Staten risikerer erstatningssager efter ”pinligt” forløb om åben dør-ordning

Energistyrelsen har givet energiselskaber afslag på åben dør-projekter uden at have lovgrundlaget på plads, vurderer Energiklagenævnet. Staten kan nu risikere at skulle betale erstatning til selskaberne, vurderer en ekspert.  

Et nyt kapitel i sagen om den såkaldte åben dør-ordning blev skrevet i sidste uge, da Energiklagenævnet ophævede og hjemviste Energistyrelsens afgørelser om afslag til forundersøgelsestilladelser i 20 klagesager.
Et nyt kapitel i sagen om den såkaldte åben dør-ordning blev skrevet i sidste uge, da Energiklagenævnet ophævede og hjemviste Energistyrelsens afgørelser om afslag til forundersøgelsestilladelser i 20 klagesager.Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
Andreas Arp

Det kan ende med at koste i statskassen, at Energistyrelsen gav en række energivirksomheder afslag på at opføre havvind under den såkaldte åben dør-ordning.

Afgørelserne havde nemlig ikke hjemmel i lovgivningen, vurderer Energiklagenævnet, der derfor har hjemvist de i alt 20 sager til ny behandling i styrelsen.

Det er sådan noget en studerende på første del af bacheloruddannelsen i jura gerne skulle have vidst. Det er helt basalt, at en politisk aftale ikke har retsgyldighed på den måde.

Bent Ole Gram Mortensen
Professor i energi- og forsyningsret, Syddansk Universitet

Og det kan altså ende med at give staten en række erstatningssager på halsen, vurderer Bent Ole Gram Mortensen, der er professor i energi- og forsyningsret ved Syddansk Universitet.

”Hvis de (energiselskaberne red.) i anden omgang får deres tilladelse og kan dokumentere, at den forsinkelse, de er blevet udsat for, har medført et særligt tab, er de helt klart berettigede til at anlægge et erstatningssøgsmål mod staten,” siger han.

Energistyrelsen gav helt konkret energiudviklerne afslag på en række ansøgninger om forundersøgelsestilladelser til oprettelse af havvindmølleparker under åben dør-ordningen i oktober og november sidste år.

Styrelsen begrundede afslagene med, at der med den politiske aftale om havplanen allerede var taget stilling til udnyttelsen af de pågældende havarealer.

Da aftalen først blev til lovgivning i slutningen af november, havde Energistyrelsen dog ikke lovhjemmel til at benytte den begrundelse, da afslagene blev givet, konkluderer Energiklagenævnet.

Fakta

Hovedpunkterne i Energiklagenævnets afgørelse

Energiklagenævnet afsluttede 7. maj behandlingen af en række klager over Energistyrelsens afslag på forundersøgelsestilladelser til havvindmølleparker. Med afgørelsen har Energiklagenævnet ophævet og hjemvist styrelsens 20 afgørelser om afslag, som nu skal genbehandles.

Her er hovedpunkterne i afgørelsen:

  • Energistyrelsen havde ikke den fornødne hjemmel til at træffe afgørelserne med begrundelse i den politiske aftale om havplanen. Aftalen kan således ikke juridisk sidestilles med en offentliggjort ændring af havplanen eller et offentliggjort forslag til en ny aftale.
  • Uagtet at aftalen ikke har retsvirkning, er Energiklagenævnet ikke enig med Energistyrelsen i, at der med aftalen er taget uudtrykkeligt stilling til anvendelsen af det areal, som klager har ansøgt om forundersøgelsestilladelse til. 
  • Bestemmelserne i havplanen kan ikke forstås således, at der kun kan søges om tilladelser til arealer, der allerede er udlagt til vedvarende energi i havplanen. Hvis et område i havplanen er udlagt til andre formål, må det på baggrund af det konkrete projekt vurderes, om der er grundlag for at ændre den eksisterende havplan eller justere det ansøgte projekt.

Kilde: Energiklagenævnet

 

0:000:00