Kommentar af 
David Trads

Trads: Dem, der elsker Trump

KLUMME: Det er selvsagt ikke kun tosser, som er vilde med den republikanske præsidentkandidat. Donald Trump appellerer vitterligt til dem – især hvide mænd – som føler, at udviklingen er gået forbi dem, skriver David Trads. 

Foto: Scanpix
David Trads

Journalist, forfatter, kommentator, foredragsholder

Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Enhver, der har prøvet et klassisk amerikansk road-trip i bil, har oplevet, hvor meget country- og western-musik fylder, når man skifter radiostation – og der er en ret god chance for, at man så har hørt legenden Charlie Daniels.

Den gamle hippie, som spillede til Jimmy Carters indsættelse i 1977, er i dag 79 år gammel. Politisk har han taget et ordentligt – virkeligt et ordentligt – spring til højre. Han er officiel talsmand for våbenejerne, men han er endnu mere uofficiel talsmand for ’det tavse flertal’.

De amerikanske rednecks
Hans ikoniske udgivelse ’Simple Man’ fra 1989 er en hyldest til den ’almindelige mand’ – og dens omkvæd illustrerer vældigt godt, at der er et andet Amerika end det, vi kender fra den kreative klasse i New York og andre hipster-miljøer:

“What this world needs is a few more rednecks//Some people ain't afraid to take a stand//What this world needs is a little more respect//For the Lord and the law and the workin' man//We could use a little peace and satisfaction//Some good people up front to take the lead//A little less talk and a little more action.”

Dem, der ikke råber op eller skriver læserindlæg i New York Times. Dem, som lytter til country og western i bilradioen. Dem, som synes, at verden er løbet fra dem. Det er dem, som elsker Trump. De er hans vej til sejr i november.

David Trads

En redneck – en rødnakke – er det gamle ord for en mand, der arbejder så hårdt i marken, at hans nakke bliver solskoldet. Charlie Daniels drømmer sig tilbage til en tid, hvor der var respekt for den slags – og ikke mindst en tid med ’lidt mindre snak og lidt mere aktion’.

Eller, som han synger i en anden sang om, hvordan han synes, at man skal tage sig af mordere, voldtægtsforbrydere og børnemishandlere:

”Just take ’em rascals (slyngler, red.) out in the swamp//Put ’em on their knees and tie ’em to a stump (træstub, red.)//Let the rattlers (klapperslange, red.) and the bugs and the alligators do the rest.”

Dem, der elsker Trump, elsker også Charlie Daniels.

Tid til action! 
Det er dem, som føler, at verden er af lave. At indvandringen, lovløsheden, principløsheden, feminiseringen, homoseksualiteten, slapsvanseriet og intellektualiseringen er gået amok. Stop al den snak. Tid til action! Ad helvede til med Hillary og Obama! Ind med Donald Trump!

Det er selvsagt ikke kun tosser, som er vilde med den republikanske præsidentkandidat, som – selv om han står til at tabe – får opbakning fra omkring 42-43 procent af amerikanerne. Trump appellerer vitterligt til dem – især hvide mænd – som føler, at udviklingen er gået forbi dem.

Jeg lærte vælgerne endnu bedre at kende, da jeg forleden læste Philipp Meyers ’American Rust’, som er en fiktiv beskrivelse af en industriby i Pennsylvania, der er faldet sammen. Isaac, en af hovedpersonerne, beskriver sin by i bogens begyndelse (i min oversættelse):

”Fabrikken havde været som en lille by, men de havde lukket den i 1987, delvist fjernet den ti år senere; nu står den som en oldgammel ruin, dens bygninger er overbevokset med bittersøde vinranker, slyngplanter og vilde træer. Fodspor af rådyr og prærieulve på jorden.”

Engang var byen anderledes. Et levende sted, beskriver forfatteren, mens vi følger Isaac gå rundt i den:

”Han kunne huske gaderne, når der var skiftehold: Trafikken stoppede, mængder af mænd kom ud af fabrikkens barakker dækket af stålstøv og med sammenknebne øjne i sollyset.”

Trump-vælgerne i udkants-Amerika
Historien, der foregår i den stadig fattigere by – skattegrundlaget vakler, politistationen skærer ned, arbejdsløsheden vokser – har to hovedpersoner: drengene Isaac og Poe, som er gået ud af skolen for et par år siden. Fremtiden er dyster,  for selv de chancer, de har haft, har de formøblet. Poe, en dygtig sportsmand, har misset et stipendium til en uddannelse:

”Hans gyldne dage er allerede bag ham.”

Det er folk som Isaac og Poe, to rednecks ude i udkants-Amerika, som har fremtiden bag sig, og Charlie Daniels, country-sangeren, der håber på, at John Wayne stadig var i live til at rydde op, som i dag er de typiske Trump-vælgere.

Al logik siger, at der ikke er nok af dem til, at Trump kan vinde.

Hans elendige opbakning hos hispanics (folk med latinamerikansk baggrund), som udgør godt 16 procent af vælgerne, og hos sorte, godt 12 procent, gør, at det er svært at se en sti, der kan føre ham til sejr.

Det tavse flertal
Men undervurder ikke Trumps chancer, for som Charlie Daniels synger, så er ’der intet som en arbejdsmand, der tjener sine penge med sved i øjenbrynene og hård hud på hænderne’:

“Now you intellectuals may not like it//But there ain't nothin' that you can do//Cause there's a whole lot more of us common-folks//Then there ever will be of you.”

Det tavse flertal. Dem, der ikke råber op eller skriver læserindlæg i New York Times. Dem, som lytter til country og western i bilradioen. Dem, som synes, at verden er løbet fra dem. Det er dem, som elsker Trump. De er hans vej til sejr i november.

------
Hver lørdag frem til det amerikanske valg 8. november 2016 vil David Trads skrive klumme i Altinget om den amerikanske valgkamp. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00