Debat

Stress er ikke lægens bord

DEBAT: Læger kan ikke vurdere, om en person har stress eller ej. Det er en sag mellem arbejdsgiver og arbejdstager, og fagbevægelsen bør komme ind i kampen og påtage sig sit ansvar, skriver læge Marianne Mørk Mathiesen, medlem af regionsrådet i Syddanmark for Liberal Alliance. 

Det bør være fagbevægelsen og ikke de praktiserende læger, der tager sig af personer med stress, skriver læge Marianne Mørk Mathiesen, medlem af regionsrådet i Syddanmark (LA).
Det bør være fagbevægelsen og ikke de praktiserende læger, der tager sig af personer med stress, skriver læge Marianne Mørk Mathiesen, medlem af regionsrådet i Syddanmark (LA).
Frederik Marker Hansen
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Marianne Mørk Mathiesen (LA)
Medlem af regionsrådet i Syddanmark og praktiserende læge

Stress er blevet en folkesygdom. Cirka 40.000 mennesker er årligt sygemeldt grundet stress, hvilket er 10 procent af alle sygemeldinger. Stress koster samfundet 14 milliarder årligt. Det svarer til prisen for to supersygehuse.

Stress er ikke en sygdom, men en naturlig fysiologisk reaktion på, at personen er presset til at udføre opgaver, som overstiger evner og formåen. Symptomerne er mange og diffuse; træthed, søvnbesvær, hukommelsesbesvær, hjertebanken, hovedpine og indre uro.

Stresstærskelen er individuel. I halvdelen af tilfældene er stress alene udløst pga. af arbejdet, i resten af tilfældene findes årsagerne både i privat - og arbejdslivet.

Fakta
Bland dig 
Deltag i debatten - send dit indlæg til [email protected]

Hvorfor spilde tid på at gå til lægen
Dagligt bliver jeg som praktiserende læge opsøgt af patienter, som mener sig syge pga. af stress. Mange af henvendelserne er med et ønske om sygemelding.

Stress kan jeg som læge ikke undersøge for. Der findes ingen prøver eller analyser, som påviser stress. Føler personen sig stresset, er det et faktum, som ingen, hverken jeg eller en lægmand, kan benægte.

Mange fagforeninger har psykologer ansat, men bør også ansætte stresscoaches. Herved tager fagforeningerne ansvar for medlemmerne og samfundet, og overlader det ikke kun til politikere og arbejdsgivere.

Marianne Mørk Mathiesen
Medlem af regionsrådet Syddanmark (LA) og praktiserende læge

Den praktiserende læge kan gennem samtale forsøge at finde ud af, om stress skyldes arbejdslivet og/eller privatlivet. Men ret beset er en stresscoach eller psykolog bedre rustet  til dette.

Lægens vigtigste rolle er på baggrund af patientens symptomer at udelukke anden lidelse. Fx stofskiftelidelse, hjertesygdom, angst eller depression. Føler personen sig sikker på, at han lider af stress, er der derfor ingen grund til at gå til den praktiserende læge. Lægens rolle er begrænset.

Fagforeningen bør tage et ansvar
Arbejdsbetinget stress kan skyldes for højt arbejdstempo, for stort ansvar, dårligt arbejdsmiljø osv. Er vilkårene på arbejdspladsen årsagen til stress, må det være en sag mellem arbejdstager og arbejdsgiver. Kan de to partner ikke forliges, må man, som i alle andre sager, hvor der er en interessekonflikt på arbejdsmarkedet, inddrage fagforeningen. Jeg oplever tit i min praksis, at fagforeningen i sådanne situationer blot anbefaler deres medlemmer sygemelding via lægen.

Den praktiserende læge kender ikke til forholdene på arbejdspladserne. Lægen ved ikke, om arbejdsmiljøloven overholdes. Anbefaling af sygemeldinger er derfor ansvarsforflygtigelse fra fagforeningen side. Fagforeninger burde støtte deres medlemmer, før de kører ud over kanten. Sygemelding ændrer ikke på forholdene på arbejdspladsen, og intet er derfor ændret, når arbejdstagerne kommer tilbage til jobbet. Omvendt bør den praktiserende læge derimod henvise lønmodtager til fagforeningen, når de møder i lægekonsultationen med symptomer på stress.

Fagforeningen må ind i kampen for deres medlemmer. Tiden, hvor fagforeningers rolle kun bestod af lønforhandlinger, er forlængst forbi. Hvis deres eksistens forsat skal have en berettigelse, må de varetage deres medlemmers interesser.

Mange fagforeninger har psykologer ansat, men bør også ansætte stresscoaches. Herved tager fagforeningerne ansvar for medlemmerne og samfundet og overlader det ikke kun til politikere og arbejdsgivere. Mange arbejdsgivere har allerede udvist ansvar ved at indføre stresspolitik og dialog om stress ved medarbejdersamtaler.

Frustration skal ikke forveksles med stress
Frustrationer over konflikter på arbejdspladsen forveksles tit med stress. Jeg oplever mange gange, at fagforeningen også i disse tilfælde opfordrer deres medlemmer at gå til lægen med krav om sygemeldinger.

Samme følelse af frustration opstår også, hvis en person har påtaget sig et job, hvor evnerne ikke slår til. I en radioudsendelse fortalte en nyuddannet pædagog, at hun følte sig stresset efter tre måneders ansættelse i et job med adfærdsvanskelige unge og lod sig sygemelde.  Måske egnede hun sig ikke til lige netop det job. Det er ikke alle personer, der magter alle jobs, det er ikke altid arbejdspladsen, der er en stresssynder.

Sygemeldinger bør undgås
Undersøgelser viser, at sygemeldinger i forbindelse med stress forværrer tingene. Sygemeldte personer har sværere ved at genvinde normaltilstanden end personer, der modtager psykologhjælp og ikke sygemeldes.

Spørger man specialist og ledende overlæge Ane Marie Tholstrup, Stressklinikken på Århus Universitetshospital, er hun af den mening, at ingen bør sygemeldes pga. stress. Sygemelding og fravær fra arbejdspladsen forværrer arbejdstagerens tilstand.  Arbejdsmængden forstørres ofte i lønmodtagerens fantasi under en sygemelding, og frygten for at vende tilbage til arbejdspladsen vokser og forstærker symptomerne.

En af mine patienter var så stressramt, at han en dag ikke kunne finde hjem. Politiet fandt ham gående fortumlet rundt på en villavej. Han blev selvfølgelig lægeundersøgt og fik foretaget en CT-scanning, som viste normale forhold.

I samråd med arbejdsgiveren fik han frataget nogle ansvarsområder, og en planlagt bilferie ned gennem Europa med familiens tre børn blev omlagt til tre ugers ferie hjemme i haven med en enkelt tur til Legoland. Personen var sygemeldt en uge, den tid, det tog at definere problemet og omstrukturere hans privat- og arbejdsliv.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00