Store forskelle på kommunernes produktivitet

EFFEKTIVISERING: Særligt borgerlige borgmestre får meget velfærd ud af skattekronerne. Det fremgår af en ny analyse af produktiviteten i kommunerne fra regeringens Produktivitetskommission.
Der er stor forskel mellem kommunerne på, hvor meget undervisning og hvor gode karakterer der kommer ud af skattekronerne. Også når man ser bort fra sociale forskelle.
Der er stor forskel mellem kommunerne på, hvor meget undervisning og hvor gode karakterer der kommer ud af skattekronerne. Også når man ser bort fra sociale forskelle. Foto: colourbox.com
Kim Rosenkilde
Der er stor forskel på, hvor meget velfærd du får ud af dine skattekroner, alt efter om du bor i Kolding eller Egedal Kommune. Mens førstnævnte har formået at indrette sig på en måde, hvor særligt eleverne i folkeskolen får fuld valuta af pengene, så er der et betydeligt rum til forbedring i sidstnævnte.

Det fremgår af en ny analyse fra regeringens Produktivitetskommission, som belyser produktiviteten i hver enkelt af landets kommuner. Helt centralt i analysen er, at der i godt to tredjedele af kommunerne er potentiale for at løfte velfærden, uden at det behøver at koste ekstra penge.

"Det billede, vi nu tegner af kommunerne, er parallelt til det, vi ser i den private sektor, hvor der også er overraskende store produktivitetsforskelle mellem sammenlignelige virksomheder," siger Produktivitetskomissionens formand, økonomiprofessor Peter Birch Sørensen.

I nogle kommuner vil man kunne levere den samme velfærd og samtidig skære ti procent af de samlede udgifter. I hvert fald hvis det i praksis skulle lykkes at blive produktiv som den sammenlignelige kommune, der gør det bedst.

Et mål i bevægelse
I Kolding Kommune bekræfter erfaringerne, at en målrettet indsats for at gøre tingene lidt smartere kan give en betydelig gevinst på sigt. Og selv om kommunen placerer sig højt på Produktivitetskommissionens opgørelse, så er der fortsat rum til forbedringer.

Det billede, vi nu tegner af kommunerne, er parallelt til det, vi ser i den private sektor, hvor der også er overraskende store produktivitetsforskelle mellem sammenlignelige virksomheder.

Peter Birch Sørensen
Formand for Produktivitetskommissionen

"Hverken en kommune eller en privat virksomhed kommer nogensinde i mål med at hæve effektiviteten. Og jeg kan bruge det her som et fingerpeg på, om vi bevæger os i den rigtige retning, eller om der er noget, vi skal have kigget på," siger Koldings borgmester, Jørn Pedersen (V).

Den samme melding kommer fra Holbæk Kommune, hvor der de seneste år er indhøstet effektiviseringer svarende til fem procent af driftsudgifterne. Målet er at hente lige så meget de næste par år.

"Vi sidder netop nu med budgettet for 2014, hvor vi ser på, hvordan vi fremadrettet kan sikre, at vi løser vores opgave på en ny og bedre måde, uden at det koster flere penge," siger Søren Kjærsgaard (V), borgmester i Holbæk.

Borgerlige topper
27 kommuner scorer højeste niveau i Produktivitetskommissionens analyse. Her af er tre baseret på sammenligninger med relativt få kommuner, hvilket gør det lettere at nå højt på skala. Tilbage står 24 kommuner med en solid høj score.

Og selv om godt halvdelen af landets borgmestre er socialdemokrater, så sidder partiet kun på magten i i syv af de, der klarer sig bedst i analysen. En enkelt er ledet af en SF'er, mens de øvrige 16 enten er drevet af borgerlige borgmestre eller lokallister baseret på et borgerligt flertal.

Særligt i det solide Venstre-bælte hen over Midt- og Vestjylland scorer kommunerne højt i Produkitivitetskommissionens opgørelse. Her er man da også god til at udveksle erfaringer og lære af hinanden på tværs af kommunegrænser, siger Vejles borgmester, Arne Sigtenbjergaard (V).

"Vi forsøger at holde en tæt kontakt til hinanden. Ikke sådan at vores medarbejdere løber hinanden på dørene hele tiden. Men det er klart, at vi kan blive bedre ved at se lidt til naboen engang imellem," siger Arne Sigtenbjergaard.

Der findes dog også borgerlige kommuner, hvor der er et stort potentiale at høste. I Egedal burde eksempelvis folkeskolen kunne levere den samme kvalitet i undervisningen, samtidig med at der blev skåret 20 procent af denne store post på budgettet.

"Vi tager det her seriøst og vil selvfølgelig gå ind og se nærmere på tallene. Og er der noget, vi kan lære af det, ja, så tager vi fat i det," siger Egedals borgmester, Willy Eliasen (V). Han hæfter sig ved, at analysen er baseret på tal fra 2009 og 2011 og derfor ikke opfanger de store effektiviseringer, der ifølge ham er gennemført de sidste par år.

"Lavede man en tilsvarende undersøgelse på tal fra 2012 og 2103, er jeg sikker på, at vi vil ligge på et højere niveau," siger Willy Eliasen.

Sofistikeret analyse
Det er en velkendt og hyppigt anvendt metode at udpege mulige forbedringer ved at sammenligne kommuner. Men Produktivitetskommissionens analyse bygger på en ny og betydeligt mere sofistikeret metode end den, der traditionelt anvendes til såkaldt 'benchmarking'.

Metoden er udviklet af KORA og tager både højde for kommunernes forskellige sociale og økonomiske udfordringer. Samtidig måles der på en lang række nøje udvalgte indikatorer, som tilsammen søger at tegne et billede af produktiviteten i den enkelte kommune.

"I nogle tilfælde kan der være mangler i data, så vi ikke får det fulde og sande billede frem. Jeg føler mig dog rimeligt tryg ved, at KORAs analyse tegner så retvisende et billede af produktiviteten i kommunerne, som det er muligt med de data, vi har i dag," siger Peter Birch Sørensen.

Både Produktivitetskommissionen og KORA tager væsentlige forbehold for de begræsninger, der ligger i selve metoden bag opgørelsen, og den usikkerhed, der er knyttet til de underliggende data.

Det var en af grundene til, at Produktivitetskommissionen valgte ikke at offentliggøre resultaterne på kommuneniveau, da den på årets Folkemøde præsenterede sin overordnede vurdering af produktivitetspotentialet i den offentlige sektor.

Væsentlige forbehold
Netop de store usikkerheder er noget af det, Lejres borgmester, Mette Touborg (SF), hæfter sig ved, når hun skal forklare, hvorfor hendes kommune ligger blandt den tredjedel af kommunerne med størst potentiale for forbedring.

"Der står direkte, at det vil være forkert at tolke opgørelsen som en entydig rangering af kommunernes produktivitetspotentiale. Og når de, der laver rapporten, tager så kraftige forbehold, så vil jeg læse det her med forsigtighed," siger Mette Touborg.

Hun mener dog, at kvalificerede sammenligninger af kommunerne kan være et nyttigt redskab til at blive klogere på, hvor hendes kommune kan blive bedre.

Produktivitetskommissionen kommer med sine anbefalinger om veje til at forbedre produktiviteten i den offentlige sektor midt i september. Peter Birch Sørensen vil endnu ikke løfte sløret for de konkrete anbefalinger.
Dokumentation

Det samlede potentiale

Produktivitetskommissionens mest konservative bud på, hvor meget produktiviteten kan hæves for kommunerne under et, ligger på omkring fem milliarder kroner. Men en analyse af udvalgte delsektorer - folkeskolen, ældreområdet og daginstiutioner - peger i retning af et potentiale på ti procent, hvilket vil svare til omkring 20-25 milliarder kroner.

Der er dog så stor usikkerhed om både den metode, der ligger til grund for opgørelsen, og de data, der ligger bag, at kommissionen ikke ønsker at prissætte produktivitetspotentialet i kroner og øre. Vurderingen af, at der kan indhøstes produktivitetsforbedringer svarende til 5,4 milliarder kroner, står dog som en af de mere solide konklusionerne i kommissionens baggrundspapirer.

Produktivitet eller effektivitet?

Begreberne 'produktivitet' og 'effektivitet' bruges ofte i flæng. KORA forsøger dog at adskille de to ting. I KORAs terminologi dækker produktivitet over forholdet mellem midler og produktion (output). Altså hvor mange undervisningstimer i folkeskolen eller operationer på hospitalerne, der kommer ud af en given bevilling.

Effektivitet dækker over forholdet mellem de afsatte midler og effekt af den service, der produceres (outcome). Eksempelvis hvor gode læsefærdigheder og hvor raske patienter, der kommer ud af skolernes undervisning og hospitalernes operationer. 

Kilde: Produktivitetskommissionens baggrundsnotat 'Produktivitet i den offentlige sektor' og analysen 'Kommunale serviceniveauer og produktivitet' fra KORA.

 


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Peter Birch Sørensen

Professor, Økonomisk Institut, Københavns Universitet
lic.polit. (Københavns Uni. 1985), cand.polit. (Københavns Uni. 1980)

Mette Touborg

Sygehusdirektør, Holbæk Sygehus, i bestyrelsen for Roskilde Festival-gruppen, Hans Knudsens Instituttet, fhv. borgmester (SF), Lejre
sygeplejerske (Frederiksborg Amts Sygeplejeskole 2000)

Jørn Pedersen

Udviklingsdirektør, Vision Estate, bestyrelsesformand, IBA Kolding, bestyrelsesformand, CCTV Nordic A/S, repræsentantskabsmedlem, Alm. Brand, repræsentantskabsmedlem, Middelfarts Sparekasse
handelsuddannelse (Kolding Købmandsskole), diplomuddannelse i ledelse

0:000:00