Steen Gade: Oversvømmelsesalarm i Danmark

Med 100-års-hændelser og oversvømmelser i de sidste få måneder er vi i Danmark for alvor vågnet op til konsekvenserne af klimaforandringerne.

Vi er som land ekstra udsat på grund af vores lange kyststrækninger og forholdsvis mange lavtliggende områder. En erkendelse, der desværre ikke rigtigt er trængt ind endnu, selv om vi nu ser syn for sagn.

Faktisk er vurderingen i de rapporter, der foreligger fra miljøministeriet, DMI og klimaforskningen på baggrund af det internationale klimapanels sidste rapport, at Danmark ligger helt i top i Europa, når det gælder risiko for oversvømmelser i den fremtid, vi ser ind i.

Med havvandsstigning på omkring 80 cm i en forsigtig fremskrivning til 2100. Danmark er også blandt de fem dyreste at beskytte, og det bliver selvfølgelig voldsomt meget dyrere at vente. Og når det gælder mængden af regnvand og intensitet af regnen – skybrud – ligger vi desværre også i toppen.

Danmark ligger helt i top i Europa, når det gælder risiko for oversvømmelser i den fremtid, vi ser ind i.

Steen Gade

Et par af forudsigelserne illustrerer, hvad vi står overfor. Det, man i dag kalder en 100-års-hændelse, der betyder, at den statistisk set vil forekomme én gang pr. 100 år, vil i år 2100 mange steder forekomme flere gange om året.

Allerede ved en havvandsstigning på 50 cm. vil for eksempel Esbjerg kunne få en 500-års-hændelsen med en vandstigning på 4,4 meter hvert tiende år. I København går det endnu værre. Hvis stigningen når 100 cm., vil 500-års-hændelsen på 1,7 meter kunne ske flere gange om året. Kystanalysen fra november 2016 udpeger København, Tønder, Esbjerg, Ringkøbing-Skjern og Lemvig som de områder, hvor det bliver samfundsmæssigt mest alvorligt.

Vi har simpelthen brug for en klimatilpasningslov og måske også et klimatilpasningsråd på linje med klimarådet.

Steen Gade

Det først fornødne netop nu - mens endnu en farlig storm netop har forladt os – er at erkende, at der er brug for meget større og mere omfattende indsats end det, vi har sat på skinner.

Danmarks første kommunale klimatilpasningsplaner - besluttet i 2012 med færdiggørelse i 2013 - lider af den mangel, at de grundlæggende kun handler om skybrud – monsterregn. Nogle få kommuner har desuden risikostyringsplaner, fordi de er omfattet af EU’s oversvømmelsesdirektiv.

Det der mangler, er, at koble havvandsstigningerne frem mod år 2100 sammen med de øgede regnvandsudfordringer – og så i øvrigt at få så megen synergi som muligt i forhold til begrænsning af vandforureningen fra landbruget, skabelse af ny natur, fysisk klimatilpasning og forbedret biodiversitet. Altså en langt bredere indsats end den, vi allerede har sat i gang.

En ganske krævende og dyr opgave, der kommer til at løbe over de næste 30-70 år. Det kræver efter min vurdering helt ny lovgivning. Vi har simpelthen brug for en klimatilpasningslov og måske også et klimatilpasningsråd på linje med klimarådet. I England har klimarådet også klimatilpasning som ansvarsområde. Måske også en god ide herhjemme. Under alle omstændigheder skal vi have en samlet rammelovgivning, der forpligter hele samfundet.

Der er brug for klare mål på baggrund af den globale klimaforsknings aktuelle vurderinger, og der er brug for en samlet investeringsplan, så vi ikke overlader betalingen til de kommende generationer. Der er brug for at sikre, at der ikke er lovgivning, der modvirker indsatsen, og vi har også brug for bestemmelser, der sikrer, at der ikke må tages nye infrastrukturbeslutninger, der kan komme i farezonen inden for anlæggets levetid.

Og det kræver prioritering af, hvilke kyststrækninger, der skal sikres, og andre, hvor naturen får lov at råde. Alt sammen kræver det en klar økonomisk opprioritering. Men hvordan skal den skaffes?

Det bliver ganske sikkert en udfordring oveni de mange andre, jeg har nævnt. Så måske er tiden inde til at genoplive en næsten uddød politisk tradition. Nemlig at forberede en sådan ny indsats i en bredt sammensat kommission.

Et års effektivt og inddragende kommissionsarbejde –  og et færdigt forslag til en klimatilpasningslov  og måske et klimatilpasningsråd vil kunne gøres grydeklart i 2018 og dermed være grundlag for næste generation af klimatilpasningsplaner.

...

Steen Gade skriver klummen 'Grønne linjer' i Altinget. Steen Gade har været aktiv i miljø- og klimakampen gennem 35 år som politiker (SF) og som direktør i Miljøstyrelsen. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.