Trads: Corydon & co. udstillet som amatører i Dong-skandale

Ovre i New York kan Goldman Sachs-banditterne i dag stable deres formodede gevinst op på deres køb og salg af Dong-aktier: Godt fem milliarder kroner! Eller 1.518 solide guldbarrer!

Tak, siger de, mens de gnider sig i hænderne. Her i København må Henrik Poulsen, administrerende direktør for Dong, som er så god til at rage til sig, nøjes med mindre: Omkring 35 millioner kroner i bonus!

Mens de rige bliver rigere, er vi andre til grin – for Dong-skandalen har netop udviklet sig fra slem til værre:

Vulgær værditilvækst
Da staten solgte aktier til Goldman Sachs-spekulanterne i januar 2014, vurderede staten, at Dong havde en markedsværdi på 31,5 milliarder. I dag, hvor Dong står til børsnotering, er virksomheden vurderet til et sted mellem 83,5 og 106,5 milliarder kroner.

LÆS OGSÅ: Dong klar til børsen: Værdisættes til over 100 mia. kroner

En vulgær værditilvækst på mindst det dobbelte og måske mere end det tredobbelte!

Det ligner ærligt talt tyveri ved højlys dag, for hvis staten blot havde værdisat Dong mere præcist, ja, så kunne statskassen havde høstet godt af milliarder af ekstra kroner, som nu i stedet sendes afsted til skruppelløse multimillionærer.

Dong-skandalen er først og fremmest historien om, hvordan amatører i både den daværende regering og i det ellers så selvsikre Finansministerium ødslede med fællesskabets værdier. Men handlede de ikke i god tro? Kunne de vide, at Dong var mere værd?

Nyrup havde ret
Ja, det ved gud de kunne, for advarslerne stod i kø. Som de fleste husker, var kritikken af salget monumentalt, og kulminationen kom, da forhenværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) lige før salget på forsiden af Politiken kaldte det en katastrofe.

”Set fra Goldman Sachs er det en forrygende forretning. Set fra Danmark er det en bundskraber… Hvis man bruger finansverdenens egne tommelfingerregler, er Dong mindst det dobbelte værd - altså 60 til 80 milliarder kroner i stedet for de godt 31 milliarder,” sagde Nyrup.

Men den slags var de ligeglade med i regeringen, og den sendte i stedet sin skødehund, direktør Henrik Poulsen, på banen. Dong-bossen sagde, at Nyrup ikke "forstod virkeligheden". I dag ved vi, at Nyrup havde ret, og at Poulsen var fuld af løgn.

Top-skurkene i Dong-skandalen var finansminister Bjarne Corydon (S) og departementschef i Finansministeriet David Hellemann - de to hovedmænd bag det ugennemtænkte salg. Hvad laver de i øvrigt i dag? Tja, de skovler penge ind i finanseliten. Corydon hos McKinsey, Hellemann i Nordea.

Men der er andre, som også bør beskyldes for svigt – især lederne af de to øvrige partier, som sad i regering på det tidspunkt, og som indtog ledende poster i økonomiske ministerier og derfor sad i regeringens Økonomiudvalg, som reelt traf beslutningen om at sælge til spotpris:

Radikales ledelse, anført af daværende økonomiminister Margrethe Vestager og daværende uddannelsesminister Morten Østergaard som hendes såkaldte ’wingman’, råbte angiveligt aldrig op. Det virkede, som om at de var ret uengagerede i den debat.

SF’s daværende formand, Annette Vilhelmsen, som havde været erhvervs- og vækstminister, fattede næppe en brik af, hvad der foregik. Holger K. Nielsen (SF), som havde været skatteminister i det meste af salgsforløbet, sov åbenlyst i timen. For SF var processen en katastrofe.

Hvad er den vigtigste lære af Dong-skandalen? Svaret er enkelt: Hverken politikere eller embedsmænd aner noget om, hvordan man værdisætter en virksomhed. De er glade amatører.

Derfor bør fremtidige salg af statslige firmaer foregå i to tempi: Først omdannelse til et 100 procent statsejet aktieselskab. Så indsættelse af en professionel bestyrelse. Dernæst forberedelse af salg på normal vis. Alternativt, naturligvis, kan man lade være med at sælge.

---
David Trads har hver uge klummen 'Hos Trads' i Altinget. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.