Stort fald i aktivering efter opgør med pipfuglekurser

I sommeren 2014 gav et bredt politisk flertal i Folketinget håndslag på, at det skulle være slut med at spilde arbejdsløses tid og skatteydernes penge på spaghettitårne, pipfuglekurser og andre former for gakket aktivering.

Siden beskæftigelsesreformen trådte i kraft i januar 2015, er omfanget af aktivering faldet med omkring en tredjedel. Men det er ikke kun såkaldt øvrig vejledning og opkvalificering, der har taget et dyk. Der er også blevet skruet ned for aktiveringsformer som uddannelse, privat løntilskud og virksomhedspraktik.

Det viser en ny analyse, som hovedorganisationen LO har lavet.

Ifølge næstformand Ejner K. Holst er det stik imod reformens intentioner, at ledige nu i mindre grad får adgang til dokumenteret effektiv aktivering.

Det er usmart at skære ned på de former for aktivering, som vi har evidens for, der virker. 

Thomas Bredgaard
Arbejdsmarkedsforsker, Aalborg Universitet

"Det er fint, at man får bremset den meningsløse aktivering, men det må ikke gå ud over den meningsfulde aktivering. Den aktive arbejdsmarkedspolitik udgør det ene ben i vores flexicurity-system. Derfor er vi bekymret over udviklingen," siger han.

Kurven knækkede i 2011
Både for ledige på kontanthjælp og dagpenge er aktiveringsgraden faldet markant siden højdepunktet omkring 2011. LO har i deres analyse kigget nærmere på aktiveringsgraden for dagpengemodtagere. 

Det er fint, at man får bremset den meningsløse aktivering, men det må ikke gå ud over den meningsfulde aktivering.

Ejner K. Holst
Næstformand, LO

Mellem 2014 og 2015 er aktiveringsgraden for ledige på dagpenge faldet fra 16,2 procent til 11,9 procent. Det skyldes dels beskæftigelsesreformen, som trådte i kraft 1. januar 2015, og som i grove træk har skærpet kravene til aktivering og fjernet kommunernes tilskud til kurser for ledige.

I samme periode er arbejdsløsheden – heldigvis – også faldet. Det skulle ifølge analysen betyde, at 1.200 færre kom i aktivering. Men der er imidlertid omkring 5.000 færre ledige på dagpenge, som har været i aktivering.

Sammenlignes de første tre kvartaler i 2014 med de første tre kvartaler i 2015, er omfanget af aktivering faldet med 6.400 personer – eller knap en tredjedel.

Usmart at skære i virksomhedsrettet aktivering
Det største fald er sket inden for offentligt løntilskud og jobrotation, hvor omfanget er omtrent halveret, mens vejledning og opkvalificering er faldet med godt en tredjedel. Men også inden for privat løntilskud og ordinær uddannelse er der sket et fald på knap 20 procent, mens brugen af virksomhedspraktik er skruet ned med fire procent. 

Ifølge arbejdmarkedsforsker Thomas Bredgaard var meningen med beskæftigelsesreformen, at man i højere grad skulle bruge ressourcer på den såkaldt virksomhedsrettede aktivering – det vil sige privat løntilskud og virksomhedspraktik, og også i nogen grad ordinær uddannelse.

Det er nemlig de aktiveringsredskaber, som har en dokumenteret positiv beskæftigelseseffekt.

Derfor bør udviklingen tages alvorligt, vurderer lektoren fra Aalborg Universitet.

"Det er usmart at skære ned på de former for aktivering, som vi har evidens for, der virker. Man risikerer en situation, hvor nogen personer, som kunne have fordel af aktiveringstilbud, ikke får muligheden. Og det vil være uhensigtsmæssigt," siger han.

Belønnes kun for at få ledige i job
Det store fald i aktivering kan også være indikation på, at kommunerne har taget hul på den såkaldte refusionsreform før tid, vurderer Thomas Bredgaard.

Refusionsreformen betyder, at kommunerne efter nytår 2015/2016 ikke modtager refusion for deres udgifter til arbejdsløses ydelser baseret på typen af ydelse og aktivering, men nu får dækket en andel af udgifterne til for eksempel dagpenge, som falder gradvist over tid.

Det kan altså fremover være en dyr fornøjelse for kommunen at sende en ledig i aktivering, hvis ikke det resulterer i job.

"Refusionsreform kan føre til, at omfanget af aktivering bliver endnu mindre, fordi man i kommunerne vurderer, at man kun skal sætte ind i forhold til dem, hvor der er en forventet hurtig effekt," siger arbejdsmarkedsforskeren.

KL: Udvikling følger lovens intentioner
LO deler bekymringen for, at der skabes A- og B-hold for ledige, hvor kommunerne kun ofrer aktivering på de stærke ledige, som har let ved at komme i job.

"Vi kan risikere en situation, hvor man 'creamer' dem, som man hurtigt kan få ud i job, mens resten så får lov at passe sig selv," siger Ejner K. Holst.

Det mener man ikke, er tilfældet hos Kommunernes Landsforening (KL). Det faldende aktiveringsniveau er tværtimod helt i tråd med intentionerne i de seneste års lovændringer på beskæftigelsesområdet, understreger chefkonsulent Ulrik Petersen.

"KL har igennem flere år argumenteret for at sætte fokus på resultaterne og ikke omfanget af beskæftigelsesindsatsen. Og den grundlæggende ide med refusionsomlægningen, som netop er trådt i kraft, er yderligere at styrke fokus på resultater af beskæftigelsesindsatsen,” siger han.

LO er især bekymret over, at færre ledige får tilbudt at uddanne sig vej tilbage til arbejdsmarkedet.

Ejner K. Holst opfordrer beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) til at holde øje med kommunerne og lægge pres på, at der fortsat føres aktiv arbejdsmarkedspolitik.

"Vi må se hinanden i øjnene og spørge, hvad formålet med det her var," siger han.

Venstre: Vi har gjort op med nyttesløs aktivering
Det har ikke været muligt at træffe ministeren for en kommentar. Venstres beskæftigelsesordfører mener dog overordnet, at det bratte fald i aktivering er i fuld overenstemmelse med intentionerne i beskæftigelsesreformen.

"Tallene afspejler først og fremmest, at vi har gjort op med tidligere tiders tvungne aktivering og de nyttesløse aktiveringsprojekter, som i for høj grad har præget systemet," siger han.

Hans Andersen vælger at se nedgangen i virksomhedsrettet aktivering som udtryk for, at kommunerne lige nu er i gang med at omstille sig til en ny beskæftigelsespolitik.

"Men jeg bliver bekymret, hvis det er udtryk for en mindre ambitiøs beskæftigelsespolitik. Hvis det er tilfældet, vil jeg kraftigt opfordre kommunerne til at komme tilbage på det spor, der handler om, at man har en offensiv beskæftigelsepolitik, som sikrer, at ledige bliver bragt tættere på arbejdsmarkedet ved brug af de redskaber, som faktisk virker," siger han.

Læs hele notatet fra LO her.