Kommentar af 
Stine Bosse

Stine Bosse: EU-debat drukner i krumme agurker og kanelsnegle

KOMMENTAR: Den seriøse debat om EU skæmmes af lette overskrifter, der tjener et letkøbt politisk formål, skriver Stine Bosse. Hun efterlyser mere 'slow food' og mindre 'fast food', når vi taler om EU.

FAST FOOD: Lette EU-nyheder om kanelsnegle og krumme agurker skygger for en faktuel debat, mener Stine Bosse.
FAST FOOD: Lette EU-nyheder om kanelsnegle og krumme agurker skygger for en faktuel debat, mener Stine Bosse.Foto: Polfoto/Peter Witt
Stine Bosse
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af og til ser jeg partier eller politikere starte deres anprisning af Det Europæiske Fællesskab med ordene: ”EU styrker dansk økonomi, men...” eller ”EU er vor tids største fredsprojekt, men...”. Når sådanne ord falder, bliver jeg altid urolig.

Enhver politiker, der starter sådan, er i gang med at pille ved grundstrukturen i debatten. Det er en forflytning af opmærksomhed. Egentlig bekræfter man alene de, der måtte være i tvivl om, at der nok er noget galt med det europæiske samarbejde. Hvorfor ellers sige det der famøse ”men”?

Hører vi nogensinde politikere sige: ”Folketinget er en god ide, men...”? Nej, selvfølgelig ikke. Folketinget er ligesom det europæiske samarbejde en politisk kampplads, hvor forskellige politiske interesser brydes.

Tag nu for eksempel arbejdskraftens frie bevægelighed. Et gode, vi alle femhundredemillioner europæere er omfattet af. Vi rejser, arbejder og uddanner os frit på tværs af grænser. En uomtvistelig positiv bidragyder til dansk velstand og velfærd.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 
Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Du kan kommentere indlægget i bunden – vi opfordrer til en konstruktiv og ordentlig tone i debatten.
Debatindlæg kan sendes til: [email protected]
Søren J. Damm, debatredaktør.

Sådanne ordninger har positive og negative virkninger på vores samfund, hvis man ser på hvert enkelt element.

Tag nu børnepengene. Ja, vi betaler ifølge Kraka 0,55 milliarder kroner (2013) i børnepenge til europæiske medborgere. De får meget for pengene i deres hjemland, da købekraften er større. De får også samme løn som dansk arbejdskraft, og skulle nogen være i tvivl, er det traktatfæstet, at de skal have samme løn, og for den løn, der ofte sendes hjem, kan de også købe mere. Skulle vi ændre på det? Nej da! Det ville i den grad twiste konkurrencen mellem lønmodtagerne og føre til social dumping.

Kun lette overskrifter, der tjener et letkøbt politisk formål, nemlig at skabe splid mellem østarbejdere og de danske kollegaer, har fjernet fokus fra det, der burde være det fælles mål for alle lønmodtagere – nemlig en fair løn og ordentlige arbejdsforhold. Hvor og hvordan man så bruger sin løn, må være folks egen sag.

Fred nu være med de ganske få penge, som børnepengene drejer sig om. Og lad blot politikere fejre store triumfer i forhold til resten af Unionen. Bare fænomenet ikke breder sig. For hvad bliver det næste? Hvad hvis andre EU-lande vil have sig betalt for de mange, mange læger, der i dag er en forudsætning for læger til danskerne? Vore medborgere i EU, der er betydeligt fattigere end os, betaler jo via deres skat til disse lægers uddannelse, og vi får hele fornøjelsen. Med hver læge følger en indtægt til det danske samfund til velfærd.

Så lad nu roen sænke sig over debatten, og lad alle fakta komme på bordet. Ikke blot de særligt udvalgte, der på linje med krumme agurker og kanelsnegle er designet til at forvirre mere end at oplyse.

Det er oplagt, at der er klassiske politiske forskelle i det politiske landskab i forhold til fælles sociale standarder eller blot minimumsregler. Er man ultra liberal, vil man hurtigt komme i tanker om, at enhver regulering med det formål at fremme sociale forhold ofte på bekostning af for eksempel erhvervslivets fulde frihed er noget skidt.

Er man derimod rundet af en mere socialdemokratisk tankegang, vil man ikke blive tilsvarende oprørt over, at fællesskabets formål strækkes til også at værne om borgerne sociale ret. Dette må vi håbe afføder en egentlig politisk debat om indhold og ikke den forsimplede debat om EU’s eksistens og relevans.

Fagbevægelsen har set dette og flere fagforbund er, ligesom arbejdsgiverne, naturligt forbundet over grænserne i deres internationale samarbejdsorganisationer. Fint, vi kan dele ud af vores tænkning på dette område, idet den som bekendt er anerkendt for fleksibilitet med mere. Men det er skidt, hvis vores model bliver til beton og derved bidrager til en lukkethed, som vi alle taber på.

Ja, et forpligtende fællesskab vil altid indeholde gynger og karruseller. Kompromisser og langsommelighed. Men "slow food" er langt sundere end "fast food".

--------

Stine Bosse har siden 2015 været formand for Europabevægelsen. Hun har siden 1999 bestridt adskillige bestyrelsesposter, blandt andet som bestyrelsesformand for BØRNEfonden og som bestyrelsesmedlem i tyske Allianz. Klummen er alene et udtryk for skribentens egne holdninger.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Stine Bosse

EP-spidskandidat, Moderaterne, Formand, PlanBørnefonden, Bestyrelsesmedlem i Allianz, Assistancebolaget og DNB
cand.jur. (Københavns Uni. 1987)

0:000:00