Debat

Tænketank: Camerons krav kræver ikke traktatændringer

DEBAT: Den britiske premierminister, David Cameron, har over for de britiske vælgere gjort det klart, at en genforhandling om briternes forhold til EU kræver traktatændringer. Men det er imidlertid ikke tilfældet, skriver Maja Kluger Rasmussen, senioranalytiker i Tænketanken Europa.

Camerons EU-krav kræver ikke traktatændringer, skriver Maja Kluger Rasmussen fra Tænketanken Europa.
Camerons EU-krav kræver ikke traktatændringer, skriver Maja Kluger Rasmussen fra Tænketanken Europa.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Maja Kluger Rasmussen
Senioranalytiker i Tænketanken Europa

Udmeldingen om traktatændringer tyder på at være et politisk taktisk valg. Målet er at signalere til de britiske borgere og EU’s regeringsledere, at de konservative ønsker væsentlige ændringer i Storbritanniens EU-forhold.

Maja Kluger Rasmussen
Senioranalytiker i Tænketanken Europa

Debatten om EU kører for fuld skrue i Storbritannien forud for det britiske parlamentsvalg inden maj. 

Fakta

Deltag i debatten!

Send dit indlæg til [email protected]

Den britiske premierminister, David Cameron, har lovet vælgerne at genforhandle briternes forhold til EU og sende aftalen til folkeafstemning inden udgangen af 2017, hvis han genvinder magten. 

I lang tid har Cameron været vag i sine udmeldinger om, hvad han præcis ønsker at tage op til genforhandling. Det ændrede sig, da Cameron holdt sin tale om EU-borgeres adgang til britiske velfærdsydelser 28. november 2014.

Traktatændringer eller ej?
Her gjorde Cameron det klart, at hans reformpakke kræver EU-traktatændringer, og derfor enstemmighed i det Europæiske Råd. Kravene handler om indvandrere og andre EU-borgeres rettigheder i Storbritannien, som briterne gerne ser indskrænket.

Som de fremgår nu, kan Camerons krav til genforhandling dog godt blive løst uden traktatændringer. Britiske kilder i den britiske statsadministration peger desuden på, at appetitten for traktatændringer i ”Number 10” (Camerons bolig) er lille. Meget afhænger af, hvordan Camerons krav bliver konkretiseret de kommende måneder.

Udmeldingen om traktatændringer tyder på at være et politisk taktisk valg. Målet er at signalere til de britiske borgere og EU’s regeringsledere, at de konservative ønsker væsentlige ændringer i Storbritanniens EU-forhold.

Fem strenge immigrationskrav
Hvilke krav har Cameron? Camerons tale er nogle steder tvetydig. Han opstiller overordnet fem krav, som jeg nedenfor skitserer mulige løsninger på.

Krav 1: Udvis EU-jobsøgende, som ikke har fundet arbejde inden for seks måneder.

Dette krav kræver ikke nødvendigvis ændringer. På nuværende tidspunkt kan Storbritannien godt udvise EU-borgere efter seks måneder, med mindre de er i arbejde eller er selvstændig erhvervsdrivende, studerende eller selvforsørgende. Personer med opholdsret må ikke udvises, så længe de ikke udgør en byrde for det sociale system. EU-Domstolens afgørelser viser, at EU-jobsøgende, der opholder sig i et andet EU-land end deres eget, kan blive længere end seks måneder, hvis de kan bevise, at de kan finde arbejde inden for en rimelig periode.

Ønsker Cameron derimod at stramme de nuværende regler, kræver det en ændring af direktiv 38/2004 – det såkaldte opholdsdirektiv.

Krav 2: Fire års optjeningspligt for adgang til visse sociale ydelser såsom boligstøtte og skattefradrag.

Traktaten (TFEU art. 45 (2)) forbyder diskrimination mod arbejdstagere, når det gælder beskæftigelse, aflønning og arbejdsvilkår, men ikke i forhold til sociale og skattemæssige fordele. Ligebehandling i sociale- og skattefordele er beskyttet under forordning 492/2011 om arbejdskraftens frie bevægelighed. Camerons krav kræver derfor enten en ændring af forordning 492/2011 eller en ændring af britisk national lovgivning, så længe at optjeningspligten gælder for alle borgere, også britiske.

Krav 3: Forhinder at arbejdere kan få adgang til børnepenge, hvis deres børn bor i et andet EU-land.

Kræver en ændring af forordningerne 492/2011 om arbejdskraftens frie bevægelighed og 883/2004 om koordinering af sociale sikringsordninger. Flere medlemslande ønsker revideringer af disse forordninger.

Krav 4: Sæt restriktioner på den frie bevægelighed for kommende nye medlemslande, indtil deres land har nået et vist økonomisk niveau.

Kræver indskrivning i fremtidige optagelsestraktater og enstemmighed i det Europæiske Råd. Indtil nu har overgangsordninger været bestemt af antal år inden for EU.

Krav 5: Gør det lettere at udvise kriminelle, svindlere og tiggere og forhindr, at de vender tilbage.

Det er allerede muligt at udvise kriminelle, da arbejdskraftens frie bevægelighed kan begrænses af hensynet til den offentlige orden, sikkerhed og sundhed. Ønsker Cameron strammere regler, kræver det en revidering af direktiv 38/2004 om unionsborgernes og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemslandenes område.

Camerons fem krav flugter med den debat, vi har haft i Danmark om velfærdsydelser, børnecheck, SU, med mere. Dermed kan Camerons krav bruges som løftestang til en generel EU-drøftelse af velfærdsydelser til EU-immigranter generelt.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00