Sundhedsforsker: Livsstilssygdomme skyldes meget andet end livsstil

DEBAT: Livsstilssygdomme kommer ikke kun af livsstil. Men vores ensidede fokus på at livsstilssygdomme er forskyldt af individet gør, at sundhedssystemer kun fokuserer på ændring af adfærd, og det er et problem, skriver Signild Vallgårda, professor i sundhedspolitiske analyser ved KU.

Af Signild Vallgårda
Professor i sundhedspolitiske analyser, Institut for Folkesundhedsvidenskab, KU

Livsstilssygdomme er et meget brugt ord, men betegner de noget, som findes? Naturligvis findes diabetes, hjertekarsygdomme, KOL, lungekræft med videre, men er de livsstilssygdomme?

Hvis man med ordet mener, at deres er årsag er de syges adfærd, er det en misvisende betegnelse. Adfærden er hverken en nødvendig eller tilstrækkelig årsag, men ofte en bidragende. Adfærden er ikke en nødvendig årsag, fordi man kan få lungekræft og KOL uden at have røget, man kan få diabetes, selv om man er slank og fysisk aktiv. Adfærden er heller ikke en tilstrækkelig årsag, da mange rygere ikke får lungekræft, og mange, der spiser uhensigtsmæssigt, bevæger sig lidt og vejer meget, ikke får diabetes eller hjertekarsygdomme.

Der skal åbenbart mere til end en uhensigtsmæssig adfærd. De forskellige sygdomme, der samles under betegnelsen livsstilssygdomme, har mange og forskellige årsager.

Livsstilssygdomme skyldes også genetik
Man kan være genetisk disponeret for at få dem. Man kan i fostertilstanden eller i sin barndom have været udsat for påvirkninger, som gør, at man har en større risiko for at blive syg. Arbejdsbetinget stress øger risikoen for hjertekarsygdomme. Luftforurening øger risikoen for lungekræft, KOL og hjertekarsygdomme. Forskellige stoffer i arbejdsmiljøet, drikkevand, mad, legetøj og så videre er kræftfremkaldende. Dårlige sociale relationer øger risikoen for hjertekarsygdomme.

Ved at bruge betegnelsen livsstilssygdomme opnår man i hvert fald to ting. Det ene er, at man let kommer til at se bort fra mange andre årsager til sygdommene, årsager, som man måske kunne gøre noget ved. Det andet er, at man lægger ansvaret for sygeligheden på den enkelte, hvilket er urimeligt, eftersom den enkelte ikke har mulighed for at påvirke de fleste sygdomsårsager. End ikke vores adfærd er vi helt herre over.

Selvfølgelig påvirker vi selv vores adfærd, men i mindre grad end de fleste af os gerne vil tro. Hovedparten af vores handlinger sker uden nærmere overvejelse, per rutine og automatik.

Vores omgivelser og levekår påvirker adfærden, ikke mindst de mennesker, som omgiver os. Vi handler på samme måde, som dem, vi ligner. Det gælder på mange områder: i vores påklædning, valg af feriemål, indretning, spisevaner, drikkevaner og så videre. Der er således klare sociale mønstre i vores adfærd. I dag ryger mennesker med kort uddannelse mere end dem med en lang uddannelse. Omvendt forholder det sig med storforbrugere af alkohol. Blandt personer med de højeste indkomster er der en større andel som drikker mere, end hvad Sundhedsstyrelsen synes godt er. Vi vælger altså ikke vores adfærd så frit, som vi gerne vil tro.

Ved at bruge ordet livsstilssygdomme skaber vi en forestilling om, at adfærden er den primære årsag til sygdommene, og som følge heraf fokuseres politisk bestemte sygdomsforebyggelsesinitiativer især på de såkaldte KRAM-faktorer: kost, rygning, alkohol og motion. Alle de andre risikofaktorer bliver nemt glemt.

Skal de mange forskellige sygdomme partout have en fællesbetegnelse, ville det være et fremskridt, hvis de blev kaldt noget mere neutralt, for eksempel kroniske sygdomme. Det kunne måske gøre det lettere at få øje på alle deres øvrige årsager og måske øge viljen til at gøre noget ved dem.

Forrige artikel Forfatter: Vær på vagt over for Facebook, Netflix og Snapchat Forfatter: Vær på vagt over for Facebook, Netflix og Snapchat Næste artikel Centerchef: Uddannelsessteder har akut behov for handicappolitik Centerchef: Uddannelsessteder har akut behov for handicappolitik
  • Anmeld

    Hanne Koplev · dyrlæge

    Tak til Signild Vallgårda

    Tak til Signild Vallgårda for at nuancere debatten om mulige årsager til visse sygdommen.
    Man skal ikke have interesseret sig ret længe for forskning, før det går op for en, at industrien styrer forskningen gennem sponsorering af denne.
    Forskning i ubekvemme emner, såsom forurening fra industrien, bivirkninger af vaccination eller anden medicinsk behandling etc. medfører ingen sponsorering og dermed heller ingen forskning.
    Ligesom "ubekvemme interesser" hos en forsker kan medføre udstødelse af "det gode selskab" samt ophør af karriere-muligheder.

  • Anmeld

    Christian X

    TAK

    Der skal lige så stort fokus på arbejdsmiljø, kemikalier og andre faktorer samt samspillet mellem forkellige miljøbelastninger mennesker udsættes for.

  • Anmeld

    Kitt Kongstad · Psykoterapeut

    Tak

    Tusind tak for en længe ventet artikel. Jeg er enig i dine synspunkter. Det er meget mere komplekst.

  • Anmeld

    Flemming Petersen · Chefanalytiker

    Livsstilen har dog betydning for mange af disse sygdomme

    Selvom man kan få lungekræft uden at have røget eller svejset, er det dog pudsigt mest rygere, der får denne sygdom. Det samme kan siges om de andre sygdomme, så jo, livsstilssygdom er et meget relevant udtryk. Men vi bør nok inddrage arbejdsliv og bopæl i livsstil.

  • Anmeld

    Kirsten Vang Nielsen · Sundhedsforsker

    Spot on

    Tak for et befriende opgør med den ubehagelige og nedladende personliggørelse af de store folkesygdomme. Desværre er denne tyrkertro på livsstil begrænsende for at forske i de underliggende årsager til fedme, diabetes, KOL mm. Der mangler simpelhen evidens for livsstilsændringer. Når dem, der i dag bliver 100 år har spist kartofler og brun sovs hele livet og aldrig har løbet en tur, så er det ualmindeligt naivt at tro at man bliver 100 år ved at spise blåbær og løbe marathon. Og endnu mere naivt at tro at man vedbliver med at være rask og rørig til man er 99 år.

  • Anmeld

    Henrik Stein

    Befriende

    En saglig, professional artikel uden femstavelses fremmed ord, kort og uden gentagelser.......herligt!
    Dette har i min bog altid været adelsmærket på en sand ekspert.
    TAK herfra

  • Anmeld

    Kirsten Lomborg · Professor

    Mange synspunkter, men få fakta

    Når jeg læser artiklen og de efterfølgende kommentarer, tænker jeg debatten er frugtesløs, så længe den bygger langt mere på synspunkter end på fakta. Flemming Petersen holder sig på faktasporet, men så går det ellers løs med værditilkendegivelser og argumenter med massevis af underforståede præmisser. Hvis vi bliver ved med at råbe fra hver sin side af kløften livsstil vs. levevilkår, så kommer vi ingen vegne. Må jeg foreslå et fremadrettet fokus på og anerkendelse af indsatser på begge fronter.

  • Anmeld

    Reimar W. Thomsen · Overlæge

    Altid både arv og miljø

    Næsten alle sygdomme i verden skyldes 100% arv og 100% miljø. Uden arveanlæg ingen sygdom, og uden miljøpåvirkning ingen sygdom. Det giver derfor ikke mening at postulere et enten-eller. Det er altid et både-og.
    Sygdommene kaldes skam allerede kroniske sygdomme, eller internationalt ”non-communicable diseases, NCD”. Det er af flere grunde meget bedre udtryk end ”livsstilssygdomme” (efter det engelske: lifestyle diseases). ”Stil” er en bestemt måde hvorpå man udfører nogle ting, og henleder tydeligvis tanken på noget selvforskyldt – ”sådan har jeg valgt at leve mit liv”. Så simpel er sagen selvfølgelig ikke. Man kan blot besøge Sydstats USA hvis man er i tvivl, hvor >40% af alle indbyggere i nogle stater nu er fede. Dette repræsenterer tydeligvis ikke et simpelt, individuelt valg hos den enkelte (”nu vil jeg bare være fed”), men et strukturelt samfundsproblem. Det tror jeg også, både socialt og liberalt sindede mennesker med lidt tilhørende omtanke kan forstå.

    I skolen lærte vi, at fedme er et simpelt spørgsmål om at man spiser for meget og laver for lidt. Besnærende simpelt. Men formentlig forkert. Meget tyder på, at kroppens termostat af forskellige grunde selv vælger at suge fedt til sig hos nogle mennesker – måske relateret til pykosocial stress, miljøfaktorer, andet - og at appetitten dernæst følger oplagringen, ikke omvendt. Årsagerne forskes der intensivt i i disse år. Det betyder ikke, at vi ikke fortsat skal tilstræbe at leve aktivt og sundt – selvfølgelig skal vi det, og det starter fra barnsben af. Ikke mindst for familier, der er disponeret til fedme og kronisk sygdom.
    Udtrykket ”livsstilssygdomme” kan vi derimod gerne bruge lidt mindre, også i faglige kredse.

  • Anmeld

    hanne seybold · nej

    artikel om livsstil - og genetik

    herligt med dette indlæg - burde udbredes langt mere

    vore genetiske anlæg: er da helt afgørende også her

    hilsen Hanne Seybold
    - borger i Roskilde - årgang 1944

  • Anmeld

    Jonathan Led Larsen · Ph.d.-studerende

    Et godt indlæg imod forfladigelse og enkelt-faktor-forklaringer

    Kroniske sygdomme lyder dog ikke optimalt fra min vinkel - selvom det etymologisk betyder langvarige sygdomme, så har det - i min erfaring - en uheldig medbetydning i retning af, at det nok aldrig går over.

    Multideterminerede sygdomme kunne måske være et bedre bud, fordi det peger i retning af det komplekse netværk af faktorer, som ligger bag udvikling og vedligehold af denne gruppe af sundhedsproblemer.

    Udfordringen er så, hvordan vi formår at skabe en fornuftig og konstruktiv dialog og forskning, der kan begribe de komplekse samspil, som er med til at udvikle og vedligeholde multideterminerede sygdomme.

    Betegnelsen vil i hvert fald minde os om, at vores alt for menneskelige forkærlighed for enkle, lineære forklaringsmodeller ikke slår til i denne sammenhæng... som i så mange andre...

  • Anmeld

    Flemming Petersen · Chefanalytiker

    Lad os bare kalde det noget andet

    Når jeg her om nogle år får skrumpelever fordi jeg får en flaske rødvin hver aften, så vil jeg huske at fortælle mine omgivelser, at jeg lider af en non-communicable disease eller multidetermineret sygdom. Det lyder bedre end livsstil, for jeg har jo ikke valgt at drikke, og rygerne har ikke valgt at ryge. Det er en funktion af arv og miljø.

  • Anmeld

    Reimar W. Thomsen · Overlæge

    Civilisationssygdomme

    Multideterminerede sygdomme er da ikke så dårligt et begreb, Jonathan.
    "Civilisationssygdomme" er et andet bud.
    Og yes, det er helt korrekt at skrumpelever er en funktion af arv og miljø. Der er, uretfærdigt nok, en del mennesker derude, der godt kan tåle at drikke en flaske rødvin hver aften, uden at få skrumpelever. Vi anbefaler det dog ikke af den grund ;) for vi kan endnu ikke aflæse den præcise livstidsrisiko på en genchip. Det kommer måske en dag.
    Grundlæggende, som Kirsten rigtigt skriver, vi kommer ingen vegne med "livsstil vs. levevilkår" råben - det er både-og - indsats på begge områder er vejen frem.
    For selvfølgelig har folk også selv et ansvar for at træffe sunde valg, det er vi helt enige om, Flemming. Det kan vi så passende støtte hinanden lidt i, på tværs af samfundet.