Jan Rose Skaksen

Tidligere vismand i spidsen for nyt forskningsinstitut

5. oktober 2012 kl. 10:13 | Opdateret 5. september 2012 kl. 12:00
NAVNENYT: Tidligere økonomisk vismand og professor ved CBS Jan Rose Skaksen bliver direktør i KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (Opdateret).
| Flere

Fakta:

Om Jan Rose Skaksen

Uddannelse:

  • cand. oecon. og ph.d. fra Aarhus Universitet

 Tidligere Ansættelser:

  • Professor på CBS - Økonomisk Institut 
  • Professor og institutleder Økonomisk Institut, Syddansk Universitet
  • Adjunkt og lektor Institut for Økonomi, Aarhus Universitet 

 Medlemskaber af råd: 

  • Nuværende medlem af Regeringens Vækstforum 
  • 2003-2008 Medlem af formandskabet for Det Økonomiske Råd.

 

Det bliver den tidligere økonomiske vismand Jan Rose Skaksen, som skal stå i spidsen for det nye Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning.

Instituttet hedder Kora og er resultatet af en fusion af Dansk Sundhedsinstitut, Anvendt Kommunal Forskning og KREVI. En sammenlægning, som regeringen gennemførte tidligere i år.

Den 50-årige Jan Rose Skaksen er uddannet cand.oecon. fra Aarhus Universitet og har en ph.d. fra samme sted.

Han var medlem af formandskabet for Det Økonomiske Råd 2003-2008. Lige nu er han er medlem af regeringens Produktivitetskommission.

KORAS bestyrelsesformand, professor Nina Smith, er sikker på, at Jan Rose Skaksen bliver en stærk direktør. Blandt andet på grund af hans viden og erfaring.

"Jan er en meget anerkendt økonom med stor indsigt i det danske velfærdssamfund og en flot forskerkarriere. Vi er overbeviste om, at KORA med Jan Rose Skaksen som direktør vil lykkes med sin vision om at levere praksisnære analyser og forskning, som vil kunne gøre kommuner og regioner endnu bedre rustet i deres daglige arbejde," siger Nina Smith, der er professor i økonomi på Aarhus Universitet.

Og økonomiminister Margrethe Vestager (R) er meget tilfreds med valget af Jan Rose Skaksen.

"Jan Rose Skaksen kender de forskellige velfærdsproblemstillinger fra både sin forskning og arbejdet som økonomisk vismand. Jeg er sikker på, han vil være med til at skabe stor synlighed omkring KORA's arbejde med at analysere og forske i, hvordan vi skaber bedre eller mere velfærd for de samme penge - eller færre," siger Margrethe Vestager.

Fakta:

Fakta om KORA

• KORA er en uafhængig statslig institution og hører under Økonomi- og Indenrigsministeriet.

• KORA's analyser og forskning har til formål at fremme kvalitetsudviklingen, styrke beslutningsprocesserne og forbedre kommunernes og regionernes ressourceanvendelse.

• KORA har 136 ansatte med kontor i Århus og København. 

KORA bliver formentlig et af de mest magtfulde forskningsinstitutioner i Danmark. Forskningsresultaterne fra især AKF og DSI har ofte givet politisk genlyd, når medier har bragt forskningsresultater herfra.

Flere af de centrale medarbejdere i AKF og DSI har været hyppigt brugte eksperter i landets medier. Her kan nævnes tidligere AKF-direktør Mette Wier, tidligere direktør i DSI, Jes Søgaard. De to fortsætter indtil videre i KORA med titel af direktør, fremgår det af KORA'S hjemmeside.

Det er KORAS bestyrelse, som har udvalgt Jan Rose Skaksen.

Den nye direktør, som er KORA'S første, starter i sit nye job 1. november.

 
Altinget | Arbejdsmarked
 
Altinget | Forskning & Innovation
 
Altinget | Kommunal
 
Altinget | Social
 
Altinget | Sundhed

LÆS NYESTE ARTIKLER:
LÆS OGSÅ:
Nyeste artikler med Jan Rose Skaksen:
Sort pil 8/4/2013: Mere velfærd kræver øget produktivitet
Sort pil 19/3/2013: Chefer flygter fra KORA
Nyeste artikler med Nina Smith:
Sort pil 21/8/2012: Ansættelse af Vera-direktør starter forfra
Sort pil 14/6/2012: Nina Smith bliver formand for VERA
Nyeste artikler med Margrethe Vestager:
Sort pil 6/5/2013: KL’s "nebengesjæft" bekymrer V
Sort pil 29/4/2013: Regioner og kommuner skal tale bedre sammen
Nyeste artikler om Det Økonomiske Råd:
Sort pil 12/11/2012: Vismænd skeptiske over for grøn satsning
Sort pil 1/11/2012: Vismænd anbefaler længere dagpengeperiode i krisetider
Nyeste artikler om KORA:
Sort pil 19/3/2013: Chefer flygter fra KORA
Sort pil 18/3/2013: Chefer flygter fra KORA
NAVNENYT:
Jon Kiellberg 18. maj
Lotte Hansen / BT 17. maj
Sort pil Læs mere
BT Jyllands-Posten
Jyllands-Posten 18. maj
Berlingske
Berlingske 17. maj
Sort pil Læs mere
Morten Dreyer (DF) 18. maj
Karsten Lauritzen (V) 17. maj
Sort pil Læs mere
MODTAG ET DAGLIGT NYHEDSBREV FRA ALTINGET.DK
Dagens mest læste politikerblogs