Trads: USA’s tragiske våbenepidemi må aldrig blive vores

Der findes folk i Danmark – indtil videre kun få og marginale kræfter – som vitterligt ønsker, at vi skal give danskerne lettere adgang til våben, så de kan forsvare sig mod vold:

”Danskere skal ligesom amerikanere kunne købe og bære våben…Staten har mistet sit voldsmonopol, og løsningen er en bevæbnet befolkning,” skrev Søren Hviid Pedersen, selverklæret nationalkonservativ, i en kommentar i Berlingske for nogle måneder siden.

Hviid Pedersen, tidligere lektor i Statskundskab ved Syddansk Universitet, nu højskolelærer, er så frustreret over de terrorangreb, som islamister har begået i Nice, Paris, Bruxelles, Berlin og Manchester mod sagesløse, forsvarsløse folkemængder, at han vil gå drastisk til værks:

”Måske vi skulle tillade en mere liberal våbenlovgivning, der i det mindste sikrer, at det ikke kun er terrorister og kriminelle, der har adgang til våben, men også at lovlydige borgere får lov til at bevæbne sig og dermed få mulighed for at beskytte deres familie og ejendom?”

Danskere skal ligesom amerikanere kunne købe og bære våben…Staten har mistet sit voldsmonopol, og løsningen er en bevæbnet befolkning.

Søren Hviid Pedersen
Debattør

Heldigvis er der ingen politisk opbakning til Hviid Pedersens forslag. Intet ansvarligt dansk parti tror på, at flere våben i omløb er løsningen på noget-som-helst. Ingen tror, at nemmere adgang til våben eksempelvis vil få den igangværende bandekonflikt til at slutte.

I Danmark er alle – fra højre til venstre i Folketinget – enige om, at staten skal have monopol på vold. Politi og militær er de eneste, som må trække våben, skyde og om nødvendigt dræbe et andet menneske for at forsvare samfundet. Det monopol bør vi værne om. Ikke udvande.

Alene i de 477 dage, der gik mellem det hidtil værste – angrebet på en natklub i Orlando i juni 2016, der kostede 49 livet – og den nu værre terror i Las Vegas, har USA gennemlevet 521 masseskyderier.

David Trads

Da Dansk Folkeparti i sommer genopførte dets mangeårige drøm om at gøre peberspray lovligt, slog Det Kriminalpræventive Råd tanken ned, fordi øget omløb af våben – og, ja, peberspray er et våben – får situationer til at udvikle sig ukontrollabelt og risikofyldt. Logik.

Den rædselsfulde våbenepidemi i USA bør selvfølgelig ikke inspirere os til at sende flere våben i omløb. Tværtimod bør den tjene som et tragisk eksempel på, hvor galt det kan gå, når det stort set er lige så nemt at købe selv halvautomatiske maskingeværer som en liter mælk.

Masseskyderiet i Las Vegas, hvor mindst 59 er dræbt og mere end 500 såret, da en ældre, hvid mand af indtil videre ukendte årsager skød ned i en forsamling af koncertgængere, var ganske vist det værste i USA's nyere historie, men det var desværre langtfra enkeltstående:

Alene i de 477 dage, der gik mellem det hidtil værste – angrebet på en natklub i Orlando i juni 2016, der kostede 49 livet – og den nu værre terror i Las Vegas, har USA gennemlevet 521 masseskyderier, forstået som et skudangreb med mindst fire ofre. Det er en sygdom.

Der er så mange våben i omløb i USA – et konservativt bud er 300 millioner, hvilket nogenlunde svarer til et til hver eneste amerikaner – og den død og ødelæggelse, som de mange våben trækker med sig, er rædselsvækkende. Mord, selvmord, lemlæstelse.

Bare en enkel statistik, der burde vaccinere enhver mod at drømme om amerikanske tilstande: Mindst en gang om ugen får et barn i vuggestuealderen – mellem nul og tre år – fat i et fritliggende skydevåben i et privat hjem og kommer til at skyde sig selv eller andre.

Forleden fandt en tre-årig en ladt pistol hos sin babysitter i Michigan, som han kom til at skyde to andre tre-årige med. De overlevede. Så heldig var en tre-årig dreng i Ohio ikke. Han fandt sin fars ladte pistol, skød sig selv i ansigtet og døde. Historierne gentager sig hver uge.

Der er simpelthen ingen gode argumenter for at gøre det nemmere for folk at få adgang til våben. Virkeligheden fra USA er entydig: Jo flere våben, jo flere drab, jo flere selvmord. Det er i al sin brutale enkelthed nemmere at slå ihjel med en pistol eller et gevær i nærheden.

Det er godt – entydigt godt – at vi bor i et land, hvor det er politiet og militæret, som har voldsmonopolet. Lad os aldrig – aldrig – blive fristet til at sprede våben rundt i bandt os.

-------

David Trads er skribent, Altinget m.fl., studievært, Radio24Syv, fhv. udviklingsdirektør, Metro International. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.