Stort flertal: Hjort skal betale kommuners udgifter til flygtninge

Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) må til lommerne og kompensere kommunerne for de uforudsete udgifter, modtagelsen af det store antal flygtninge fører med sig.

Det mener mere end fire ud af fem danske vælgere ifølge en ny måling, Norstat har foretaget for Altinget.

Her svarer 83 procent, at staten bør træde til med penge for at dække kommunernes ekstra omkostninger til blandt andet modtagerklasser, daginstitutionspladser og boliger til flygtninge.

Dermed synes KL’s formand Martin Damm (V) at have solid opbakning i den danske befolkning, når han fredag eftermiddag mødes med regeringen for at fortsætte de såkaldte toparts-drøftelser om håndteringen af flygtningesituationen.

Der er milliarder nok. Det handler bare om, hvordan man bruger dem.

Rune Lund (EL)
Kommunalordfører

”Det er jo det eneste rimelige. Det er staten, der bestiller en opgave, som kommunerne så udfører. Og den der bestiller musikken, må også betale for den,” siger Martin Damm.

Som optakt til forhandlingerne har KL påpeget, at der allerede i 2016 må forventes betydelige udfordringer med at få økonomien til at hænge sammen, og at udgifterne ved at modtage flygtninge risikerer at føre til besparelser på andre velfærdsområder.

En trussel mod integrationen
Derfor er Martin Damm bekymret for, at det vil blive direkte skadeligt for integrationen af flygtningene og den velvilje, de generelt mødes med i lokalområderne, hvis ikke staten træder til med flere penge.

Efterhånden som forhandlingerne er skredet frem, er fokus snævret ind på kommunernes udfordringer med at finde tilstrækkeligt med boliger, som flygtninge har råd til at betale.

Her til kommer konkrete justeringer af lovgivningen, som kan fremme integrationen og gøre det lettere at få flygtninge ind på arbejdsmarkedet.

Men spørgsmålet om økonomien er fortsat på bordet, lyder det fra KL’s formand.

”Det handler jo både om de kommende år, men også om 2016, hvor vi risikerer, at nogle kommuner skal ud og spare på daginstitutioner og andre steder. Og det er immervæk regeringen, der har lagt en ubetalt regning på vores bord, som de så også må håndtere,”siger Martin Damm.

S: Drop omprioriteringsbidraget
Han har ikke kun opbakning fra befolkningen til kommunernes kamp for flere penge til flygtninge. Også oppositionen på Christiansborg støtter op.

Mens Radikale har foreslået, at der skal findes små 600 millioner kroner til at bygge nye billige boliger, så mener Socialdemokraterne, at regeringen som minimum skal aflyse det såkaldte omprioriteringsbidrag for de kommende år.

”Vores forslag til en mere permanent løsning er, at man dropper omprioriteringsbidraget i 2017, 2018 og 2019. Det vil være en god start, men det kan ikke stå alene,” siger Benny Engelbrecht.

Hos Enhedslisten understreger kommunalordfører, Rune Lund, at det er afgørende, at kommunerne kompenseres fuldt ud for de ekstra udgifter, som følger i kølvandet på modtagelsen af flygtningene.

Han mener samtidig, at det reelt kun er staten, der har et økonomisk råderum til at dække de ekstra udgifter til flygtninge. Det gælder uanset, om der er tale om forsørgelse, boliger eller flere pædagoger i daginstitutionerne.

”Der er milliarder nok. Det handler bare om, hvordan man bruger dem. Vi vil gerne bruge dem på flygtninge i stedet for at bruge dem på at lette topskatten og selskabsskatten,” siger Rune Lund.

DF: Flygtningelandsbyer vil hjælpe kommuner
Både Venstre og Dansk Folkeparti anerkender, at kommunerne har udfordringer med at modtage flygtninge. Men løsning er ikke at sende flere penge.

”Vi kan fuldt ud se, at kommunerne har kæmpe opgave med at finde boliger og job til så mange flygtninge. Men vi anerkender ikke, at medicinen er at sende flere penge, for vi anerkender ikke det system, vi har i dag, ” siger Dansk Folkepartis finansordfører, René Christensen.

Han peger derimod på, at det først og fremmest handler om at begrænse antallet af flygtninge, som kommer til Danmark.

Og for dem der får asyl i Danmark er svaret at oprette statslig drevne flygtningelandsbyer, som samtidig vil betyde, at kommunernes økonomi bliver friholdt.

V: Staten betaler allerede meget
Det forslag har regeringen imidlertid hældt lodret ned af slisken. Her satser man i første omgang på at ændre kravene til kommunernes indsats over for flygtninge, så opgaven kan løses billigere.

Først herefter er man parat til at diskutere økonomi, og det først for tiden efter 2016.

Det skyldes, at en stor del af de flygtninge, der kom til landet i efteråret, ifølge Venstres finansordfører, Jacob Jensen, fortsat er i asylfasen. Og de flytter først ud i kommunerne senere.

”Så er det, vi nærmere os 2017. Og økonomien der skal håndteres i forbindelse med den økonomiaftale, vi skal lave med kommunerne umiddelbart før sommerferien,” siger Jacob Jensen.

Han peger på, at staten allerede nu betaler langt hovedparten af kommunernes direkte udgifter til at modtage og forsørge flygtninge.

Blandt andet derfor har Jacob Jensen svært ved at genkende billedet af, at staten og dermed regeringen har en masse penge at gøre godt med. Men han anerkender, at der ligger en klar politisk prioritering i, hvordan regeringen vælger at bruge de penge, der er til rådighed.

”Man kan vælge at bruge flere penge på, at der skal komme flere asylansøgere og at håndtere situationen ved at poste flere penge ud i systemet. Og så kan man prioritere at skabe bedre vilkår for vækst og dermed bedre indtægtsmuligheder. Det er et politisk valg, hvor vi så vælger det sidste,” siger Jacob Jensen.