serviceområdet, som tæller medlemmer inden for blandt andet rengøring, hjemmepleje og vinduespolering.

Medietiltaget er et led i en langsigtet, systematisk påvirkningsindsats, hvor hele påvirkningsbuffeten anrettes og stilles pænt frem: Byrådsmedlemmer og andre i den kommunale beslutningssfære kan fra DI’s hjemmeside downloade notater og analyser, der viser potentialet ved at udlicitere. Samt naturligvis, hvad enhver dreven lobbyist altid har klar: en rig eksempelsamling med vellykkede cases.

Ingeniørforeningen, IDA, har ligeledes tradition for at søge indflydelse i forbindelse med kommunalvalgene. Foreningen skrev op til valget i 2009 en 23 sider lang kommunal hvidbog med løsningsforslag inden for trafik, klimatilpasning, erhvervsudvikling og andre ingeniørtunge felter. Alle byrådskandidater fik hvidbogen, der blev IDA's visitkort i landets 98 kommuner. Svært var det ikke at skære hvidbogen til; det handlede basalt set om at hive landspolitiske mærkesager ned fra hylden og give dem et kommunalt tvist.

Også fagforbundet 3F er opmærksom på, at der tages mange vigtige beslutninger i kommunerne. Ved det seneste kommunalvalg blev byrådskandidater over det ganske land afæsket deres holdning til social dumping. Kandidater, der sympatiserede med 3F's mærkesag, skrev under på, at de ville fremme lønmodtagernes dagsorden, hvorefter 3F lagde svar og holdninger frem på valgkamp-hjemmesiden www.underbetalt.dk. Så kunne vælgerne finde de kandidater, de ville stemme på.

På den ene side har man altså DI, der slår et lokalt slag for udlicitering; på den anden side et fagforbund, der slås for, at medlemmerne ikke får dårligere vilkår. En klassisk klassekamp – blot på en nutidig kommunal lobby-arena i en moderne medievirkelighed.