Strid om centrale klimaspørgsmål inden topmøde

INTERVIEW: Generalprøven inden det store klimatopmøde i Paris om en måned afslørede store uenigheder på alle de væsentlige spørgsmål. Forhandlingsteksten blev mere end fordoblet i længden, men alt er ikke skidt, fortæller Danmarks chefforhandler. 

Når verdens lande i slutningen af november tager hul på det store klimatopmøde i Paris, er en global klimaaftale inden for rækkevidde.

Men som generalprøven afslørede – det sidste forhandlingsmøde i Bonn i sidste uge – er uenighederne stadig store.

”Alle de store spørgsmål er stadig uafklarede. Så vi får rigtig travlt, når vi tager hul på forhandlingerne i Paris,” siger Mercan-Ellen Nielsen, kontorchef i Energistyrelsens center for global rådgivning og forhandling og Danmarks chefforhandler under klimaforhandlingerne.

Da forhandlerne mødtes i Bonn, var udgangspunktet de to formænd i forhandlingernes tekst til en klimaaftale på 20 sider – en forkortet udgave af den oprindelige tekst på næsten 90 sider.

Men særligt ulandene var utilfredse, så derfor er det nu en tekst på 51 sider, som bliver udgangspunktet i Paris.

”Den store gruppe af ulande frygtede, at deres bekymringer allerede inden Paris ikke ville være reflekteret i udkastet. Så de kunne ikke acceptere udkastet som grundlaget for de videre forhandlinger, uden de fik flere prioriteter med,” fortæller Mercan-Ellen Nielsen.

Alt ikke skidt
Uenighederne stopper dog ikke her. Der udestår stadig, hvilke forpligtelser henholdsvis de rige og fattige lande skal have, og hvor meget klimafinansiering de rige lande skal bidrage med til reduktion- og klimatilpasningindsatser.

Og selvom 150 lande har indsendt klimaplaner til den forventede nye aftale til FN, er der stadig ikke enighed om de langsigtede mål og ambitionsniveauet.

”EU og Danmark havde bestemt gerne set, at vi var kommet længere. Men når det er sagt, så er det meget positivt, at så mange lange har fremlagt forventede bidrag til den nye aftale. Det gør situationen helt anderledes end ved klimatopmødet i København i 2009,” siger Mercan-Ellen Nielsen og fortsætter:

”Alle disse lande dækker tilsammen omkring 90 procent af den globale udledning af CO2. Til sammenligning dækker Kyoto-protokollen mindre end 15 procent af de globale udledninger. Så der er en stor erkendelse af, at klimaforandringer er en global udfordring, og alle skal bidrage”.

Når ikke 2 graders-målsætning
Udsigten til succes er derfor meget større, end den var i København, og den danske klimaforhandler tror også på en aftale. Men det bliver næppe en aftale, der kommer til at leve op til målsætningen om, at temperaturen ikke må stige mere end to grader.

FN-systemet har endnu ikke fremlagt det samlede resultat af alle landenes klimaplaner, men ifølge NGO'ere skal vi snarere se frem til en temperaturstigning på omkring tre grader, hvis de indsendte planer bliver gennemført.

”Fra dansk side er det en prioritet under forhandlingerne, at vi skal have en fleksibel aftale med en ambitions-mekanisme – så det ikke stopper i Paris, men ambitionerne løbende kan skrues op,” siger Mercan-Ellen Nielsen.

Kamp om klimafinansiering til det sidste
Hun fortæller, at det i Paris også bliver en kamp for at få en række af de store udviklingslande til at levere. Lande som Singapore, Qatar, Saudi Arabien og for den sags skyld også Kina er kategoriserede som ulande og derfor ikke forpligtede til at levere – men blandt andet EU arbejder på for at få en mere tidssvarende opdeling.

En anden hård kamp bliver hele spørgsmålet om klimafinansiering. De rige lande forpligtede sig allerede i 2009 i København til at mobilisere 100 milliarder US-dollars om året fra 2020. Men en række ulande ønsker nye og større tal fra den rige del af verden.

”Det bliver formentlig en vanskelig knast, som først bliver løst i de sidste timer i Paris,” siger den danske klimaforhandler.

Kommer statslederne? 
Og Paris er næste stop. Godt nok holder det franske formandskab et pre-COP møde den 8.-11. november, hvor der vil være nogle udvalgte lande til at drøfte de store udeståender. Men det vil være uformelt, ligesom øvrige møder mellem landene inden startskudet 30. november vil være det.

30. november kan Paris-topmødet til gengæld blive skudt i gang med et brag. Franskmændene har nemlig inviteret verdens statsledere til topmødets start – for at sætte et højt ambitionsniveau – i stedet for at de først flyver ind til sidst for at sætte underskriften.

Tirsdag meddelte Frankrigs udenrigsminister Laurent Fabius, at 80 ledere har meddelt, at de kommer til åbningen af topmødet 30. november. Blandt de 80 er USA's præsident, Barack Obama, Kinas præsident, Xi Jinping, og den indiske premierminister, Narendra Modi. Også lederne fra blandt andet Storbritannien, Tyskland, Sydafrika, Brasilien og Canada har accepteret invitationen.

”Som det er nu, så vil en klimaaftale i udgangspunktet skulle vedtages af ministrene, ikke statslederne, når mødet slutter. Men der vil formentlig være nogle lande - for eksempel de små østater, som vil ønske at deltage hele vejen med stats- og regeringschefer, men det forventes at blive undtagelsen," siger Mercan-Ellen Nielsen.

Klimatopmødet i Paris afholdes fra 30. november til 11. december.

Forrige artikel Magten tilbage til folket – folket tilbage til magten Magten tilbage til folket – folket tilbage til magten Næste artikel Briterne spenderer hvor Danmark sparer Briterne spenderer hvor Danmark sparer