Hjort afviser socialdemokratisk togfond-løsning

TOGFOND: Hullet i Togfonden kan ikke lukkes ved at afsætte 200 millioner kroner om året, som Socialdemokraterne hævder, lyder det fra finansministeren. Tænketanken bag beregningerne afviser kritikken.

Foto: Colourbox
Hjalte T. H. Kragesteen

Det tager slet ikke hånd om nældens rod, når Socialdemokraterne vil bruge 200 millioner kroner om året til at lukke hullet i Togfonden.

Det mener finansminister Claus Hjort Frederiksen (V). 

“Vi kan ikke bare brænde 28,5 miliarder kroner af på jernbaneprojekter i de kommende år med en forventning om, at pengene passer på langt sigt,” lyder det i en skriftlig kommentar.

Dermed hælder han Socialdemokraternes budskab, om at der blot er brug for 200 millioner kroner om året, ned ad brættet. Togfonden var et centralt omdrejningspunkt under spørgetimen med statsministeren i Folketingssalen tirsdag. Socialdemokraternes formand Mette Frederiksen (S) erklærede sig her klar til at lukke hullet i Togfonden, som Finansministeriet har opgjort til 15,5 milliarder kroner.

Det offentlige budget vil være belastet, fordi man samlet set har en udgift. Derfor er det næppe løsningen, at man afsætter 200 millioner kroner om året.

Bo Sandemann Rasmussen
Professor i økonomi ved Aarhus Universitet

For det er nemlig slet ikke så svært, som regeringen gør det til, lød det:

”Vil statsministeren bekræfte, at de midler, der mangler i Togfonden, er realistiske at finansiere på finansloven al den stund, at troværdige beregninger viser, at det svarer til cirka 200 millioner kroner årligt,” lød det fra Mette Frederiksen.

Hun sammenlignede i øvrigt udfordringen med blå bloks sænkning af registreringsafgiften, som også koster statskassen 200 millioner kroner om året.

Forholder sig ikke til nuværende udfordringer
Budskabet om de 200 millioner kroner om året stammer fra en beregning fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Der er tale om en ret simpel beregning, som tager udgangspunkt i Finansministeriets eget skøn for, hvor stor den såkaldte varige virkning af Togfonden er på de offentlige budgetter. Hele Togfonden vil varigt koste statskassen 360 millioner kroner, så hvis der mangler 15,5 milliarder, er der altså brug for 200 millioner om året, lyder det.

Men finansministeren giver meget lidt for de beregninger.

”AE’s betragtninger forholder sig slet ikke til de finanspolitiske udfordringer, som vi står over for her og nu," skriver Claus Hjort Frederiksen.

Når Claus Hjort Frederiksen peger på, at pengene først passer på langt sigt, er det fordi milliard-indtægterne fra den øgede beskatning af nordsøolien især forventes at komme i statskassen de kommende år (se tabel i bunden). Selvom der kommer indtægter til Togfonden helt frem til 2042. I 2017-19 ligger den årlige indtægt eksempelvis på omkring tre milliarder kroner. I 2042 er den meget lavere på omkring 200 millioner kroner.

Tænketank: Ligegyldigt hvornår pengene kommer
Ifølge direktør for AE, Lars Andersen, skal beregningen illustrere, at hullet i togfonden ikke er særlig stort, da de 15,5 milliarder er et engangsbeløb.

”Pointen er, at 15,5 milliarder ser kæmpe stort ud, men det udgør kun 200 millioner kroner om året ud i al fremtid,” siger han.

Men når man ser på, hvornår oliemilliarderne lander i statskassen, så skulle de helt store milliard-indtægter komme de næste par år. Vil der så ikke være et hul, som skal håndteres, selvom man afsætter 200 millioner om året?

”Det er sådan set ligegyldigt, om pengene kommer ind i samme takt. Det her handler om, hvor meget der er brug for på finansloven i al fremtid for at finansiere hullet,” siger Lars Andersen.

Professor: Næppe en løsning
Ifølge professor i økonomi ved Aarhus Universitet, Bo Sandemann Rasmussen, har Claus Hjort Frederiksen noget at have sin kritik i. Principielt set har Arbejderbevægelsens Erhvervsråd ret i, at den varige udgift er 200 millioner om året. Men i den virkelige verden kan Danmark ikke bare køre med underskud, påpeger han.

”Det er korrekt, at man kan finansiere en investering ved hjælp af årlige tilbagebetalinger. Men på grund af EU-krav er der nogle særlige regler for, hvor store underskud vi må have,” siger Bo Sandemann Rasmussen.

Han peger således på samme problem som finansministeren: at indtægterne til Togfonden især skulle falde i de kommende år, og at der derfor vil være et hul i kassen på den korte bane, som skal håndteres.

”Det offentlige budget vil være belastet, fordi man samlet set får en udgift. Derfor er det næppe løsningen, at man afsætter 200 millioner kroner om året,” siger Bo Sandemann Rasmussen.

Tabel: Sådan falder olieindtægterne (kilde: Eftersyn af Nordsøbeskatningen fra 2013)

 År Indtægt til staten 
 2014    -235 mio. kroner
 2015    -285 
 2016      360 
 2017   2.890 
 2018   3.140 
 2019   3.130 
 2020  2.460 
 2021   2.010 
 2022   1.780 
 2023  1.675
 2024  1.420
 2025  1.250
 2026  1.166
 2027  1.385
 2028  1.300
 2029  1.205
 2030  1.065
 2031  1.045
 2032     980
 2033     870
 2034     790 
 2035     700 
 2036     705 
 2037     645 
 2038     700 
 2039     605 
 2040     265 
 2041       15 
 2042     205 
I alt    27,8 mia*

*Tallet er senere opjusteret til 28,5 milliarder.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Bo Sandemann Rasmussen

Professor, Institut for Økonomi, Aarhus Universitet
MSc (London School of Economics, 1985), ph.d. i økonomi (Aarhus Uni. 1990)

Claus Hjort Frederiksen

Fhv. MF (V), fhv. minister og partisekretær
cand.jur. (Københavns Uni. 1972)

Lars Andersen

Direktør, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
cand.polit. (Københavns Uni. 1986)

0:000:00