Kommentar af 
David Trads

Trads: LA er i top i politisk power-indeks

KLUMME: Hvem er i topform? Hvem er i ringe form? Hvem er i ok form? David Trads har lavet et power-indeks over de politiske partiers form op til valget. 

Liberal Alliancens Anders Samuelsen og Thyra Frank fejrer i Pinsen, at Liberal Alliance står til kanonvalg. I dag indtager de førstepladsen i David Trads’ politiske power-indeks.
Liberal Alliancens Anders Samuelsen og Thyra Frank fejrer i Pinsen, at Liberal Alliance står til kanonvalg. I dag indtager de førstepladsen i David Trads’ politiske power-indeks.Foto: Privatfoto
David Trads

Journalist, forfatter, kommentator, foredragsholder

Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I amerikansk sport elsker man højaktuelle power-indeks, der ikke bare viser stillingen i en liga, men som handler om, hvem der lige nu og her står stærkest og svagest.

Jeg vil gerne gøre det samme for de ni partier, der stiller op til det folketingsvalg, der nærmer sig. Metoden er en simpel ligning:

De seneste meningsmålinger + min vurdering = placering.

Med andre ord temmelig subjektivt.

Hvem er i topform? Hvem er i ringe form? Hvem er i ok form?

Ud over placeringen på indekset sammenligner jeg endvidere hvert af partierne med et af fodboldens superligahold.

Her kommer dansk politisk power-indeks – fra bund til top: 

9. De Konservative
For 30 år siden fik Schlüter hver 4. stemme. For 10 år siden fik Bendtsen hver 10. I den seneste måling ligner det opbakning til partiet fra sølle hver 30. vælger. De risikerer at nærme sig spærregrænsen: Formanden Søren Pape er i akut fare for slet ikke at blive valgt, og drømmen om igen at komme i regering ligner en utopi.

Hvis K var et superligahold, ville de være Silkeborg – håbløst isoleret i bunden.

8. Radikale
Forleden skrev fire af partiets ministre, anført af Morten Østergaard, en symptomatisk kronik på partiets 110 års fødselsdag. Ministrenes budskab var, at ”for os har det aldrig handlet om, hvor sejren vindes lettest, men hvor den betyder mest.” Partiets selvforståelse er, at det står fast, mens andre vakler. Vælgerne forlader imidlertid partiet big time netop nu.

Hvis R var et superligahold, ville det være FC Nordsjælland – selvopfattelsen er Champions League hvert år.

7. Venstre
Det forløbne år har været annus horribilis for partiet efter Lars Løkke Rasmussens skandaler, der nær kostede ham formandsposten for et år siden. Inden balladen stod Venstre til kæmpesejr. Nu skal de kæmpe for ikke at tabe positionen som landets største parti, måske for andenpladsen. Alt det er dog til at leve med, hvis bare Løkke alligevel bliver statsminister.

Hvis V var et superligahold, ville det være FC København – et hold, der slet ikke forstår, hvorfor det ikke er nummer 1. 

6. Alternativet
Uffe Elbæks parti overrumplede alt og alle, da det først formåede at samle nok underskrifter til at kunne stille op og dernæst i flere målinger stod til at komme i Folketinget. De seneste uger er det imidlertid, som om at partiet daler i målingerne og derved risikerer glemsel i valgkampen. Der er ikke helt så meget medvind nu som for få uger siden.

Hvis Å var er superligahold, ville det være FC Vestsjælland – stadig med en chance for at blive oppe.

5. Enhedslisten
For lidt mere end et år siden – under DONG-sagen– kunne Johanne Schmidt-Nielsen gå på vandet. I nogle målinger kunne partiet skimte Socialdemokratiet som rød bloks største. I dag er gassen gået noget af ballonen. De står til fremgang, men slet ikke den klasse, som det så ud til. Kommer valget nu, får Schmidt-Nielsen dog lov at stille op, hvilket er et stort plus.

Hvis EL var et superligahold, ville det være OB – et hold, der har spillematerialet til at ligge langt bedre placeret.

4. SF
Tænk alt den dårligdom, som partiet har været igennem de forløbne år – kulminerende med den ynkelige exit fra regering og masse-udmeldelse under DONG-affæren. Desto mere imponerende er det, at Pia Olsen Dyhr har fået så godt styr på partiet igen. Fra at kysse spærregrænsen for lidt mere end et år siden står SF nu til et relativt godt valg.

Hvis SF var et superligahold, ville det være Brøndby IF – efter at have været helt i bund, er man nu glad for bronze.

3. Socialdemokratiet
Lige siden nytårstalen har partiet – anført af Helle Thorning-Schmidt – reelt ført valgkamp med kampagne på kampagne. Det har virket. Partiet har gode chancer for at få sin første fremgang under Thorning – efter otte nederlag – og det kan, hvis der er medvind i valgkampen, generobre positionen som det største parti. Måske endda beholde magten.

Hvis S var et superligahold, ville det være ny-oprykkerne AGF – selvtilliden har nemlig ingen øvre grænse lige nu.

2. Dansk Folkeparti
Da Pia Kjærsgaard trådte tilbage efter sidste valg, tænkte mange, at nu faldt det parti så sammen. Det er gået lige omvendt – for under Kristian Thulesen-Dahls myndige ledelse er det bare vokset og vokset. Han kan gå i valgkamp med udsigt til en sikker succes – og kun presset af en ting: vil partiet blive tvunget til at gå i regering, hvis blå blok vinder? 

Hvis DF var et superligahold, ville det være Hobro – en gedigen positiv overraskelse, som på gode dage kan slå selv de største hold.

1. Liberal Alliance
Husker du 24. januar 2009? Det gør Anders Samuelsen, leder af Liberal Alliance, for den dag fik partiet 0,0 procent i en Gallup-måling. Bunden blev skrabet. Siden er det gået en vej: Fremad. En klokkeklar politik – mere frihed, lavere skatter, højere vækst, mindre bureaukrati – er metoden. Partiet har fat i de unge vælgere, står til et kanonvalg - måske regeringsdeltagelse. Imponerende.

Hvis LA var et superligahold, ville det være FC Midtjylland – et hold, der var vant til fiasko, men pludselig smager guldets sødme.

---
David Trads skriver hver mandag klummen 'Hos Trads' i Altinget. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00