Tænketanke får mindre taletid i medierne

De landsdækkende morgenaviser giver mindre og mindre spalteplads til de store, private tænketanke. Det viser en søgning på Infomedia.

I 2012 fik Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 1164 presseklip i de store dagblade, mens de i 2014 blev omtalt 775 gange. Det svarer til en tilbagegang på 33 procent. CEPOS har oplevet et fald på 18 procent i samme periode, og pilen peger også nedad for Kraka, Cevea og CONCITO.

Udviklingen kommer bag på Mark Ørsten, der er professor ved Institut for Journalistik på Roskilde Universitet. Han forsker i tænketankes medieomtale, som indtil for nylig kun er gået én vej.

"Da CEPOS blev etableret i midten af 00'erne, var der ingen, som talte om tænketanke herhjemme, og de markante, ideologiske udmeldinger var et frisk pust i en til tider meget konsensuspræget demokratisk samtale. Det fik i flere år medieeksponeringen til at stige, men måske er nyhedsværdien ved tænketanke ikke lige så stærk længere. Det kan være en forklaring på det fald, vi ser," siger Mark Ørsten.

Ny strategi
Samtidig er tænketankene så småt begyndt at sadle om. Medierne er stadig en topprioritet hos Cepos, men de kommunikerer i stigende grad med centrale interessenter som politikere og embedsmænd uden for mediernes bevågenhed.

"Der er ingen tvivl om, at hvis du ser på, hvad vi samlet bruger vores kræfter på, så allokerer vi i dag betydeligt flere ressourcer til andre ting end at komme i medierne Vi har i de senere år oprustet på andre måder ved at skabe dialog med interessenter og stakeholders," siger CEPOS' direktør Martin Ågerup.

Tænketanken har samtidig fået flere muskler og er begyndt at lave decideret politikudvikling. Derfor satser man i stigende grad på at få indspark for lukkede døre fra organisationer, embedsmænd og folkevalgte.

"Vi kan i dag levere tungere analyser, og vi har mange flere analyser på hylden alene i kraft af, at vi har eksisteret i længere tid. Og det gør, at vi har et andet behov for også at kommunikere vores ting på en anden måde end tidligere," forklarer Martin Ågerup.

Hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er man stadig meget optaget af at komme i medierne, men også her er man i stigende grad begyndt at kommunikere via andre platforme.

De store dagblade og medierne i det hele taget er stadig et utrolig vigtigt fokusområde for os. Men det er klart, at der er også kommet andre kommunikationskanaler, eksempelvis i form af sociale medier, og når vi bruger energi på det, har det selvfølgelig en indflydelse på vores ressourcer til at lave pressearbejde. Men det skulle helst ikke gå ud over vores dækning i landsdækkende dagblade, siger kommunikationschef Mikkel Harboe.

Bekymrende for tænketankene
Og tænketankene bør være bekymrede over udviklingen, mener Jesper Kelstrup, der er adjunkt ved Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet. Han har skrevet ph.d. om tænketanke og mener, deres eksistensberettigelse er afhængig af deres evne til at komme i medierne.

"En traditionel interesseorganisation skal meget gerne levere nogle synlige resultater hver gang, der er finanslov eller skal uddeles midler fra en pulje inden for deres område. De skal helst kunne påvise et fodaftryk på al relevant lovgivning inden for deres felt. Det åg har tænketanke ikke. Deres styrke er, at de kan arbejde for at sætte en langsigtet, offentlig dagsorden over tid. Uden det behøver at give et kortsigtet payoff fra sag til sag. Men det betyder også, at hvis det er en blivende tendens, at de får mindre taletid i medierne, så er de helt klart udfordrede," siger han.