Travlt efterår i sigte: Her venter de store knaster

Lars Løkke Rasmussen og resten af regeringen kan se frem til et travlt efterår med mange og svære forhandlinger. Altinget har samlet de vigtigste herunder. 

Skatteforhandlingerne
En ny skattereform skulle egentligt have været på forhandlingsbordet i foråret, men allerede i januar skød regeringen forhandlingerne til dette efterår.

Og efterårets skatteforhandlinger spås at blive nogle af sæsonens mest dramatiske.

For de borgerlige partier er langt fra enige, når det gælder skattepolitikken.

Den blå valgsejr var ikke mange dage gammel, før Liberal Alliances leder, Anders Samuelsen, med sine stålsatte øjne gjorde klart, at der skulle skrives topskattelettelser ind i regeringsgrundlaget, hvis regeringen ville have støtte fra LA. Og sådan blev det, så der nu står, at regeringen har ”en ambition om at sænke skatten på den sidst tjente krone med 5 procentpoint”.

Anders Samuelsen gav herefter Løkke indtil grundlovsdag til at få sat gang i skatteforhandlingerne, hvis ikke regeringen ville væltes. Samuelsen udskød dog senere den deadline til årsskiftet. Men kravet står fortsat: Kommer der ikke en lettelse i topskatten på mindst fem procentpoint, vil Liberal Alliance ikke længere støtte regeringen. Sådan lød det så sent som til Liberal Alliances sommergruppemøde, hvor Samuelsen samtidig gjorde det klart, at en topskattelettelse på to, tre eller fire procentpoint ikke er tilstrækkeligt.

I den anden grøft er Dansk Folkeparti, der har gjort det helt klart, at partiet ikke ønsker lettelser i topskatten. Faktisk udelukkede formand Kristian Thulesen Dahl i foråret skattelettelser i det hele taget, men han har siden blødt retorikken en lille smule op. Det står dog klart, at hvis Dansk Folkeparti på nogen måde skal kunne sluge en topskattelettelse, så kræver det betydelige indrømmelser på udlændingeområdet.

Og oven i det har S-formand Mette Frederiksen invitereret Kristian Thulesen Dahl til parløb for at presse Dansk Folkeparti til at vælge velfærd frem for skattelettelser.

Kort sagt: Det bliver spændende, om regeringen kan få enderne til at nå sammen.

PSO
Det var ellers ønsket, at der skulle landes en PSO-aftale inden sommerferien, men sådan kom det ikke til at gå. I juni blev forhandlingerne om en afskaffelse af PSO-afgiften sat på pause, da der ifølge energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) var behov for at sondere over de politiske positioner.

PSO-ordningen skal ændres, fordi EU mener, at den er konkurrenceforvridende og derfor har pålagt Danmark at ændre ordningen inden starten af 2017. Desuden er det regeringens holdning, at afgiften svækker danske virksomheders konkurrenceevne.

Læs også: Forstå slagsmålet om PSO-afgiften

Regeringen har foreslået at hæve bundskatten for at betale for den PSO-regning, der kommer, når PSO-afgiften fra danskernes og virksomhedernes elregning udfases fra nytår. PSO-ordningen finansierer grøn omstilling, men de initiativer skal nu i stedet finansieres over finansloven.

Men Dansk Folkeparti satte inden sommerferien en kæp i regeringens PSO-hjul, da formand Kristian Thulesen Dahl afviste at lægge stemmer til regeringens forslag om at hæve bundskatten.

2025-plan
I løbet af august vil regeringen fremlægge sin 2025-plan, der skal skabe et øget økonomisk råderum til blandt andet skattelettelser og øget kernevelfærd. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har blandt andet sagt, at målet med 2025-planen er at adressere følgende tre udfordringer:

• Der bliver ikke skabt nok vækst og arbejdspladser i Danmark,
• Der er for mange på offentlig forsørgelse
• De offentlige finanser er historisk stramme.

Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) har gjort klart, at intet er fredet, og at regeringen har kigget på ”et katalog af ubehageligheder”. Det er blandt andet blevet nævnt, at ting som højere pensionsalder og ændret SU-system kan komme på tale. Regeringen har dog hverken villet be- eller afkræfte.

Folketingets partier har alle krav, når regeringens 2025-plan skal til forhandling – for eksempel er Socialdemokraterne netop kommet med sit hovedkrav, som vil hæve dagpengesatsen for ufaglærte ledige og ledige med en forældet uddannelse, som opkvalificerer sig.

Europol
Danmarks bestræbelser på at få en parallelaftale om Europol, så vi fortsat kan være en del af det europæiske politisamarbejde, fortsætter i efteråret.

Efter nej'et til at afskaffe retsforbeholdet sendte justitsminister Søren Pind (V) i foråret den officielle anmodning om en parallelaftale til Bruxelles. Men projektet er fra starten blevet kaldt meget vanskeligt.

Læs også: Realitetstjek på Europol: Knaster, timing og muligheder

1. maj 2017 slår Danmarks retsforbehold ud i fuldt flor, når en ny Europol-forordning træder i kraft, og Europol-samarbejdet ændrer karakter. Det indebærer, at Danmark må træde ud af det europæiske politisamarbejde, hvis ikke der bliver fundet en alternativ løsning.

Danskerne sagde ved folkeafstemningen i december nej til at ændre retsforbeholdet til en tilvalgsordning.

Danmark er det eneste EU-land, der har stået i den situation, og da EU-præsident Donald Tusk i foråret var på besøg, gjorde han det klart, at en parallelaftale ikke bliver en let øvelse:

"Det vil ikke blive nemt. Måske umuligt," lød hans vurdering.

Ejendomsvurderinger
Skatteminister Karsten Lauritzen (V) indkalder i efteråret til forhandlinger om et nyt ejendomsvurderingssystem. Det sker som et led i skatteforhandlingerne.

Der er et fælles ønske på Christiansborg om, at de skandaleramte ejendomsvurderinger skal fikses – men spørgsmålet er hvordan. På grund af de mange fejl har ejendomsværdiskatterne været fastfrosset på 2011-niveau siden 2013.

Finanslov
Ud over alle de specifikke forhandlinger skal regeringen også have styr på næste års husholdningsbudget, nemlig finansloven. Og ligesom sidste år tegner det i år til en stram finanslov, hvor der ikke er mange penge til støttepartiernes mange ønsker.