Kommentar af 
Steen Gade

Steen Gade: Derfor skal vi have en grøn finanslov

KLUMME: Et grønt finanslovsregnskab er et nødvendigt redskab, hvis vi vil styre mod reel bæredygtighed, skriver Steen Gade.

Foto: Bax Lindhardt / Scanpix
Steen Gade
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Den regering, der måtte sidde på taburetterne i 2019, vil kunne fremlægge Danmarks første grønne finanslov ved siden af den traditionelle finanslov med virkning fra 2020, hvis det allerede nu bliver en politisk prioritet. Og helst en tværpolitisk.

For guderne skal vide, at vi har et voldsomt behov for mere end det traditionelle økonomiske styringssystem, som vi kender. Helt grotesk er det jo, at den nuværende regering har fremlagt en plan til 2025 uden noget som helst grønt, og samtidig ret uhindret forringer tidligere mål.

Det er let at finde gode citater, der underbygger kritikken af svagheden i den måde, vi styrer udviklingen på. Helt tilbage i 1968 med Robert Kennedys kritik af at styre alene efter bruttonationalproduktet, over Romklubbens advarsler i ”Grænser for vækst” i 1970’erne, til Stiglitz-Kommissionen i nullerne. Og i dag er kritikken så også nået frem til en lang række økonomiske organisationer. Mest de internationale. OECD og Verdensbanken f.eks.

Jeg vælger et lille eksempel fra forordet til Verdensbankens publikation fra 2012 om ”Inklusiv grøn vækst – en genvej til bæredygtig udvikling ”som illustration: ”Hvad der er nødvendigt nu, er en ny æra af økonomisk vækst – vækst, der er stærk og på samme tid social og miljømæssig bæredygtig”. Skrevet af en af vicepræsidenterne i Verdensbanken.

Får vi bæredygtig styring bare ved at få statistisk? Nej, bestemt ikke, men vi får grundlaget for at kunne styre.

Steen Gade
Tidl. MF

Det kræver, at vi bevæger os frem mod at styre udviklingen ved hjælp af det, jeg vælger at kalde en grøn finanslov. Et klima- og miljøbudget, der fastlægger de samlede klima- og miljøpåvirkning af samfundets økonomiske aktiviteter for de kommende år. Helt på samme måde, som vi styrer med de økonomiske mål som betalingsbalance, beskæftigelse, indtægter og udgifter m.m.

Grønt nationalregnskab på vej
For at komme så langt skal der først udvikles et grønt nationalregnskab, og det er i dag kommet godt i gang gennem en bevilling til Danmarks Statistik for 2015 – 2017 under den tidligere regering. Bevillingen er heldigvis blevet fastholdt af den nuværende regering, selv om partierne bag stemte imod i sin tid. Fornuftigt – også fordi EU presser på, og fordi det hele er bygget op efter internationalt anerkendte principper, udviklet i FN systemet. 

Arbejdet i Danmarks Statistisk betyder, at vi i dag har statistik for en række af de nødvendige elementer i et grønt nationalregnskab. F.eks. CO2-udslip, energiforbrug, affaldsproduktionen i Danmark samt vores affaldsproduktion i udlandet, for vand og spildevand, grønne afgifter, luftforurening m.m. Næste år kan vi desuden vente statistik over brugen af naturressourcer – arealer, skove og fiskebestande. Alt sammen objektive størrelser, der direkte kan kobles til den økonomiske aktivitet.

På den måde vil vi – på område efter område – kunne se konsekvenserne af de økonomiske beslutninger på CO2-udslip, luftforurening, vandforbrug m.m. Helt nødvendige elementer, når vi fremover skal have langt mere styr på materialestrømmene og kunne vurdere, om vi er på rette kurs, når det gælder naturressourcer, for ikke at tale om biodiversitet.

Kort sagt: Hvad der skal til for at gøre Danmark bæredygtigt og indføre cirkulær økonomi. Det er jo den globale dagsorden – også selv om man ikke altid lige opdager den dagsorden herhjemme!

Grundlag for at styre
Men får vi bæredygtig styring bare ved at få statistisk? Nej, bestemt ikke, men vi får grundlaget for at kunne styre. Nemlig at offentligheden og det politiske system hvert år bliver konfronteret med, om politikken fører til mindre ressourceforbrug, om det flugter med de mål, som er sat, om materialeforbruget går ned, så hurtigt som det skal, om naturressourcerne fortsat udpines, og om naturkapitalens tilstand. Altså forudsætningerne for at kunne styre efter bæredygtighed.

Det er her, at en grøn finanslov kommer ind i billedet. For – rigtig benyttet – vil man kunne få økonomisk og miljømæssig bæredygtighed til at hænge sammen i årlige og flerårige budgetter. Og det vil kunne nås til 2020, hvis beslutningen tages inden udgangen af 2017.

...

Steen Gade skriver klummen 'Grønne linjer' i Altinget. Steen Gade har været aktiv i miljø- og klimakampen i gennem 35 år som politiker (SF) og som direktør i Miljøstyrelsen. Klummen er alene udtryk for skribentens holdninger.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Steen Gade

Foredragsholder, skribent, fhv. formand, Regeringens Råd for Samfundsansvar og Verdensmål
Lærer (Herning Seminarium 1969)

0:000:00