Topmøde i oppositionen

OPPOSITION: De fem ledere af oppositionspartierne har netop programsat et af deres sjældne møder. Det sker, kort efter Alternativet satte spørgsmålstegn ved, om man vil pege på Mette Frederiksen efter næste valg.

<span>Mette Frederiksen (S) med Alternativets Rasmus Nordquist og (bagsiden af) Enhedslistens&nbsp;Pernille Skipper.<br>En fælles frokost mellem oppositionens frontfigurer kan måske forbedre stemningen mellem dem, men en samlet politisk vision bliver der ikke tale om.<br></span>
Mette Frederiksen (S) med Alternativets Rasmus Nordquist og (bagsiden af) Enhedslistens Pernille Skipper.
En fælles frokost mellem oppositionens frontfigurer kan måske forbedre stemningen mellem dem, men en samlet politisk vision bliver der ikke tale om.
Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Scanpix
Erik Holstein

Når Enhedslistens Pernille Skipper, Alternativets Uffe Elbæk, SF's Pia Olsen Dyhr, Radikales Morten Østergaard og Socialdemokraternes Mette Frederiksen mødes til en frokost 25. april, vil det være første gang i mere end et år, de alle er samlet.

Frokosten er faciliteret af Socialdemokratiet, men det er Alternativet, der har lagt særlig vægt på, at hele oppositionen mødes igen.

I Alternativet har der længe været frustration over, at partierne i rød blok hverken har en fælles løbende dialog eller en fælles vision. Det fik for et par uger siden Alternativet til at melde ud, at partiet slet ikke ser sig selv som en del af rød blok, men derimod udgør sin egen grønne ”blok”.

Politiske krav
Uffe Elbæks folk vil under ingen omstændigheder pege på Lars Løkke Rasmussen (V) som statsminister efter næste valg, men partiet har sat spørgsmålstegn ved, om det i stedet vil pege på socialdemokraternes formand, Mette Frederiksen.

Senest har Alternativets politiske ordfører, Rasmus Nordquist, i Jyllands-Posten lagt op til at bruge en dronningerunde efter valget til at kræve politiske indrømmelser. En model, Enhedslisten også kan tænkes at benytte.

Den fælles forårsfrokost kan muligvis forbedre stemningen internt i oppositionen, og for Alternativet har dialog og proces betydning i sig selv.

Der er dog ingen tegn på, at de fem partier vil arbejde med en fælles vision eller et fælles grundlag op til næste valg. Det ser Alternativets Uffe Elbæk gerne, men det vil være stik imod den førte socialdemokratiske strategi.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00