Thorning tog fejl om jordskatter

I sin tale på årsmødet sagde Helle Thorning-Schmidt, at en rød regering vil rulle jord-skattelettelserne tilbage. Hun pegede på, at skattelettelserne har været med til at gældsætte landbruget:

"Der er mange grunde til, at gælden er eksploderet, men man kommer næppe uden om, at lettelserne i jordskatterne udløste en stigning i jordpriserne, som grundlæggende var urealistisk," sagde Thorning i sin tale.

Men Helle Thorning-Schmidts udsagn er ikke historisk korrekt, fastslår Henrik Zobbe, leder af Fødevareøkonomisk Institut på Københavns Universitet.

"Hendes årsagssammenhæng er er ikke rigtig, for boblen var bristet, da skatten blev sat ned," siger han med henvisning til, at regeringen først besluttede at sænke jordskatterne i foråret 2010 - altså efter, at jordpriserne igen var begyndt at falde.

"Så når hun siger, at den sænkning, der havde været i jordskatterne, har været med til at presse priserne på jord op på det unormalt høje niveau, så er der en tidsmæssig forskydelse, som ikke hænger sammen. Det var ikke den skattelettelse, som gjorde, at jordpriserne eksploderede frem mod 2008," siger Henrik Zobbe.

Han pointerer dog, at Helle Thorning-Schmidt teoretisk har ret i, at lavere skatter kan føre til højere jordpriser.

"En sænkning af skatten gavner de nuværende jordejere, men kapitaliserer sig i prisen, når jorden skal handles, fordi de fremtidige jordejere vil være i stand til at betale en højere pris for jorden, når skatten er sat ned," siger han.

Vismænd advarede 
Samtidig med, at regeringen i 2010 besluttede at sænke jordskatterne, advarede de miljøøkonomiske vismænd mod netop dette.

"En krisestøtte i form af endnu lavere beskatning af jord vil være forfejlet: Det vil lede til reale kapitalgevinster på jord, og dermed gøre det muligt i en periode at fortsætte en evt. tabsgivende produktion finansieret af kapitalgevinster," skrev vismændene i deres årsrapport, hvor de pointerede, at lavere jordskatter vil betyde, at produktive landmænd vil stå over for en højere jordpris, samtidig med at staten binder sig til en ny udgift.