Trads: Svage Løkke forhandler regering uden autoritet

Regningen for et elendigt folketingsvalg ramte ikke Lars Løkke Rasmussen øjeblikkeligt på valgaftenen – men hold op, hvor rudekuverterne kommer væltende ind hos Venstres formand i disse dage:

Dansk Folkeparti, valgets store vinder, kører Løkke rundt i manegen, så enhver kan se, hvem der har bukserne på i den borgerlige lejr. Kristian Thulesen-Dahl afviser blankt nulvækst – ja, han kræver, sommetider endda ultimativt, at den offentlige vækst bliver større end under SR. Ydmygende.

Liberal Alliance, et andet af valgets vindere, truer slet og ret Løkke med at rive tæppet væk under en Løkke-regering. Anders Samuelsen vil simpelthen have topskattelettelser med i et regeringsgrundlag, for at han kan støtte det. Ellers kan det hele være lige meget, siger han. Ubehageligt.

De Konservative, som også led nederlag ved valget, opfører sig endog alt andet end loyalt, idet partiet taler sig længere og længere væk fra regeringsdeltagelse. Søren Pape forlod torsdag – temmelig uhørt – et møde med Løkke i utide. Han skulle noget andet. Dårligt tegn.

Vælgere har straffet Venstre
Jeg kan ikke erindre noget lignende – nemlig at den kongelige undersøger er så svag, at han reelt forhandler uden autoritet. Det er halen, der logrer med hunden. En udstilling af, at Løkke står forpjusket, udmattet og svag efter sit håbløse valg. På en barok måde er det de tre potentielle støttepartier, der skubber rundt med landets formodede kommende statsminister.

På valgaftenen var det, som om at konsekvensen af Venstres nederlag blev mudret af, at der trods alt var udsigt til, at Løkke havde erobret de berømte nøgler til Statsministeriet tilbage. Det slørede billedet af, hvor hårdt vælgerne rent faktisk havde straffet partiet.

De 262.577 vælgere, som Venstre mistede i forhold til sidste valg, var et større nederlag end det, som Poul Nyrup Rasmussen eksempelvis fik ved systemskiftet i 2001. Løkkes egne personlige stemmetal blev næsten halveret.

Taber omgivet af to vindere
I dag – en uge efter valget – kan man roligt sige, at virkeligheden er sat ind:

De forhandlinger, som Løkke har ført med især Thulesen-Dahl, Samuelsen og Pape har reelt ingen vegne ført. Der er risiko for et sammenbrud – for ifølge mine kilder er Løkke endnu ikke nået til en situation, hvor han er i stand til overhovedet at foreslå et brugbart kompromis.

Det er ikke usædvanligt, at der er langt mellem de partier, der forsøger at strikke et regeringsgrundlag eller et grundlag for parlamentarisk støtte sammen – men det er helt usædvanligt, at den, der styrer forhandlingerne, tilsyneladende ikke er i stand til at få parterne til at flytte sig. Problemet er, at Løkke så åbenlyst er en taber, som er omgivet af to stærke vindere.

Ny dronningerunde?
Men hvad i alverden skal Løkke så gøre for at komme ud af dødvandet?

Svaret er svært, men han må udnytte de få, men dog magtfulde kort, han har på hånden:

For det første må han blive ved med at presse Dansk Folkeparti til at tage ansvar – simpelthen ved ellers at forsøge at få udstillet, at Thulesen-Dahl trods sit store folkelige mandat ikke tør være med, når det gør ondt. Det samme gør sig – i lidt mindre grad – gældende over for Liberal Alliance.

For det andet må Løkke overveje at true med at gå andre veje – konkludere, at han ikke kan finde et manøvredygtigt borgerligt flertal. Det kan enten føre til en ny dronningerunde, hvor han kan vælge at pege på Thulesen-Dahl som kongelig undersøger – eller at han sonderer muligheden for en regering hen over midten.

Situationen er simpelthen svær. Virkelig svær.

Løkke er bragt i en situation, hvor han ganske vist formelt sidder for enden af bordet, men hvor han reelt er en slags tilskuer til, hvad de selvbevidste politikere, som han burde styre, finder på. Lige nu er de mere hans modstandere end hans hjælpere.

---

David Trads skriver klummen 'Hos Trads' i Altinget. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.