Tænketankenes synlighed i pressen er eksploderet

TÆNKETANKE: Ny undersøgelse viser, at tænketanke nævnes i pressen fem gange så ofte som for bare ti år siden. Udviklingen er et resultat af en politisk debat, hvor der ellers ikke er meget plads til idéudvikling, siger ekspert.
Foto: colourbox.dk
Nikolaj L. Simonsen

Cepos, AE, Cevea, Kraka og de mange andre danske tænketanke præger i stigende grad mediebilledet. En ny undersøgelse foretaget af kommunikationsfirmaet Toft Kommunikation viser, hvor ofte Danmarks ni største tænketanke nævnes i Danmarks seks største dagblade.

Undersøgelsen viser en eksplosiv udvikling i citeringen af de danske tænketanke i landets aviser. I 2013 blev tænketankene således nævnt mere end fem gange så ofte som i 2003.

<iframe height=282 width=428 src="//docs.google.com/a/altinget.dk/spreadsheets/d/1nl5G66MOgXeA0LKX9ksVOERiOOc6braPlT6-F8A34hU/gviz/chartiframe?oid=267146895" seamless frameborder=0 scrolling=no></iframe>

Den liberale tænketank Cepos er  topscorer på listen over citater i dagbladene, mens den venstreorienterede tænketank Arbejderbevægelsens Erhvervsråd citeres næstmest. 

En støtte og ideologisk udfordrer

Filosof og Ph.d-studerende ved Copenhagen Business School, CBS, Martin Møller Boje Rasmussen, har danske tænketanke som forskningsområde. Han forklarer tendensen som et produkt af, at politikere er under stigende pres. Her er tænketankene blevet politikernes nyttige hjælper - i en valgkamp, der aldrig stopper:

”Politik foregår, ligesom moderne medier, døgnet rundt. Det forventes, at politikere kan forholde sig til alt, hvad der foregår på planetens overflade. Her kan tænketankene være en støtte og hjælpe politikerne med skyts i den intensiverede debat,” siger Martin Møller Boje Rasmussen.

Politik foregår, ligesom moderne medier, døgnet rundt. Det forventes, at politikere kan forholde sig til alt, hvad der foregår på planetens overflade. Her kan tænketankene være en støtte og hjælpe politikerne med skyts i den intensiverede debat.

Martin Møller Boje Rasmussen
Filosof og Ph.d-studerende ved Copenhagen Business School

Tænketankene er typisk eksplicit ideologisk funderet. De fungerer således i debatten som støtter for politiske ligesindede, hvor de bidrager med analyser og undersøgelser, der giver videnskabeligt belæg i politiske diskussioner.

Netop på grund af tænketankenes ideologiske udgangspunkt, har de ved flere lejligheder samtidig stillet principielle og følsomme spørgsmål til partier og regeringer, som de ellers deler ideologi med.

Således kan tænketankene bidrage til en politisk debat, der ofte anklages for at være grå og præget af ligegyldige nuanceforskelle partierne imellem:

”Tænketankene kan også udfordre politikerne, der ofte kun tænker frem til næste valg. Nogle tænketanke kan eksempelvis italesætte emner, som ikke giver vælgeropbakning nu, men som kan være afgørende for fremtidige generationer, og derfor er vigtige for samfundet som helhed,” siger Martin Møller Boje Rasmussen.

<iframe height=300 width=445 src="//docs.google.com/a/altinget.dk/spreadsheets/d/1nl5G66MOgXeA0LKX9ksVOERiOOc6braPlT6-F8A34hU/gviz/chartiframe?oid=493879267" seamless frameborder=0 scrolling=no></iframe>

Udbud og efterspørgsel
Direktør i Toft Kommunikation, Søren Toft, står bag undersøgelsen og mener, at årsagen til tænketankenes stigende indflydelse på medierne kan forklares ud fra logikken om udbud og efterspørgsel:

”Der er de senere år kommet mange flere tænketanke. Der har været en ganske markant udvikling siden 90'erne med mange meget ressourcestærke tænketanke. Udbuddet af tænketanke er simpelthen blevet større,” siger Søren Toft og fortsætter:

”Samtidig har medierne oplevet en stigende konkurrence, hvor mange aviser har mistet journalistiske ressourcer. Derfor er mediernes efterspørgsel efter uafhængige undersøgelser steget markant. Tænketankene udfylder et hul, der ligger mellem universiteterne og det politiske liv - de kan komme med forskellige bud på samfundsanalyser og problemløsninger, og kan formidle dem bedre end eksempelvis universiteterne - det er der et væsentligt behov for i medierne.”

Samtidig genkender Søren Toft også partiernes manglende fokus på ideologi og politisk idéudvikling. I en tid, hvor enhver intern partiuenighed blæses op i medierne, har partierne på Christiansborg mere fokus på at please vælgere og medier end løbende politikudvikling. Det har skabt et tomrum, som tænketankene kan udfylde, mener Søren Toft:

”Partierne lægger en linje, som de søger at opretholde, helt frem til et valg. De skal udvise konsensus, og derfor er der i mange partier ikke ret højt til loftet i en løbende idédebat. I partierne ønsker man ikke en intern uenighed udstillet i pressen, for det vil føre til vælgertab. Det åbner et meget stort spillerum til andre aktører i pressen, herunder tænketankene.”

Behøver ikke genvalg
Kristian Weise er direktør i centrum-venstre tænketanken Cevea, en af de mange nye tænketanke, der har set dagens lys inden for de seneste år. Han mener også, at tænketankene har en mere fri rolle i den politiske debat: 

”Politikerne går efter at blive genvalgt. Derfor har de ofte svært ved at erkende fejl og tør ofte heller ikke sige noget, der ikke er til deres politiske fordel. Her har tænketankene en meget mere fri rolle. Boligskatten er et tydeligt eksempel på dette. Økonomerne er enige om, at det er en knap, der bør skrues på, men ingen af partierne tør gøre det, fordi det er valgstrategisk uklogt.” 

Samtidig mener han, at tænketankene kan kommentere mere samfundsvidenskabeligt på politiske begivenheder, end de traditionelle politiske kommentatorer:

”De politiske kommentatorer har en tendens til at reducere politik til et spil om magt og proces. Tænketankene har en mere samfundsorienteret tilgang til politik og forstår politik som noget, der har med virkelighedens verden og Danmark at gøre.”

Selvom tænketankene er aktører med en politisk dagsorden, mener han ikke, det er problematisk, at de i pressen fungerer som eksperter, der kommenterer og kritiserer det politiske liv.

”Medierne og danskerne er klar over, at der ikke er noget, der hedder neutral objektivitet. Man taler altid ud fra et udgangspunkt, og det kommer til udtryk i det, man siger, og det, man vurderer. Derfor kan man lige så godt få meldingerne fra nogen, der toner rent flag,” siger Kristian Weise.

 

Dokumentation

Toft Kommunikation har undersøgt, hvor ofte danske tænketanke er citeret i de landsdækkende dagblade Politiken, Jyllands-Posten, Information, BT, Ekstra Bladet og Berlingske fra 1990-2013.

Undersøgelsen har inddraget følgende tænketanke: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), Cepos, Cevea, Concito, Det Økonomiske Råd (DØR), DIIS, Institut for Menneskerettigheder (IMR), Kraka og SFI.

Undersøgelsen er en del af en større rapport om danske tænketanke, der bliver offentliggjort senere på foråret.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kristian Weise

Underdirektør, Trygfonden
BA i økonomi og filosofi (CBS 2002), kandidat i politisk sociologi (LSE 2004)

0:000:00