Thorning og Frederiksen er mest populære

MENINGSMÅLING: Statsminister Helle Thorning-Schmidt og justitsminister Mette Frederiksen er regeringens mest populære ministre, viser ny måling.

Justitsminister Mette Frederiksen (S) og statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) er de mest populære ministre, viser ny måling for Altinget. 
Justitsminister Mette Frederiksen (S) og statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) er de mest populære ministre, viser ny måling for Altinget. Foto: Keld Navntoft/Scanpix
Anders JerkingErik Holstein

Styrkeforholdet er vendt op og ned i regeringen det sidste halve år. Siden den radikale leder Margrethe Vestager forlod regeringen, er hendes parti kommet i defensiven. S står stærkere i meningsmålingerne, mens R har høstet de dårligste målinger siden valget i 2011.

Nu viser en ny måling af ministrenes popularitet udført af Norstat for Altinget, at de socialdemokratiske ministre også langt overgår de radikale, når vælgerne skal bedømme dem.

På listens førsteplads ligger justitsminister Mette Frederiksen (S) med karakteren 5,6.

”Kronprinsessen har igennem hele regeringsperioden været blandt de mest populære ministre: ganske godt gået i betragtning af de uriasposter, hun har fået tildelt. Først som beskæftigelsesminister og nu i det justitsministerium, som hun stærkt mod sin vilje blev forflyttet til,” vurderer Altingets politiske kommentator Erik Holstein.

På andenpladsen kommer statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) med karakteren 5,4.

Fakta
Om undersøgelsen
Spørgsmålet lød:

"Hvordan vurderer du ministrenes indsats på en skala fra 0 til 10, hvor 0 er det dårligste og 10 er det bedste?
"

Meningsmålingen er foretaget på Norstats internetpanel for Altinget blandt 1004 svarpersoner fra et repræsentativt udsnit af befolkningen over 18 år. Data er vægtede efter Altingets seneste gennemsnit af meningsmålinger, så de også er politisk repræsentative. Svarene er indsamlet i perioden 20.-25. februar 2015. 

Den statistiske usikkerhed er mellem +/- 2,5 - 3 procentpoint.  

Kilde: Norstat

”Helle Thorning-Schmidt er i ellevte time ved at blive et trumfkort for sit parti og regeringen som sådan. Statsministeren anerkendes bredt for sin kompetente håndtering af terrorangrebet, og kampen mod islamismen er et område, hvor hun tydeligvis har stærke politiske følelser investeret,” vurderer Erik Holstein.

Først på tredjepladsen ligger en radikal minister, nemlig udenrigsminister Martin Lidegaard med karakteren 5,1. Han deler pladsen med forsvarsminister Nicolai Wammen (S).

I bunden af listen ligger minister for by, bolig og landdistrikter Carsten Hansen (S) med karakteren 3,9.

Se hele listen på Altinget: Christiansborg her (kræver abonnement)

Tegn uforpligtende prøveabonnement her.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Helle Thorning-Schmidt

Fhv. statsminister (S), partiformand & MF, fhv. MEP, bestyrelsesmedlem, fhv. adm. direktør, Save the Children International, medformand, Facebooks Tilsynsråd
MA i europæiske studier (College of Europe, Brügge, Belgien 1993), cand.scient.pol. (Københavns Uni. 1994)

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

0:000:00